Debat

Dansk Industri: Efterskolerne er på afveje

REPLIK: Der er ingen grund til at fremstille efterskolerne som økonomisk pressede. Hvis efterskolerne for eksempel tilbyder, at flere kan tage på efterskole i 9. klasse i stedet for i 10. klasse, vil det være en win-win-situation for både efterskoler, elever og statskasse. Det skriver Dansk Industris Charlotte Rønhof i en replik til Efterskoleforeningens formand.

Charlotte Rønhof, Dansk Industri.
Charlotte Rønhof, Dansk Industri.Foto: Dansk Industri
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør, Dansk Industri

Kort sagt, så er det et meget åbent spørgsmål, om eleverne, der fylder op i 10. klasserne rundt om på efterskolerne, overhovedet er uafklarede og fagligt usikre elever, som er dem, 10. klasse egentligt er et tilbud til. Sandheden er nok mere, at det er elever, som ønsker et års pusterum inden starten på ungdomsuddannelsen.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Regeringen har fremlagt en finanslov, som lægger op til skarpe prioriteringer inden for uddannelsessektoren. Kort sagt står hele uddannelsessektoren - fra folkeskole over gymnasier og erhvervsskoler til professionshøjskolerne og universiteter - over for besparelser på en milliard kroner.

Nu melder efterskolerne sig så på banen med budskabet om, at de skal spare 100 millioner kroner årligt, og at det vil koste 600 arbejdspladser på landets 245 efterskoler. Besparelsen skyldes, at regeringen vil reducere tilskuddet til max 41 skoleuger på efterskolerne. Skoleåret på folkeskolerne er til sammenligning i dag kun 40 uger, men der er efterskoler, som har både 42 og 43 ugers ophold.

100.000 kroner per elev på efterskoler
Men der er ingen grund til at fremstille efterskolerne som økonomisk pressede – slet ikke, når vi ser på, hvor der ellers er hårdt brug for at satse i uddannelsessektoren.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er således en almindelig folkelig misforståelse, at et efterskoleophold primært betales af forældrene. Faktisk påhviler størstedelen af udgiften til et efterskoleophold skatteydere. Statskassen betaler nemlig mere end 100.000 kroner per elev i direkte støtte til efterskolerne. Det løber op i en samlet udgift på 2,3 milliarder kroner hvert år.

Dertil kommer betaling fra forældrene. Denne betaling kan sagtens løbe op i nærheden af de 100.000 kroner, når studierejser med mere også er betalt.

Til sammenligning bruger kommunerne i 2016 lige under 65.000 kroner per elev i folkeskolen.

Manglende faglighed og motivation eller et års pusterum?
Det er særligt 10. klasse på efterskolerne, der er populære. I dag tager næsten hvert fjerde barn af en ungdomsårgang en tur på efterskole i 10. klasse. Her er det vigtigt at minde sig selv om, at 10. klasse er målrettet de elever, som har behov for at blive dygtigere fagligt eller er uafklarede om deres valg af uddannelse.  Center for Ungdomsforskning (CEFU) dokumenterede i 2007, at kun ni procent af efterskoleeleverne mener, at de er blevet mere afklaret af 10. klasse på efterskolen, og EVA viste i 2012, at efterskolerne er den 10. klasse-form, som flytter elevernes motivation mindst i forhold til at tage en ungdomsuddannelse.

Fagligt er efterskoleeleverne også væsentligt bedre end øvrige 10. klasseelever. EVA viste i 2011, at efterskoleelever i dansk og matematik har henholdsvis 7,09 og 6,24 i karaktergennemsnit med fra 9. klasse, mens folkeskoleeleverne kun har 4,77 og 4,76. Langt de færreste 10. klasses elever på efterskoler opfylder dermed kravene til 10. klasse.

Kort sagt, så er det et meget åbent spørgsmål, om eleverne, der fylder op i 10. klasserne rundt om på efterskolerne, overhovedet er uafklarede og fagligt usikre elever, som er dem, 10. klasse egentligt er et tilbud til. Sandheden er nok mere, at det er elever, som ønsker et års pusterum inden starten på ungdomsuddannelsen.

Opret flere 9.klasse-pladser
Efterskolerne tilbyder også, at eleverne kan tage afsted i 9. klasse. Hvis langt flere gjorde det, ville det faktisk være en win-win situation. Efterskolerne ville kunne fortsætte med mange elever på skolerne, og eleverne ville kunne få et år væk hjemmefra inden starten på ungdomsuddannelserne. Men vigtigst af alt ville det også økonomisk være en god ide. Forskellen på, om fælleskassen skal betale for en 9. klasse på en folkeskole eller 9. klasse på en efterskole, er langt mindre end prissedlen på at sende en elev, der ikke har brug for det, på et års rekreationsophold i 10. klasse på en efterskole.

Et forsigtigt bud er, at hvis efterskolerne halverede antallet af elever i 10. klasse, det vil sige i omegnen af 8.000 elever, og i stedet oprettede de 8.000 9. klasse-pladser, så ville det spare statskassen for cirka en halv milliard. Eller fem gange den besparelse, som efterskolerne mener, de bliver ramt af nu.

Vi har et ansvar for at bruge skattekronerne der, hvor de giver mest til fællesskabet. Det kunne eksempelvis være til nogle af de 20.000 unge, som oplever et eller flere nederlag på ungdomsuddannelserne. Eller til de elever, som ikke får de grundlæggende færdigheder ud af ti års skolegang i folkeskolen. Og det er bare et par forslag til en langt bedre brug af skattekronerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Rønhof

Formand, Bornholms Erhvervsfond, Campus Bornholm og ATV Science & Engineering Komité. Bestyrelsesmedlem, Hjerteforeningen, Innovationsfonden, KataFonden, Madkulturen, Seges Innovation og Speak.
cand.lact. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1989), hd i ledelse og organisation (CBS 2004)

0:000:00