Dansk Metal og 3F frygter for FGU: Sådan skal vi redde uddannelsen

I Danmark har vi bekymrende mange unge, omkring 50.000, der hverken er i gang med en uddannelse eller har et job.

Dem skal vi have i gang, så de kan blive selvforsørgende på både kort og lidt længere sigt.

Derfor vedtog et bredt flertal i Folketinget for et par år siden at etablere en forberedende grunduddannelse, FGU, hvor de unge kan kvalificere sig til et ufaglært job eller til en plads på en ungdomsuddannelse, for eksempel en erhvervsskole.

Tanken og initiativet er rigtig fint.

Men projektet er ved at dø en stille død, fordi økonomien på uddannelserne slet ikke hænger sammen.

Skal gøres langt mere – og bedre
En lang række FGU-institutioner har netop sendt et nødråb til Christiansborg, hvor de fortæller om skrantende økonomi, fyringsrunder og deraf følgende kvalitetsfald.

Institutionerne mangler elever, fordi kommunerne visiterer for få, og institutionerne kæmper for overlevelse netop nu.

Udviklingen skal vendes og den nedadgående spiral stoppes – og det skal være nu. Der skal gøres en langt større og bedre indsats for at få de unge ind i fællesskabet.

En styrkelse af FGU vil blandt andet betyde, at tilbuddet i højere grad end i dag kan fungere som en mulig trædesten på vejen til en erhvervsuddannelse, og vi har hårdt brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi der er så hårdt brug for faglært arbejdskraft.

Underfinansiering fra starten af
Flere analyser har de seneste år vist, at der frem mod 2030 kommer til at mangle op imod 100.000 faglærte herhjemme.

FGU'en har fra starten været underfinansieret. Vi foreslår derfor at styrke økonomien på FGU ved for eksempel at forhøje taxameteret for årselever på FGU med 10.000 kroner. Det vil sikre en samlet taxameterpris på cirka 100.000 kroner per årselev. Dermed vil institutionerne kunne drive deres uddannelser med den kvalitet, der er brug for.

Vi skylder de unge et kærligt puf til at komme videre i livet – og ikke et kommunaløkonomisk excelark

Kasper Palm og Søren Heisel
Forbundssekretærer i Dansk Metal og 3F

Dernæst foreslår vi at flytte visitering til FGU fra kommunerne og gøre FGU til frit valg efter folkeskolen. I dag skal den unge visiteres af kommunerne til at starte på uddannelsen, og der er indbygget fare for, at kommunerne holder igen, da de bærer en stor del af udgiften.

Den kommunale vejledning afgør således, hvem og hvor mange, der kan begynde på FGU. Da kommunerne finansierer 65 procent af udgifterne til FGU, er der dermed en risiko for, at de økonomiske incitamenter ikke understøtter, at unge med behov kommer på FGU.

Bør være en rettighed for unge
Vi mener, at FGU'en skal gøres til et naturligt direkte valg for unge efter grundskolen frem for at være op til en vilkårlig kommunaløkonomisk vurdering.

Det bør således være en rettighed for unge, der forlader folkeskolen med under et total i dansk og/eller matematik, at de kan deltage i FGU. For de unge bør det være 100 procent kommunalt finansieret – for kommunen har i løbet af de ni års undervisningspligt ikke været i stand til at sikre dem tilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber.

Det er jo en katastrofe, at op til 16 procent af unge mennesker forlader folkeskolen uden at kunne regne, læse og skrive på et nødvendigt niveau. Vi har hårdt brug for, at også de mange unge bliver en del af vores fællesskab.

Her er et virkelig godt potentiale for at finde den faglærte arbejdskraft, som vi så hårdt har brug for de kommende år, og vi skylder de unge et kærligt puf til at komme videre i livet – og ikke et kommunaløkonomisk excelark.

Derfor er nye investeringer og omlægninger af FGU'en bydende nødvendige for at sikre fortsat sammenhængskraft i vores samfund. Det skylder vi de unge på kanten af samfundet.