Debat

Danske Gymnasier: Matematik-revolutionen er ikke helt i mål

DEBAT: Matematikfaget står med store udfordringer. Reformen viser vilje til at opgradere faget, men eksamensformen skal følge med, og lærerne må ikke lades i stikken med ansvaret, skriver formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Signe Løntoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier

Med gymnasiereformen er der lagt op til en regulær opgradering af matematikfaget. En matematik 2.0. Det er befriende at opleve, at politikerne turde vise den fornødne vilje til at foretage så gennemgribende ændringer og det fornødne mod til at give gymnasierne rammerne til at løse de store udfordringer, som matematikfaget står med i form af faldende motivation blandt eleverne og for høj dumpeprocent - særligt på B-niveauet.

Matematisk forståelse er - som også Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv påpegede her i debatserien – en helt afgørende kompetence på fremtidens arbejdsmarked, og derfor er reformens fokus på det anvendelsesorienterede en forfriskende nyskabelse.

Det betyder, at matematik-emnerne på de samfundsfaglige studieretninger kan hentes fra økonomien, mens matematikken i studieretninger med fysik knyttes til bevægelseslære og forsøgsarbejde.

Vi håber, at eksamen bliver baseret på delprøver, der tester i forskellige aspekter af de matematiske kompetencer – afhængig af studieretning. For en kommende ingeniør, sygeplejerske eller ejendomsmægler skal ikke bruge samme type matematik.

Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier

Ved at tage elevernes særlige interesseområder – bestemt af deres studieretning – og skabe en direkte kobling mellem det, de lærer i timerne, og det, der sker ude i virkeligheden, håber man at øge motivationen hos de unge og bibeholde deres interesse for matematik – også selv om de kun har det på B-niveau.

Det er rigtig set af politikerne, og det skal de have ros for.

Diskret matematik
En anden nyskabelse er, at murene omkring matematikfaget brydes ned, så matematikken uhindret kan flyde over i de andre fag.

På den måde løftes de studerendes samlede matematiske kompetencer, og matematik bliver en naturlig del af den almendannelse, vi klæder vores unge på med, inden de forlader gymnasiet.

Også på det digitale område lægger reformen op til en opgradering. Der tales ikke bare om en øget digitalisering af selve undervisningen, men også at eleverne præsenteres for relevante øvelser, der passer til en digital tidsalder.

Emner som eksempelvis diskret matematik er nu for første gang skrevet ind i fagets læseplaner, og det er godt, for kun på den måde kan vi fremtidssikre matematikfaget på gymnasierne til gavn for både elever og samfund.

Eksamensform skal følge
Til trods for alle reformens gode tiltag er vi imidlertid ikke helt i mål endnu. Man uddanner ikke eleverne til at forstå den digitale virkelighed, de lever i, hvis ikke eksamensformen følger med. Og den har vi endnu til gode at se.

Vi håber fra Danske Gymnasiers side, at eksamen bliver baseret på delprøver, der tester i forskellige aspekter af de matematiske kompetencer – afhængig af studieretning. For en kommende ingeniør, sygeplejerske eller ejendomsmægler skal ikke bruge samme type matematik.

Derfor er det helt afgørende, at der er politisk vilje til at følge op og sikre, at både toningen og det anvendelsesorienterede står som en helt central del af eksamen, hvis løftet om en ny matematik skal indfries 

Lærerne må ikke stå alene
Sidst men ikke mindst skal reformen følges helt ind i det enkelte klasseværelse, for det er her, det afgøres, om den bliver en succes eller en fiasko.

Danske Gymnasier er her helt på linje med professor Carl Winsløw: Matematiklærerne skal sikres det fornødne kompetenceløft, ikke mindst på det digitale område, så de kan magte opgaven.

Og den enkelte lærer skal helt konkret kunne mærke, at vi ude på skolerne, som universiteter – der uddanner de nye lærere – som politikere og som ministerium står bag dem og hjælper dem med at løfte opgaven.

For det gælder med matematikrevolutionen som med alle andre revolutioner, at de ikke gennemføres af enkeltpersoner, men af en gruppe af mennesker, som i fællesskab beslutter at skabe gennemgribende og varige forandringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Rasmussen

Fhv. rektor, Københavns åbne Gymnasium
cand.scient. i matematik og fysik (Københavns Uni. 1984), MPG (Copenhagen Business School)

0:000:00