Debat: VEU er nøglen til fremtidens digitale arbejdsmarked

Af Frederik Gjerulff Madsbjerg og Verner Rylander-Hansen
Henholdsvis HR-Teamleder hos Danske Fragtmænd og formand for Danske HF & VUC

Danmark skal gå forrest ind i en digital, global fremtid – 87 milliarder kroner er på spil, siger regeringens Digitale Vækstpanel. Men vi kan ikke udnytte potentialet, hvis ikke arbejdsstyrken kan følge med.

Derfor er der brug for et massivt løft af voksen- og efteruddannelsen. Flere skal løftes fra ufaglært til faglært – og mange til en videregående uddannelse. Samtidig mangler cirka en million danskere grundlæggende it-kompetencer.

Et samarbejde til stor gavn
Indsatsen skal styrkes, og det skal ske i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det er af stor betydning, at indsatsen skræddersys og målrettes den konkrete virksomhed og den enkeltes behov.

Et godt eksempel på netop sådan et forløb er et samarbejde mellem Danske Fragtmænd og en række af landets VUC’er.

Danske Fragtmænd har sendt en stor gruppe af deres lager- og terminalmedarbejdere på skolebænken i arbejdstiden for at styrke deres basale færdigheder i læsning, skrivning, regning og ikke mindst it. Og indsatsen har båret frugt. 81 procent af deltagerne er blevet bedre til at læse, 79 procent er blevet bedre til at skrive, og 67 procent oplever, at de er blevet bedre til it.

Vi skal skabe et system, hvor virksomhederne prioriterer opkvalificeringen i arbejdstiden, og hvor arbejdstagerne prioriterer det i fritiden.

Frederik Gjerulff Madsbjerg og Verner Rylander-Hansen
HR-Teamleder hos Danske Fragtmænd og formand for Danske HF & VUC

Det er den slags målrettede voksen- og efteruddannelsesindsatser, der skal til for at styrke kompetencerne på arbejdsmarkedet.

Bedre samarbejde med virksomheder
Ifølge Digitalt Vækstpanel er ”Indsatsområde 1”, at alle skal have digitale kompetencer gennem uddannelse. Vores børn skal have digitale kompetencer allerede i folkeskolen.

De unge på ungdomsuddannelser og universiteter skal lære at professionalisere deres evner ud i de nyeste teknologier og medier.

Men hvad med vores voksne? Hvad gør vi for at sikre, at vi gennem hele livet kan følge med den digitale udvikling?

Her er konklusionen lige så klar. Digitalt Vækstpanel konkluderer, at der er ”behov for at se på, hvordan voksen- og efteruddannelsessystemet kan gøres mere fleksibelt og med øget fokus på virksomhedernes behov”. Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre mulighed for at skabe virksomhedsrettede forløb.

Der skal skabes bedre vejledning og overskuelighed på VEU-aktivitet med it-indhold. Jobcentrene skal være mere opmærksomme på de lediges behov for omskoling og digitale kompetencer.

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal der skabes større økonomiske incitamenter for både virksomhederne og den enkelte person til at efter- og videreuddanne sig til det digitale arbejdsmarked.

Sæt ambitionerne højt
Heldigvis har regeringen nedsat en selvstændig arbejdsgruppe netop til at se på, hvordan vi styrker VEU-indsatsen i Danmark. Vi hilser arbejdet og det forstærkede fokus velkomment.

Det handler især om dem med de laveste uddannelser, hvis jobs kan automatiseres mest, hvis vi alene ser på den teknologi, vi allerede kender i dag.

Men også højtuddannede og ledere må forberede sig på, at robotter kan hjælpe med mange af dagens arbejdsopgaver.

Danmark har heldigvis allerede gjort fremskridt på digitaliseringen. Faktisk konkluderer Digitalt Vækstpanel, at Danmark er EU’s mest digitale samfund. En undersøgelse fra OECD viste allerede i 2013, at en million danskere har store it-vanskeligheder. Det svarer til mere end hver fjerde i arbejdsstyrken.

Samtidig er næsten 600.000 danskere dårlige til at læse, og 500.000 er dårlige til at regne. Vi er gode til fremmedsprog i Danmark, men er vi klar til at vores jobparathed afhænger af, at vi kan operere computerprogrammer på engelsk eller tysk eller kommunikere med kontoret i Singapore?

De grundlæggende kompetencer bliver mere og mere afgørende i et arbejdsmarked, hvor omstillingsparathed trumfer udenadslære.

Samtidig bliver det stadig mere tydeligt, at vi ikke fra barndommen og ungdommen kan tilegne os de kompetencer, vi skal bruge resten af livet. Vi er nødt til at skabe et system, hvor den enkelte bliver opkvalificeret løbende gennem hele livet, og hvor vi løbende kan holde os up-to-date med den nyeste viden, teknologi og kommunikation.

Som samfund skal vi blive mere bevidste om, at vi aldrig bliver færdige med at løfte evner som læsning, regning, fremmedsprog, analog og digital kommunikation og dynamisk samarbejde.

Omstilling er nødvendigt
De basale kompetencer er en kæmpe udfordring, som et styrket VEU-system skal løfte – men ikke den eneste. Vi er samtidig nødt til at blive bedre til løbende at omstille arbejdsstyrken.

Mange arbejdstagere i alle typer branche vil opleve, at jobbet udvikler sig så markant, at valget står mellem at udvikle sig i jobbet eller skifte spor til en anden karriere, hvis ikke man skal miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Omstilling kræver uddannelse. Måske skal matematikken opfriskes, inden man satser på en teknisk uddannelse, eller måske skal man have HF-beviset for at få adgang til drømmestudiet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, hvilken arbejdskraft Danmark kommer til at mangle i 2025. Billedet viser tydeligt, at der bliver brug for færre ufaglærte og mange flere med erhvervsuddannelse og kort og mellemlang videregående uddannelse.

Hvis ikke vi løfter VEU-indsatsen og bliver bedre til at skabe omstilling, kommer vi altså til at kunne aflæse det meget tydeligt i arbejdsløshedstallene og virksomhedernes bundlinje.

Har selv ansvaret
Det sætter ekstremt høje krav til VEU-systemet, der mere end nogensinde før er en fundamental del af den enkeltes mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet – og virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Det er derfor bydende nødvendigt at styrke VEU-systemet i Danmark. Vi skal skabe et system, hvor virksomhederne prioriterer opkvalificeringen i arbejdstiden, og hvor arbejdstagerne prioriterer det i fritiden. Uddannelserne – herunder også VUC – skal skabe bedre tilbud, der er langt mere fleksible og relevante for både virksomheden og medarbejderen.

Ansvaret ligger i høj grad på vores egne skuldre – erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Vi skal blive bedre til at tale sammen. Til at forklare vores egne og imødegå hinandens behov og kriterier for samarbejde.

Eksemplet fra Danske Fragtmænd er en god illustration af, at det kan lykkes. At det kan nytte at indrette fleksible moduler, der passer til den konkrete virksomheds virkelighed og behov.

Og at man ved målrettet voksen- og efteruddannelse kan give den enkelte et fagligt og personligt løft, både på arbejdspladsen og privat.