Debat

Den Økologiske Produktionsskole: Smid ikke produktions-pædagogikken ud med badevandet

DEBAT: Den nye forberedende grunduddannelse skal anerkende, at målgruppen ikke trives i pensum-orienteret klasseundervisning, skriver viceforstander på Den Økologiske Produktionsskole, Jesper Lund.

"Størstedelen har det dårligt med klasseundervisning og har generelt svært ved at finde motivation til at lære redskabs- og almene fag," skriver Jesper Lund om unge i den kommende forberedende grunduddannelse.
"Størstedelen har det dårligt med klasseundervisning og har generelt svært ved at finde motivation til at lære redskabs- og almene fag," skriver Jesper Lund om unge i den kommende forberedende grunduddannelse.Foto: Den Økologiske Produktionsskole
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Lund
Viceforstander på Den Økologiske Produktionsskole i København

Ude på produktionsskolerne venter vi spændt på, hvorledes den nye Forberedende Uddannelse bliver skruet sammen.

Foreløbig er der ikke sluppet meget ud om indholdet, men konturerne af en uddannelse baseret på klasseundervisning, pensum, standardiserede progressionskrav osv. tegner sig i horisonten.

Og så er det, at spændingen glider over i frygt og mismod.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Klasseundervisning er ikke svaret
Traditionel klasseundervisning er IKKE egnet til disse unge. De møder op med meget forskellige forudsætninger (f.eks. er nogle elever på 2.g-niveau i matematik, mens andre knap vil kunne følge undervisning på 5. klasses niveau).

Størstedelen har det dårligt med klasseundervisning og har generelt svært ved at finde motivation til at lære redskabs- og almene fag. Og en stor del har svært ved at finde ind i fællesskaber.

Det forpligtende fællesskab i værkstedet fører til, at ”eleven ikke alene er elev”, men også indtager rollen som kollega, læremester for andre elever og påtager sig stadig mere selvstændigt ansvar

Jesper Lund
Viceforstander, Den Økologiske Produktionsskole

Derfor bør undervisningen organiseres, så den kan rumme en høj grad af differentiering ift. niveau og læringsstile, løbende orienteres mod synlige og meningsfulde resultater og danner ramme for sociale fællesskaber.

Forpligtende fællesskab om meningsfuld produktion
Produktionsskolerne har gennem årene arbejdet med udgangspunkt i reel produktion af varer og tjenesteydelser, lige fra produktion af tøj og trævarer til pædagogisk arbejde med børn, og fra cafédrift til eventmaking.

At arbejde med disse professionelle produktioner giver en bred vifte af opgaver og positioner for eleverne. Når der f.eks. skal produceres en 3-retters menu til et selskab, er der brug for både den erfarne elev, der kan lave en lækker sauce, og for den nystartede, der har rigelig udfordring i at hakke løg. Ligesom der både er brug for den elev, der er tålmodig med detaljerne, og den elev, der er i sit es som charmerende tjener.

Over tid kan eleverne så påtage sig stadig nye opgaver og større ansvar.

Det er hele værkstedets forpligtelse at skabe et godt resultat, og derfor fungerer ”værkstedsfællesskabet” også som bærer af ansvar og påskønnelse. Nogle elever kan måske en kort tid glemme vigtigheden af at aflevere et godt produkt til kunden, men det er hele tiden nærværende, at man er nødt til at gøre sine ting ordentligt af hensyn til de andre i værkstedet.

”Ikke blot elev”
Det forpligtende fællesskab i værkstedet fører til, at ”eleven ikke alene er elev”, men også indtager rollen som kollega, læremester for andre elever og påtager sig stadig mere selvstændigt ansvar.

Der er altså ikke noget på forhånd tilrettelagt pensum. Derimod aktualiserer de konkrete produktioner og arbejdsopgaver en række ”læringsbehov” for den enkelte elev – det er praksis, der viser, hvad man skal lære for at kunne bygge en bænk, sammensætte en menu eller sy en kjole.

Når man sammen tilrettelægger og udfører en fælles produktion, lærer man meget om sig selv og om at være sammen med andre. Der er mange ting, der skal aftales. Måske møder man kunder og oplever sig selv i nye situationer. Man lærer at vurdere andres og egen indsats og modtager ris og ros.

Og det er rart for alle, at der er tydelige fælles mål og forpligtelser – så det ikke er en lærer, der siger ”du skal, fordi jeg siger det”.

Vi har andre metoder
Således er ”praksis-læring” egnet til at eleven mødes på sit niveau, til at vække skabertrang, læringslyst og ”skaberstolthed”, til at udvikle sociale og personlige kompetencer, til at styrke samarbejdsevnen og til oplevelser, der giver lyst til livet og mod på fremtiden.

Samtidig danner hverdagens samarbejde, oplevelser og relationer et godt grundlag for vejledning og for at gennemføre den almenundervisning, som mange elever har et ganske anstrengt forhold til.

Produktionsskolerne har gennem årene levet med paradokset at ”være skole for de skoletrætte”, netop fordi vi har fundet andre metoder, end uddannelserne, som de unge er faldet fra. Den nye uddannelse skulle gerne være et fremskridt – men det forudsætter en anerkendelse af, at denne gruppe unge ikke trives i pensum-orienteret klasseundervisning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00