Den tredje uddannelsesvej skal være praksisnær

Det, at kunne udøve en praksis, indebærer nemlig ikke nødvendigvis, at man er i stand til eksplicit at formulere, endsige gennemskue eller angive grunde, som er fuldt ud gennemtænkte, for hvad man gør. Det man skal kunne, er at gøre det.

Lars Bo Rasmussen
Konsulent i R-Information

Af Lars Bo Rasmussen
Konsulent i R-Information

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, foreslår 8. april, at der skabes en ny tredje uddannelsesvej. God ide, men hvorfor nøjes med at kombinere det, der findes på en anden måde.

Der eksisterer i dag allerede muligheder for at lave individuelle uddannelsesforløb, men for det første fører det at have en vanskelighed ikke nødvendigvis til, at man kommer i en vanskelig situation, det afhænger i højere grad af, hvordan vanskeligheden tillægges mening og betydning.

For det andet har det vist sig, at individuelle uddannelsesforløb er vanskelige at markedsføre som en attraktiv og kompetencegivende uddannelsesvej for unge. For det tredje er individuelle uddannelsesforløb ofte kendetegnede ved, at unge lukkes udenfor det eksisterende fællesskab i uddannelsessystemet.

Uddannelsesveje, der matcher de unge
Langt de fleste unge vil gerne have en uddannelse, og de har såmænd også erkendt, at skal man klare sig i voksenlivet, er uddannelse uomgængeligt. Men samtidig er mange unge præget af massiv ”skoletræthed” og vægrer sig mod det ”faglige”, underforstået alt det, der lugter af skole.

Denne anti-skolekultur hænger - ifølge ungdomsforskningen - nært sammen med de unges erfaringer fra grundskolen, hvor oplevelsen af nederlag og det ikke at slå til, har været alt dominerende.

For disse unge er det derfor et paradoks, at man til de fleste praktiske erhverv har en uddannelse, som primært foregår i en skolesammenhæng. Og hvor adgangskravet ydermere er øget på det boglige område.

Praksispilot uddannelsen - en anderledes uddannelsesvej
Praksispilot uddannelsen hviler på hele ideen om, at der foregår et forpligtende samarbejde på tværs af arbejdsmarkedspolitikken, beskæftigelsespolitikken og uddannelsespolitikken.

Der tages afsæt i de unges ressourcer og under devisen: ”Man kan jo sagtens klare sig ved at lære tingene ved at gøre dem.” At lære handler her ikke om passivt at tage imod, men om aktivt at indordne, det vil sige opnå indsigt.

Det, at kunne udøve en praksis, indebærer nemlig ikke nødvendigvis, at man er i stand til eksplicit at formulere, endsige gennemskue eller angive grunde, som er fuldt ud gennemtænkte, for hvad man gør. Det man skal kunne, er at gøre det.

Man skal for eksempel kunne lave mad, gøre rent, passe børn eller ældre, betjene maskiner, udføre opgaver inden for armering og støbning i beton, jordarbejder, kranarbejde og så videre. Og dette kan man gøre uden hele den eksplicitte viden. Og man kan lære det, uden hele denne eksplicitte viden. Man kan nemlig lære det ved imitation og øvelse.

Derfor og i den optik sættes fokus på den læring, der foregår udenfor og i en anden sammenhæng end i det eksisterende uddannelsessystem. Det vil mere præcist sige, i en virksomhed.

Arbejdspladsen som læringsrammen
De unge vil gennem hele uddannelsen primært få oplevelser og udfordringer af mere praktisk karakter, og hvor den teoretiske undervisning primært er henlagt på arbejdspladsen. Arbejdspladsen danner således en læringsramme for de unge, der er anderledes end de traditionelle former for praktik.

I stedet for at repræsentere et praktisk element i en skolebaseret uddannelse, er det her jobvirkeligheden, der er styrende for læringen. Og som dermed ”løftes ind” i en læringsramme, hvorved der opstår en reflekteret praksislæring, der udfolder sig i en stadig balance mellem jobbets særkende, funktionskrav og læringsrammens krav.

I den optik skal begrebet læring derfor begribes som andet og mere end blot en egenskab hos den enkelte unge - men som en social praksis. Det vil sige en praksis, hvor den unge gennem deltagelse bliver en del af fællesskabet. Netop deltagelse i fællesskabet er vigtigt, fordi det er en forudsætning for den enkeltes udvikling og læring og dermed også vejen til inklusion.