Der er kommet fart på folkeskolens svingdør

SKIFT: Flere lærere skifter job efter folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler, viser tal fra Danmarks Statistik. Manglende tid er en af hovedårsagerne, når lærere vælger at forlade folkeskolen, supplerer ny forskning fra UCC.

”Vi bliver nødt til at reagere på det. Mange kommuner mangler lærere og har svært ved at få genbesat nye stillinger.” Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen er bekymret for det stigende antal jobskift i folkeskolen.
”Vi bliver nødt til at reagere på det. Mange kommuner mangler lærere og har svært ved at få genbesat nye stillinger.” Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen er bekymret for det stigende antal jobskift i folkeskolen.Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Tyson W. Lyall

De ønsker sig ikke mere fritid, men mere fri tid, som ikke på forhånd er øremærket (...)

Rapporten 'Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?'
UCC, november 2016.

Flere skifter job, flere forlader folkeskolen, og flere melder sig syge.

Danmarks Statistik har i en dugfrisk analyse kigget på folkeskolelærernes adfærd efter de nye arbejdstidsregler blev vedtaget i foråret 2013, og folkeskolereformen få måneder efter blev præsenteret.

Der er ”tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne”, konkluderer det centrale statistikkontor.

Dokumentation

Danmarks Statistiks hovedkonklusioner:

• Knap 11 procent af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke længere i folkeskolen. Det er ca. 2-3 procentpoint højere end årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen.

• Godt 3,5 procent af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før de ændrede arbejdstidsregler og reformen.

• Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3,5 procent fundet arbejde i en ny branche året efter. Dermed har lidt flere lærere skiftet branche efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen end i de tidligere år.

• Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00