DF: Mens vi venter på den store uddannelsesreform

Regeringen har hidtil ikke været modig nok til at gøre det nødvendige, nemlig at tænke alle uddannelser ind i en samlet reform. I stedet får vi disse delreformer, der hver især ikke afhjælper problemet. 

Alex Ahrendtsen (DF)
Undervisningsordfører

Af Alex Ahrendtsen (DF)
Undervisningsordfører

Det er efterhånden en velkendt sag, at alt for mange unge får sig en almengymnasial uddannelse, og at en del af disse går ud i ufaglært arbejde eller tager sig en erhvervs- og professionsuddannelse efterfølgende.

Derfor er det så afgørende for Dansk Folkeparti, at vi får vendt skuden, så erhvervs-, akademi- og professionsuddannelserne fremover bliver kernen i vort uddannelsessystem. Skal det lykkes, kræver det to ting: en hel anden tilgang end regeringens og en gennemgribende, tilbundsgående reform af vort uddannelsessystem.

Én samlet reform frem for delreformer
Regeringen har hidtil ikke været modig nok til at gøre det nødvendige, nemlig at tænke alle uddannelser ind i en samlet reform. I stedet får vi disse delreformer, der hver især ikke afhjælper problemet. 

Vi har fået en folkeskolereform, en erhvervsuddannelsesreform, en læreruddannelsesreform, en dimensioneringsreform og en justering af gymnasierne er på trapperne. Samtidig er uddannelserne fordelt på to forskellige ministerier, hvilket ikke er særligt smart, hvis man vil gribe fat om nældens rod og få tænkt hele systemet igennem.

Akademiseringen af vort liv har siden halvfjerdserne fået lov til at buldre derudaf, uden at nogen har haft modet til at gøre noget afgørende ved det. Bevares, i folkeskolereformen er der gode takter, blandt andet obligatoriske besøg på erhvervsskoler samt det nye fag håndværk og design. Også i erhvervsskolereformen blev det til fine ting. EUX, som populært sagt er en håndværkeruddannelse med studenterhue eller mere præcist en erhvervsuddannelse med gymnasial supplering, blev kraftigt understøttet, så en erhvervsuddannelseselev har gode muligheder for at læse videre bagefter.

Praktisk tilgang truet af akademisering
Men disse justeringer har ikke rokket ved ubalancen i systemet, fordi så mange elever vælger det almene gymnasium og dermed ofte en humanistisk uddannelse. Regeringen har så med sit dimensioneringsindgreb valgt panikløsningen i stedet for at tænke hele systemet igennem.

Danmark har altid været kendt for sin praktiske tilgang til tilværelsen, og derfor har de fleste danskere fået deres uddannelse og oplæring uden for universitet. Det har bevirket en hidtil uset opfindsomhed for dansk erhvervsliv, netop fordi den har haft sit udspring i en praktisk tilgang parret med teoretisk viden gennem videreuddannelse.

De sidste 30 år har denne fortælling været truet af en omfattende og helt igennem unødvendig akademisering. Regeringen har famlende forsøgt at gøre noget ved det, men det er blevet gennemført stykkevist frem for at analysere sig frem til, hvad vi har af behov, og hvordan uddannelsessystemet skal ændres for at rette op på problemerne. 

Det bliver så Dansk Folkepartis opgave at sørge for, det sker efter næste folketingsvalg, hvor et nyt flertal forhåbentlig får mulighed for at gøre arbejdet færdigt.