DF revser den kreative klasse i debatten om privatskoler

DEBAT: Forældre i den kreative klasse stemmer overvejende på partier, som lukker "en masse" indvandrere ind. Men de vil ikke lade deres egne børn gå i skole med indvandrerbørn, skriver Alex Ahrendtsen (DF).

Af Alex Ahrendtsen (DF)
Kultur- og skoleordfører

Fri- og privatskoler har aldrig været venstrefløjens livret på Christiansborg. Jo længere man kommer ud på den røde side, jo mere vokser vreden imod dem.

Men tit skyldes det, at der ikke er så stor viden om fri- og privatskoler.

Man tror, at friskoler kun optager børn af bedrestillede borgere, selvom tallene siger noget andet. Man tror, at væksten i antallet af friskoler skyldes folkeskolereformen og statens tilskud til elevbetalingerne, selvom hovedparten af de nye friskoler skyldes forældreprotester over skolelukninger ude i kommunerne.

Den kreative klasse tæller ansigter
København er dog en undtagelse. Her er der helt andre ting på spil. I hovedstaden er der et overvældende antal borgere, der stemmer rødt.

Man skulle så tro, at folkeskolen trivedes, og at friskoler var et særsyn, men det modsatte gør sig gældende. Der er oprettet mange fri- og privatskoler i København de senere år, fordi forældre i den ”kreative" klasse tæller sorte ansigter i folkeskolerne og derefter sender deres små poder hen til friskolerne i stedet.

Hykleriet er jo åbenlyst. Radikale, kulturradikale og venstreorienterede forældre stemmer overvejende på partier, som lukker en masse indvandrere ind, men alligevel vil de ikke have, at deres egne børn går i skole med indvandrerbørn. Derfor flytter de dem over i privatskoler.

DF vil lukke muslimske friskoler
Der findes også en anden gruppe forældre, der tæller hoveder. Det er muslimske forældre, men de tæller lyse hoveder, og dem kan de ikke lide.

Derfor opretter muslimske samfund i stigende grad muslimske friskoler. Dem ønsker vi i Dansk Folkeparti at lukke, fordi de tit modarbejder tilpasningen.

Indadtil kører de deres muslimske dagsorden, der skal arbejde hen imod en fuldstændig adskillelse af muslimer og danskere, mens de udadtil bruger plusord som samtale, forståelse og tolerance.

Forældrene i den ”kreative" klasse og muslimske forældre deler altså et værdifællesskab. Man vil ikke være sammen på trods af, at de to meget forskelligartede vælgergrupper stemmer på partier, der forkynder evig frelse gennem sameksistens og multikultur.

Venstrefløjen bryder sig som sagt ikke om fri- og privatskoler generelt, men for muslimske friskoler banker der et varmt hjerte. I sidste folketingsperiode forsøgte jeg for eksempel at få stablet en høring om muslimske friskoler på benene, men selvom målet var at gøre os alle klogere, blev det fejet af banen af Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten. (Nu er Socialdemokratiet så vendt på en tallerken og vil holde mere øje med dem.)

Venstrefløjen er hyklerisk
Alt imens dette spil foregår på Christiansborg, sender flere og flere af hovedstadens forældre i den ”kreative” og venstresnoede klasse deres børn i privat- og friskoler langt væk fra de problemer, som indvandringen skaber, hvorefter de på valgdagen lukker øjnene og sætter kryds på netop de partier, der vil lukke flere muslimer ind og dermed skabe endnu flere problemer.

De stemmer på partier, der ikke kan lide fri- og privatskoler, og som derved ville fratage disse forældre deres mulighed for at eksilere deres børn fra multikulturalismens kvaler og samtidig opretholde muligheden for drømmen om sameksistens trygt hjemme i læderstolen med rødvinsglasset i den ene hånd og Rifbjerg-romanen i den anden.

Det er paradoksalt. Det er hyklerisk. Og det er såre menneskeligt.

Forrige artikel Egmont Fonden: Børns skolegang er vores fælles ansvar Egmont Fonden: Børns skolegang er vores fælles ansvar Næste artikel Professionshøjskole: Klog digitalisering kan fremtidssikre studerende Professionshøjskole: Klog digitalisering kan fremtidssikre studerende
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer, Borger og vælger.

    Ikke forstået.

    Det er svært at kommentere et indlæg, der alene tager udspring i partipolitik og desværre bygger på en fundamental mangelende viden om grundskolerne i Danmark.
    Men ordet er jo frit, og enhver har lov at synes sit. Som politisk valgt skoleordfører for et parti mener jeg, at man bør agere på et velinformeret, oplyst og indsigtsfuldt grundlag.

  • Anmeld

    V Hansen

    Nå da, har Ahrendtsen lært et nyt begreb?

    Ligesom Bertelsen, forstår jeg heller ikke artiklens ærinde, med mindre Alex Ahrendtsen har opdaget det nye Buzz-ord "den kreative klasse", der åbenbart skal være skyld i alle DF's genvordigheder. Hvis vi antager, at nævnte klasse er defineret ved innovativ og nyskabende tiltag og en åbenhed over forandringerne, der uværgeligt er i et samfund, forstår jeg godt Alex Ahrendtsens reaktion. Det er jo en direkte trussel mod hans fordomsfulde og bagudskuende livssyn. Jeg ville da også mene, at Ahrendtsen har et alvorligt problem med demokratiet, når han alene vil forbyde private muslimskoler, men bevare de danske. Ja, altså ikke dem, der fremmer børnenes kreavitet og livssyn, men de privatskoler, der er erhvervsrettede. (Nævnte han hykleri😬?).
    Sagen er nok i virkeligheden den, at Alex Ahrendtsen fik lyst til at dele sine fordomme med altingets læsere, og blander æbler og pærer sammen i et uskønt virvar. Ikke blot er artiklen modstridende og uforståelig, men også en udstilling af Ahrendtsens karakter. Han ved udmærket godt, at de røde partiers modvilje mod private skoler ligger i det faktum, at liberale regeringer og Ahrendtsens eget parti år for år udhuler den danske folkeskole og spænder ben for, at kommunerne kan gøre deres skoler til attraktive og velfungerende uddannelsessteder. DF (det påståede folkelige parti), ser hellere, at det bliver kapitalinteresser, der får muligheden for at målrette de bedst stillede elever end at folkeskolen både er kvallificeret og rummelig. Men selvfølgelig, DF er jo generelt imod, at man er overuddannet, så måske er de tilfreds med en middelmådig folkeskole.

  • Anmeld

    Chr. Kristensen · Direktør

    GODT VI STADIG HAR PATRIOTISKE POLITIKERE

    Ahrendtsen har fuldstændig ret i sin kritik af de Kulturradikale eller Humanisterne eller hvad man nu vil kalde de personer der støtter den muslimske tilvandring. Den såkaldt kreative klasse burde skifte navn til den Destruktive klasse, jvf. Kåre Dybvads glimrende kritik af de Lærdes Tyranni...

  • Anmeld

    hans preben pedersen

    DER ER FRIT VALG AF SKOLER !!

    Børn af RACISTER er også velkommen i en dansk skole , man må så håbe at børnene af RACISTER må blive ansvarsfulde mennesker !!!!!!

    Ps. " SLÅ IKKE STØRRE BRØD OP EN MAN KAN BAGE "

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Alex Ahrendtsen udtrykker sik klart og tydeligt

    Jeg forstår så udmærket kultur- og skoleordfører Alex Ahrendtsen, og han har jo desværre så aldeles ret, uanset at der heldigvis i det virkelige liv også findes mange moderationer til det billede han tegner lidt hårdt op.

    De private skoler der oprettes i dag i de større byer er et udtryk for en stadig mere tydelig segmentering af samfundet i forskellige religiøse og værdibaserede segmenter, og de modarbejder i den grad integrationen.

    Og det er ikke hverken arbejderklassen eller den lavere middelklasse der her fører an. Det er den velbjergede mere eller mindre akademiske selvudnævnte kreative klasse, og det er nogle muslimske kredse der bruger friskoleloven til at fastholde de næste generationer i Mellemøstens klan- og stammesamfund, til skade for den sekulære velfærdsstat de her lærer at tage afstand fra og udnytte.

    Nu er det jo svært at ændre på disse tingenes tilstand, al den stund at vi skal blive ved med at hylde friheden for os og vore børn, og en ændring af reglerne ville jo også ramme ganske i flæng og både katolikker, jøder og grundtvigianere og de Kolds´ke friskoler. Men vi kunne nok ønske et mere energisk tilsyn med en del nyere oprettede religiøse skoler for at sikre, at de ikke indoktrinere imod samfundet og overholder læringspligten, men det kræver nok et andet flertal på Københavns Rådhus før nogle tør tage den udfordring op.

  • Anmeld

    Christian X

    De frelste

    Kun de mest frelste vil have sit barn i en indvandrerklasse:

    http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE9643633/katastrofe-for-3-generation/

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist

    Højrebølgen som udeblev

    Axel Arendtsen har da et par pointer mhst. til den radikale og tildels borgelige , såkaldte elite. Den hænger også mig ud af halsen. Det er fint at de vil være humanitære over for flygtninge og indvandrere, men foruden det Arendtsen nævner kan man også spørge om de vil hæve skatten for at financere det. Og der står de af. Så de vil være tolerante, men vil ikke selv betale nogen som helst omkostninger ved det. Og siger jævne mennesker det samme er de frygteligt snæversynede og intolerante.
    Når det er sagt er jeg træt af den evindelige hetz på muslimer omkring fuldstændigt ligegyldige bagateller. Unge drenge som er urolige i en biograf ( venstres ungdom begik hærværk på et vandrehjem kort forinden) Om der er badning, kun, for kvinder, tørklædedebat. Det er tydeligt at muslimske kvinder betragter deres tørklæder som et frihedssymbol og føler sig mere undertrykt af bla. DF end af deres mænd og familier. For ikke at nævne Søren Krarup som helt latterligt prøver at forklare at det er i kristendommens ånd at man ikke bekymrer sig om sin næste, hvis de er af anden nationalitet eller race. Han burde få stillet en diagnose. Og det er ikke ment som grov sprogbrug. Jeg mener det.
    Det skærer da i mit hjerte at se en voksen mand fra Yemen prøve har lægge bånd på følelserne, men man kan se, og høre, at hans stemme knækker i desperation over ikke at kunne hjælpe underernærede børn.
    Jeg går også ind for en stram udlændingepolitik, men nogle politikkere har åbenbart den opfattelse at i forbindelse med , at terror, klimaforandringer og flygtningestrømme tiltager vil de kunne vinde vælgere med den ene yderliggående udtalelse efter den anden. Jeg er faktisk begyndt at tvivle på at det store opgør mellem -selvudnævnte- patrioter mod fremmede, kulturradikale og venstrefløjen nogensinde kommer. Undskyld udtrykke, men i har undervurderet danskerne og Europæerne. Ganske vist ønsker mange en strammere udlændingepolitik, men flere ser patriorisme som, at vi holder fast ved vores demokratiske frihedsidealer. Og ikke laver love som kun gælder for nogle befolkningsgrupper og ikke for andre. Som at forbyde muslimer at oprette friskoler når det er tilladt for andre. Eller støtte at man bryder de love som man ikke syntes om, men som er vedtaget på demokratisk vis.
    Vi ser jo ikke de jordskred til de nationalistiske højrefløje. Udtalelser som . De stjæler, lyver og voldtager. Og at man er landsforrædder hvis man hjælper flygtninge. og jeg husker dig når det store slag står. Tager jo ikke kegler hos vælgerne. Og det har Tulle og andre partier på den indvandrekritiske højrefløj i EU jo også indset. Danskerne ved godt at vi står overfor store udfordringer i fremtiden, men at de ikke løses ved at give næring til hadet.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger

    ? Hvad er danskhed, Alex Ahrendtsens ?

    Kender den danske grundskole rigtigt godt indefra,..både folkeskolen og privat og friskolerne, da jeg har arbejdet der i 42 år.
    ....
    Som kultur og skoleordfører kan jeg stærkt anbefale, at du nærstuderer Folkeskoleloven - eller forhører dig i Undervisningsministeriet og på de forskellige skoler.
    I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt.
    ....
    Den DANSKE Folkeskolelov er ret unik og MEGET DANSK. Den har sit udspring i Frederik d.4.´s Rytterskoler, der blev etableret for 300 år siden, Kimen til den DANSKE folkeskolelov er MEGET DANSK og bygger grundlæggende på N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning til ALLE, både børn og voksne. Det er 200 år siden. Det DANSKE skolesystem udviklede sig sideløbende med den DANSKE andelsbevægelsen, der er fundamentet for udviklingen af vores DANSKE velfærdssystem, og det DANSKE samfund, som vi kender det i dag.
    ....
    HVIS politik og DANSKHED skal ind i skoledebatten, så må jeg ærligt tilstå, at jeg simpelthen ikke,forstår, at du som kultur og skoleordfører for DANSK Folkeparti, der markerer sig stærkt for og arbejder energisk for bevarelse af DANSKHED og DANSKE værdier og DANSKE holdninger kan argumentere, som du gør.
    .....Men man skal jo lære, så længe man lever.........

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger

    @ Jens Ole Mortensen : Mobning og manglende tolerance

    TJA :-)
    Folketing og Regering har i flere år i relation til grundskolen krævet, at man indførte og aktivt arbejdede med Antimobbestrategier på skolerne, så børne kunne lære at opføre sig ordentligtog respektfuldt overfor hinanden.
    Nogle politikere burde på et antimobbekursus, ....eller i det mindste nærlæse på hjemmesiden fra Dansk Center for Undervisning vedr. Mobning, hvor man i juli 2006 definerede begrebet og gav gode råd og vejledning.
    ....
    Det er rendyrket voksenmobning, når vi gang på gang oplever, at vores folkevalgte, ansvarlige ledere hetzer og laver projektioner imod befolkningsgrupper i Danmark.
    Det kan være medarbejdere i det offentlige, lærerne, sagsbehandlerne, medarbejderne i skat....eller kollegaerne på Tinge.
    ....
    Nu er turen så kommet til "Den kreative klasse".....hvem det så end er ? S.U.
    Er det iværksætterne, kunstnerne, Er det de borgere, der tænker sig godt om, tager initiativer, beslutter sig....og påtager sig et personligt ansvar for deres børns trivsel og udvikling ??
    S.U.
    Mente, jeg tilhører "Middelklassen"...kanske tilhører jeg i stedet "Den kreative Klasse" ??....Men så er jeg jo en hykler ifølge Ahrendtsen !
    ....Vil så gerne vide, hvor jeg hører til....;-)




  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist

    I.R. bertelsen : Ta` en tudekiks.

    Jeg er heller ikke helt ung, men som jeg husker det er det underklassen , invandrere og de rige som har stået for skud gennem tiden Og der har ingen nogensinde talt om et moppeproblem.
    Jeg ved heller ikke hvad den kreative klasse er, men det lyder da næsten som et kompliment.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger

    @Jens Ole Mortensen

    Har snuppet en økologisk havrekiks fra Rema :-) .
    Grundlæggende tror jeg, vi er meget enige.... også jævnfør dit første indlæg her.
    Ja, 'den offentlige' omtale af klasserne har nok ikke været omtalt som mobning, men har faktisk været det. Underklassen skulle være dovne og dumme, de rige skulle være asociale og snobbede. Ingen af delene er jo rigtigt.
    At nedgøre forskellige befolkningsgrupper generaliserende som værende røvere, banditter og voldtægtsmænd er dybt krænkende....Og frem for alt er det uværdigt for politikeren selv. Når man påtager sig det overordnede politiske ansvar som en af landets ledere, skal og bør man forholde sig til og omtale andre mennesker respektfuldt. De meget store udfordringer omkring indvandring på forskellig vis løses IKKE ved at give næring til had og projektion. Tværtimod.
    ....
    Sidste skud på stammen er de udenlandske gadesovere i København. Københavns Kommune har bedt Regeringen om hjælp til at få løst det alt for store problem, der selvfølgelig skal løses. I Regeringen finder man så på at omtale de udenlandske hjemløse generaliserende som 'romaer', der stjæler ! Så hvis disse håbløst strandede, udenlandske gadesovende mennesker 'skal lære det', så skal de i fængsel i 14 dage, hvis det kan falde dem ind at tigge.... Men den danske straffeloven skal kun gælde dem, der ikke er danskere. !?
    De er strandet og de skal indgives forståelse for, at deres forsøg på et bedre liv her i Danmark er mislykket. De er 'vores næste'. De skal hjem....selv om vi ved, at det ulykkeligvis er tilbage til ekstrem fattigdom.
    Hvad kan man gøre?
    Det er store og vanskelige problemstillinger, der er på dagsordenen, men de SKAL løses konstruktivt og ordentligt ved et tæt samarbejde. Retoriske udfald, og nedgørende attituder og handlinger giver kun næring til negative projektioner, had og konflikter....Det ved vi desværre alt for godt fra historiens gang.

  • Anmeld

    Christian X

    Til de fakta-resistente

    Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet om indvandredrenges dårlige resultater til sessionsprøvens intelligenstest:

    "Vi må erkende, at her har vi nogle, der både genetisk og socialt ikke har forudsætningerne for at klare sig i Danmark”

    http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9646478/dystre-udsigter-gaar-i-arv/

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer, Borger og Vælger.

    @Christian X

    Bemærk, at dit udpluk er taget ud af en sammenhæng.
    Den gode professor, Niels Egelund, der selv var lærer for mange år siden, har som så mange andre professorer ved nogle lejligheder vist en forblændelse af statestik og analyser. Så kan virkeligheden blive fjern. Andre gange bliver analyser og udtalelser fordrejet til i et bestemt formåls tjeneste.
    ....
    En god gammel vits om statestik siger: "Ifølge en svensk undersøgelse, så viser det sig, at det er mest sikkert for cyklister, hvis de sørger for at drikke kaffe, medens de cykler......Ingen statistikker har nemlig vist, at nogen er kørt ned, mens de cyklende drak kaffe."
    Sådan KAN statestik bruges.
    ....
    Har selv arbejdet med rigtigt mange tosprogede elever i mange år. Den begavelsesmæssige spredning er akkurat den samme som for etnisk danske elever. Så den med det genetiske er en fuserkonklusion.
    Problemet for mange tosprogede elever er derimod ofte socialt betinget, Det giver jeg Niels Egelund helt ret i. Eleverne skal ofte mestre flere sprog i en hverdag i megaklasser med sprog fra mange verdensdele ... plus dansk.
    For rigtigt mange er det meget svært at få brudt den sociale arv, medmindre de bliver hjulpet massivt. Det er velkendt også fra etnisk danske børn. Hvis mor og far ikke har en erfaringsmæssig baggrund i en grundig skolegang, så er det svært for forældrene at støtte læringsprocessen. Her i DK har det jo også taget mange generationer, at få brudt den sociale arv....og vi er slet ikke i mål.
    ....
    Jo. Det er svært for et barn og ungt menneske at finde sine egne ben og at mestre kravene, når man under opvækten skal leve op til så mange forskellige udfordringer og krav på én gang,.... hvis den professionelle støtte- og vejledningsressourcer ikke er tilstrækkelige, - og hvis den sociale ballast er for tung.
    DET burde der gøres meget mere ved.

  • Anmeld

    c

    Hr. I.R.Bertelsen

    Hvem skal betale?

    Du har ingen evidens for at flere milliarder vil hjælpe eller gøre en afgørende forskel.
    Der er derimod evidens for, at især indvandrerdrenge klarer sig signifikant ringere end alle andre i matematik og dansk (gælder både folkeskole og ungdomsuddannelser).
    Hvis din undskyldning/bortforklaring skulle holde, skulle de ringe resultater også gælde for pigerne - men de klarer sig næsten lige så godt som danskere - fordi de kompenserer med større flid end alle andre grupper.

    Inden du udtaler dig om statistik, så stav det i det mindste korrekt. Statistik misbruges af folk, der er ligeglad med hvordan det udarbejdes, som du også demonstrerer i dit indlæg.