DI: Efterskolerne lover mere end de kan holde

Det er trist, at Efterskoleforeningen har brugt deres stort anlagte kampagne til at misinformere landets forældre og politikere. Men det er endnu mere trist, at de forsætter med at gøre her i dagene op til kommunalvalget.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i DI

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Efterskoleforeningen har i de seneste uger har kørt en massiv kampagne imod det forslag, KL, Dansk Metal og Dansk Industri har fremlagt til en reform af overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Kampagnen bygger desværre på et meget tyndt grundlag.

Lad os eksempelvis forholde os til det centrale omdrejningspunkt, nemlig efterskolernes indvirkning på unges motivation og gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Af kampagnen fremkommer følgende statement:

”Danske efterskoler er nemlig rigtigt gode til at motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse, hvad enten det er gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.”

I det statement er der to meget alvorlige problemer.

For det første er Efterskolerne ifølge EVA den skoleform, der er dårligst til at flytte elevernes motivation. For det andet har efterskolerne ifølge deres egen undersøgelse en direkte negativ betydning for unges lyst til at søge en erhvervsuddannelse.

Efterskolerne påvirker ikke motivationen ret meget
Efterskolerne har fremlagt et såkaldt tilbagevisningsnotat, hvor de skriver, DI ikke tager hensyn til, at der går meget forskellige elevgrupper i henholdsvis folkeskolen og på efterskoler, og da efterskoleeleverne i forvejen er meget motiverede, er det vanskeligt at flytte deres motivation yderligere.

Jo! Det er netop det, vi tager hensyn til – det er sådan set hele omdrejningspunktet for vores forslag.

Efterskolerne flytter ikke de unges motivation ret meget, fordi de har med unge mennesker at gøre, der i forvejen er både afklarede og motiverede.

Endvidere skriver de i notatet, at de da aldrig kunne finde på at sige, de har en positiv effekt på søgningen til erhvervsuddannelserne.

Læs kursiverede statement igen – og døm selv.

Efterskolerne forsvarer sig så med, at de har gang i tre projekter med fokus på erhvervsuddannelserne, og at yderligere 15 skoler har fokus på området. Vi kan kun sige, at det er en rigtig positiv udvikling. Det må dog bemærkes, at der er 260 skoler i Danmark. De 18 skoler repræsenterer således mindre end syv procent af skolerne.

Usikre resultater
Ifølge Efterskoleforeningens egne tal er der 2,3 pct. større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis man har gået på efterskole i 10. klasse.

Samme undersøgelse viser, at har man gået på efterskole i 9. klasse, har man ni procent lavere chance for at få en ungdomsuddannelse. Det kunne derfor være centralt at spørge, om det er efterskolen som skoleform eller blot de elever, der går der, der gør en forskel?

De 2,3 pct. er dertil et tal, der ikke kan stå alene. Kommer man fra et uddannelsesstærkt hjem og vælger 10. klasse på efterskole, har man ifølge undersøgelsen en lavere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse - mere end 30 procent af eleverne kommer fra den gruppe.

Dertil er der endnu et forbehold, man må tage for de 2,3 pct.

I analysen betragtes elever fra 2000 til 2005. Det var altså inden 10. klassesreformen, hvor tiltag som brobygning blev indført. Bl.a. påpeger en rapport foretaget af EVA, at efterskolerne er dårligt til brobygning. Der er altså sket ting siden 2005, der kan være med til at gøre resultaterne usikre.

Samfundet kan spare penge
Skulle man tage de 2,3 procent for pålydende og se på, hvad det betyder, sikrer efterskolerne blot, at der er ca. 250-300 unge ekstra, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

Hvis disse unge havde gået i folkeskolen i stedet, ville samfundet spare knap 600 mio. kr. Det koster altså ca. to millioner kroner at få et ekstra ungt menneske igennem ungdomsuddannelserne, hvis efterskolerne skal anses som middel.

Det er trist, at Efterskoleforeningen har brugt deres stort anlagte kampagne til at misinformere landets forældre og politikere. Men det er endnu mere trist, at de forsætter med at gøre det her i dagene op til kommunalvalget i et forsøg på at påvirke de politiske beslutningstagere rundt omkring i kommunerne.

Og det er storslemt, at det sker på oplyst grundlag.

Vi har flere gange været i dialog med foreningen om ovennævnte ”fakta” i deres kampagne – desværre har det ikke forhindret efterskolerne i at gentage fejlene.