Efterskoleforeningen: Efterskoler leverer tillidsfulde medborgere

Af Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Henholdsvis formand og direktør i Efterskoleforeningen

Gang på gang viser internationale undersøgelser, at den danske befolkning er verdensmester i tillid.

En ny undersøgelse peger på, at en del af forklaringen på den høje tillid i Danmark er vores uddannelsessystem og efterskolerne i særdeleshed. Men hvad er tillid egentlig for en størrelse?

Kernen i dannelsen til samfundsborgere
Ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen er tilliden selve kernen i dannelsen til samfundsborgere. Tillid handler om det, man kunne kalde social tillid. Altså tillid til samfundets institutioner og borgere i almindelighed.

Det måles som oftest med, at man spørge folk direkte, om de mener, at de kan stole på andre mennesker. Bundskraberen er Brasilien med kun fem procent tillidsfulde mennesker. I Danmark ligger vi godt i feltet. Men mange mennesker spørger sig selv, om vi med Trump, Brexit, nye sociale medier, terror og flygtningestrømme kan fastholde den høje grad af sammenhængskraft i vores eget samfund.

Familien og vores skoler spiller en helt afgørende rolle i forhold til dannelsen til en tillidsfuld medborger. Det står i folkeskolens formålsparagraf, og i efterskolens hovedsigte står der lige frem, at vi på alle efterskoler har ansvar for at uddanne til folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse.

Den typiske efterskole er en mangfoldig efterskole, hvor man møder unge fra andre samfundslag. Og på skolen oplever de unge at indgå i et fællesskab med disciplin, hvor der er klare forventninger til, at man påtager sig et medansvar.

Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Hhv. formand og direktør i Efterskoleforeningen

Efterskoler spiller en rolle
Det er flotte og smukke ord, men virker det i praksis? Efterskolens samfundsmæssige ansvar handler således ikke alene om at skabe fagligt løft eller social mobilitet, men også om hvordan efterskolen udvikler unge mennesker, der kan være med til at skabe sammenhængskraft og tillid i det danske samfund.

Med en registerbaseret analyse af Epinion har vi fået dokumenteret, at unge, der har været på efterskole, har en højere grad af tillid til andre mennesker end unge, der ikke har været på efterskole.

Analysen viser, at 63 procent af de tidligere efterskoleelever svarer, at de er enige eller meget enige i, at man kan stole på folk med en anden religion, mens tallet er 52 procent for ikke-efterskoleelever. Unge, der har gået på efterskole, arbejder også i højere grad frivilligt. 49 procent af de tidligere efterskoleelever er således engagerede i frivilligt arbejde mod 35 procent af andre unge i undersøgelsen. Derudover er tidligere efterskoleelever i gennemsnit mere foreningsaktive end dem, der ikke har været på efterskole.

Tillidsfulde og engagerede unge mennesker
Man kan altid diskutere tallenes størrelse og udsagns kraft, men skolerne kan godt være stolte af, at vi faktisk leverer tillidsfulde og engagerede unge mennesker til det danske samfund.

Den typiske efterskole er en mangfoldig efterskole, hvor man møder unge fra andre samfundslag. Og på skolen oplever de unge at indgå i et fællesskab med disciplin, hvor der er klare forventninger til, at man påtager sig et medansvar. Dannelsen til fællesskabet er således ikke alene noget, der foregår i undervisningen i samfundsfag, men også ved blandt andet fælles ansvar for rengøring og køkkenarbejdet på skolen.

Denne form for demokratisk dannelse udfører vi et levende samspil med folkeskolen, ungdomsuddannelserne og lokalsamfundet. Det er dejligt at få dokumentation for, at det store arbejde, lærerne gør hver dag – året rundt faktisk – virker på eleverne og deres dannelse som medborgere. Der er håb forude.