Debat

Efterskoleformand: Unge skal træffe bevidste uddannelsesvalg

DEBAT: Efterskolerne prøver at åbne unges øjne for forskellige erhverv, men i sidste ende skal skolerne hjælpe med at træffe det rigtige uddannelsesvalg på baggrund af evner og interesser, skriver Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Foto: colourbox.com
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Borring
Formand for Efterskoleforeningen

Når en hel masse unge mennesker i disse dage er i gang med at formulere deres ansøgninger til en ungdomsuddannelse, så håber jeg, at mange har lyst til at søge en erhvervsuddannelse.

For vi har en stor udfordring i samfundet: For få vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder, at der er udsigt til for få faglærte som for eksempel kokke, tømrere og elektrikere.

Vi har derfor fra efterskolernes side sat et ambitiøst mål om, at 40 procent flere skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Det kræver et langt, sejt træk, selv om vekselvirkningen mellem hånd og ånd er en del af efterskolens DNA.

Fakta
Deltag i debatten!

Efterskoler åbner unges interesse for erhvervsuddannelser
Efterskolerne har i de senere år arbejdet intensivt på at styrke overgangen til erhvervsuddannelserne.

Mange efterskoler har arbejdet på at lave erhvervsorienterede overgange med blandt andet tømrerfag, kokkelinjer og cykelværksteder. Det foregår i mere eller mindre tæt samarbejde med de lokale erhvervsskoler.

Håndværk og praksisfærdigheder skal være en tydeligere integreret del af det dannelsesideal, vi har både i folkeskolen og i de frie skoler.

Troels Borring
Formand, Efterskoleforeningen

Så langt så godt. For der er to afgørende forudsætninger for, at flere unge vil vælge et håndværk i fremtiden.

Det første er, at erhvervsskolerne skaber et mere attraktivt uddannelsesmiljø, der er i øjenhøjde med de unges liv.

De unge søger ikke bare efter et fag. De søger også identitet, fællesskab, nære venner og prestige. Og så skal erhvervsuddannelserne selvfølgelig også indeholde dannelse og værdier som livsoplysning og livsduelighed.

Det andet er, at der igennem hele grundskoleforløbet – lige fra 0. klasse – skal lægges vægt på en ny balance mellem hånd og ånd. Det er ikke nok at tilbyde nogle flere valgfag i 8. klasse.

Håndværk og praksisfærdigheder skal være en tydeligere integreret del af det dannelsesideal, vi har både i folkeskolen og i de frie skoler. Børn skal lære håndværkets dyder helt på samme måde, som de skal lære at regne, stave og skrive. Det skal ligeledes afspejles i læreruddannelsen.

Uddannelsesvalg skal foregå efter evner
Men … Vi skal også være bevidste om, at vi naturligvis ikke kan tvinge de unge i 2018 til at tage en smede- eller tømreruddannelse. Det kommer der ikke noget godt ud af, for de falder bare fra igen. 

Og det er faktisk også helt i orden, at den unge vælger at blive teolog i stedet for at blive industritekniker. Når bare det er sket på et oplyst grundlag.

Det er en grundig afklaring af de unges interesser og evner, der er skolernes primære opgave. Skolerne – herunder efterskolerne – skal vise de unge, hvilke livs- og karrieremuligheder der ligger i vores erhvervsuddannelser.

Hvis en elev så i den vejledning bliver afklaret om, at det ikke er sagen for ham eller hende at gå på en teknisk skole, men hellere vil læse på Handelshøjskolen, så er det også en succes.

Det vigtigste er, at vi giver de unge mennesker muligheden for at træffe et bevidst uddannelsesvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00