Efterskoler: KL bør lytte til de unges behov

Af Bjarne Lundager Jensen
Direktør i Efterskoleforeningen

KL’s forslag om at ensrette udsatte unges uddannelse sætter fokus på de rigtige problemer. Og på overfladen lyder løsningen med at samle de unges uddannelser under én hat forjættende. Men realiteten er, at kommunernes forslag ikke vil forbedre indsatsen, ikke vil ensarte kvaliteten og dermed ikke vil hjælpe de unge.

Vi er enige med KL om udfordringen – alt for mange unge får ikke en uddannelse og kommer ikke i arbejde. Men deromkring stopper enigheden også.

Ikke brug for ensrettet tilbud
Kommunernes bud på en løsning er at ensrette tilbuddet til unge uden uddannelse og job og at samle ansvaret under kommunerne. Vi er sikre på, at kommunerne har de bedste intentioner, men deres anbefalinger rummer flere problemer.

For det første har de unge ikke brug for et ensrettet tilbud. Al ekspertise peger på det modsatte.

De unge har behov for fleksibilitet og et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. For de unge er vidt forskellige, og det er deres behov også. Hvis man virkelig ønsker at hjælpe disse unge videre, er man nødt til at fortsat at have forskellige undervisningstilbud, der kan tilgodese den enkelte unges behov. 

KL er på den gale vej, når de tror, at det kan lade sig gøre at lave et standardiseret og tilstrækkeligt tilbud på tværs af 98 kommuner. Politikerne bør tænke sig rigtig godt om, inden de flytter ansvaret væk fra staten.

Bjarne Lundager Jensen
Direktør i Efterskoleforeningen

Forskel på kommuner 
For det andet hænger ordene “samlet ansvar” og “98 kommuner” ikke sammen.

Når vi sender vores efterskoleelever videre i systemet, er der kolossal forskel på ressourcer og arbejdsgange i eksempelvis Gentofte og Hirtshals Kommune. KL er på den gale vej, når de tror, at det kan lade sig gøre at lave et standardiseret og tilstrækkeligt tilbud på tværs af 98 kommuner. Politikerne bør tænke sig rigtig godt om, inden de flytter ansvaret væk fra staten.

Den vigtige diskussion om at udvikle bedre undervisningstilbud til de udsatte unge skal ikke ende som en økonomisk kamp mellem stat og kommune, men tage afsæt i den viden vi har om de unges behov og ønsker.

Rambuk ind i 10. klasse
Og for det tredje – og det er måske det værste – så lyder KL’s forslag om at forenkle 10. klasse og målrette den som en forberedelse til de erhvervsfaglige uddannelser som en decideret rambuk ind i 10. klasse, som vi kender den i dag. Kommunerne siger det ikke direkte. Men det, vi hører, er, at de foreslår, at 10. klasse i folkeskolen og på efterskolerne KUN skal være forberedende tilbud til erhvervsuddannelserne. Det ville være en stor fejl.

Vi har en stor gruppe af disse unge på efterskolerne - ikke mindst på vores 38 specialefterskoler. Og efterskolerne har meget at bidrage med i forhold til at skabe en bedre overgang mellem skole og ungdomsuddannelse.

De udsatte unge er ofte hos os i to år. Det første år lærer de unge at indgå i stabile sociale relationer. De lærer at stå op om morgenen, at håndtere konflikter med deres jævnaldrende og deres lærere, og at være til stede i et klasserum. Det tager et år. Det næste år tager vi for alvor fat på det faglige, således at vi kan løfte dem nok til at de kan bestå en 9. eller 10. klasse.

Problemerne opstår, når vi sender de unge videre i systemet. Der er vi enige med KL om, at det kan gøres meget bedre.