Efterskoler vil øge rabatten til de fattigste elever

TILSKUD: For at få fat i flere socialt udsatte og tosprogede elever vil efterskolerne give en klækkelig rabat til de dårligst stillede elever, mens de velstillede skal betale mere. Politikerne tager positivt imod forslaget.

Alt for få af landets 28.000 efterskoleelever kommer fra hjem med lave indkomster eller indvandrerbaggrund, og det vil landets 245 efterskoler nu lave om på, fordi de ønsker at tage et større socialt ansvar.

Ved at øge rabatten i forældrenes egenbetaling vil de derfor gøre det markant billigere for elever fra familier med lave indkomster at gå på efterskole, mens egenbetalingen samtidig skal hæves tilsvarende for velstillede familier.

I et nyt forslag, der er sendt til undervisningsminister Merete Riisager (LA), lægger Efterskoleforeningen op til at omfordele den statslige elevstøtte, så lavindkomstfamilier får op til 10.000 kroner mere i den statslige elevstøtte, mens de velstillede familier i den anden ende af skalaen skal bidrage med op til 10.000 kroner mere selv i egenbetalingen.

Efterskole skal være for alle
”Vi kan ikke helt være det bekendt, hvis vi ikke kan være efterskole for alle. Elevstøtten er jo i forvejen differentieret, men vi mener, at der er behov for en justering, så vi kan sætte prisen ned med 10.000 kroner for dem, der ligger længst nede, og det betyder jo så, at dem i den anden ende af skalaen skal betale 10.000 kroner mere,” siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, til Altinget.

Et efterskoleophold koster alt mellem 30.000 og 80.000 kroner. Størrelsen på forældrenes egenbetaling bestemmes af størrelsen på den statslige elevstøtte, som alle kan få. Størrelsen på elevstøtten afhænger af forældrenes indkomst – og det er altså her, at Efterskoleforeningen nu vil ændre på fordelingen, hvilket vil kræve en ændring af en bekendtgørelse.

Dyrt at gå på efterskole
Det betyder, at elever fra familier med indkomster på over 860.000 kroner fremover trinvist vil få mindre i støtte. Fra indkomster på over én million kroner vil støtten cirka blive 10.000 kroner mindre. Modsat vil støtten til elever fra familier med indkomster under 335.000 kroner stige, og støtten til elever fra hjem med højst 230.000 kroner vil stige med cirka 10.000 kroner. De mellemliggende indkomstgrupper vil ikke blive påvirket væsentligt af omlægningen.

Ifølge Troels Borring er Efterskoleforeningens forslag et udtryk for en vision om, at alle unge skal have en reel mulighed for at gå på efterskole.

”Det er rigtigt med egenbetaling, men vi må også konstatere, at det stadig er rigtig dyrt at give børnene et efterskoleophold – for eksempel for enlige forsørgere med helt almindelige lønninger, og alle er meget med på idéen og kan godt se, at det her giver mening,” siger han.

Minister er positiv
Ud over at ændre på fordelingen af den statslige elevstøtte foreslår efterskolerne også at omfordele pengene i en anden støtteordning, den individuelle supplerende elevstøtte, så støtten fordeles efter skolernes andel af elever fra lavindkomstfamilier.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har tidligere i et svar til Folketingets børne- og undervisningsudvalg givet udtryk for, at hun synes, at ”forslagene er konstruktive, og jeg ser frem til at drøfte dem nærmere i dialog med Efterskoleforeningen” – hvilket sker 16. januar. 

Også Socialdemokraterne bakker op om forslagene.

”Jeg ser gerne, at efterskolerne i højere grad end i dag tager et socialt ansvar, og derfor synes jeg, at forslaget er fint, så man begynder at kigge på, hvordan man kan få en bedre fordeling – så vi også kan få en større andel af elever med anden etnisk baggrund ind,” siger partiets undervisningsordfører, Annette Lind.

 

Forrige artikel Erhvervsskole bøder for millionsnyd Erhvervsskole bøder for millionsnyd Næste artikel Bondo: Positivt at Løkke vil have de fagprofessionelle på banen Bondo: Positivt at Løkke vil have de fagprofessionelle på banen