Debat

Efterskolerne: Drop akademisk debat om dannelse og træk i arbejdstøjet

DEBAT: Der er ikke brug for flere kommissioner og akademiske debatter om dannelse. Vi trænger derimod til at komme i arbejdstøjet og diskutere, hvordan vi konkret styrker demokratisk læring i uddannelsessystemet, skriver Efterskoleforeningen.

"Det er ikke nok at tale om idealer, men derimod også at finde løsninger til, hvordan vi skaber mere ansvarlige samfundsborgere både i klassen og i skolegården," skriver Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen fra Efterskoleforeningen.
"Det er ikke nok at tale om idealer, men derimod også at finde løsninger til, hvordan vi skaber mere ansvarlige samfundsborgere både i klassen og i skolegården," skriver Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen fra Efterskoleforeningen.Foto: Henning Hjort/Efterskoleforeningen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Henholdsvis formand og direktør i Efterskoleforeningen

I al respekt for debatten om dannelse på Folkemødet på Bornholm og til Sorø-mødet i sidste uge er det svært at tro på, at denne noget abstrakte debat for alvor flytter hegnspæle for de unge ude i Tingbjerg.

Vi har ikke behov for en diskussion om, hvorvidt dannelsesbegrebet skal udpensles yderligere i skolens formålsparagraf, men om hvordan vi konkret styrker den demokratiske læring på vores skoler.

Tid til at komme til sagen
”Dannelse er blevet det ny sort”, som Professor Ning De Coninck-Schmidt sagde på Folkemødet på Bornholm. Og der blev diskuteret dannelse over alt i Allinge i de dage, så alle lobbyisterne var helt rundtossede.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tog emnet op på Sorø-mødet i sidste uge. Og det er vigtigt. For dannelse til medborger og demokrat er et helt centralt remtræk i vores uddannelsessystem og i den danske selvforståelse. Vi er stolte af at danne eleverne til både at blive fagligt dygtige unge såvel som ansvarlige og tillidsfulde samfundsborgere.

Selve begrebet dannelse er dog svært at få hold på og indkredse i praksis. Det betyder alt lige fra, hvordan vi kan opføre os høfligt over for hinanden, til hvilke fag vi skal prioritere i skolen. Om historie er vigtigere end sløjd, er en vigtig diskussion, men det vil vi ikke fortabe os i her. Vi har nemlig behov for at komme til sagen.

Vi har derfor ikke behov for nye kommissioner eller syltekrukker, men kontant støtte til nye forsøg og initiativer ude på grundskolerne, så vi kan finde nye løsninger på, hvordan vi i dagligdagen styrker det demokratiske engagement. 

Troels Borring og Bjarne Lundager Jensen
Henholdsvis formand og direktør i Efterskoleforeningen

Ikke nok med akademisk debat
For det er svært at tro på, at den indtil videre meget akademiske debat om dannelse for alvor flytter hegnspæle for de unge ude i Tingbjerg. Det er spild af tid, at der op til Sorømødet kommer et forslag om, at vi skal nedsætte en kommission for, hvad vi skal skrive om dannelse i formålsparagraffen i loven. Det er helt unødvendigt. Vi er jo stort set enige om formålet. Det, vi trænger til at komme i arbejdstøjet og diskutere, er, hvordan vi konkret styrker og sætter mål for demokratisk læring om medborgerskab i vores uddannelsessystem.

Den konkrete opfølgning fra Sorømødet må derfor handle om, hvordan vi i praksis styrker den enkelte elev som samfundsborger. Det er her, vi har de alvorligste og mest tydelige udfordringer for vores samfund. Vores verdensorden siden 1945 er under opbrud. EU's rolle er efter Brexit og manglende grænsekontrol alvorligt svækket. Vi ser, at de danske unge stemmer mindre til valgene end unge i de andre nordiske lande. Vi ser en politisk debatkultur, der stadig i højere grad reduceres til en underholdningsindustri på de sociale medier.

Brug for konkrete løsninger
Spørgsmålet er: hvordan? Hvordan får vi i fremtiden givet både de unge i Tingbjerg og på Østerbro en solid demokratisk ballast med fra skolen? Og det er ikke nok at tale om idealer, men derimod også at finde løsninger til, hvordan vi skaber mere ansvarlige samfundsborgere både i klassen og i skolegården.

Er demokratisk dannelse noget, der skal integreres i alle fag, eller skal der indføres et nyt fag om medborgerskab? Er demokratisk dannelse noget, man kan læse i en bog, eller forudsætter det at lære via demokratiske processer, for eksempel det at tage ansvar for fællesskabet i klassen? Hvor vigtig er den nationale demokratiske dannelse i globaliseringens tidsalder?

Der er ikke én løsning, men flere strenge vi skal spille på. Vi vil rigtig gerne være med til at se på, hvordan vi kan skabe flere fælleskabende aktiviteter i grundskolen. Måske skal vi støve Professor Ove Korsgaards forslag om et nyt fag i medborgerskab af.

Medborgerskab i praksis
Vi opfordrer derfor til at trække på de særdeles gode erfaringer, der faktisk er fra de senere års forsøg med medborgerskab som fag og prøveform ved blandt andet at gøre det muligt for skolerne at samlæse fagene samfundsfag, kristendom og historie i faget medborgerskab. Men det er heller ikke nok at have medborgerskab som fag. Det skal også afprøves i praksis.

På efterskolen er fællesskab og integreret undervisning en del af skoleformens DNA. Den typiske efterskole er en mangfoldig efterskole, hvor man møder unge fra andre samfundslag. Og på skolen oplever de unge at indgå i et fællesskab med disciplin, hvor der er klare forventninger til, at man påtager sig et medansvar. Dannelsen til fællesskabet er således ikke alene noget, der foregår i undervisningen i samfundsfag, men også ved blandt andet fælles ansvar for rengøring og køkkenarbejdet på skolen.

Vi har derfor ikke behov for nye kommissioner eller syltekrukker, men kontant støtte til nye forsøg og initiativer ude på grundskolerne, så vi kan finde nye løsninger på, hvordan vi i dagligdagen styrker det demokratiske engagement. Så skolebørnene i både Tønder, Lohals og Tingbjerg alle tydeligt lærer, at Danmark er et forpligtende fælleskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Lundager Jensen

Direktør, Efterskoleforeningen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00