En stille revolution i uddannelsessektoren

Af Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, tænketanken DEA

Den nye overenskomstaftale på statens område (OK13) varsler store ændringer for ledelser og undervisere i store dele af vores uddannelsessektor. Det, finansminister Bjarne Corydon (S) lakonisk kalder en "normalisering" af området, er i virkeligheden en stille revolution, der kræver, at lederne i uddannelsesverden træder i karakter som ledere, og at medarbejderne tager ansvar for den langsigtede udvikling på institutionerne.

Med den nye overenskomstaftale har staten efter mange års kamp fået sin vilje. De komplicerede og uigennemskuelige arbejdstidsaftaler er med et pennestrøg afskaffet til fordel for, at ledelsesretten overgår til lederne, der i princippet nu har råderet over medarbejderne i en almindelig 37,5 times arbejdsuge.

Det lyder måske lige til, men det er det ikke. Hvis den nye arbejdstidsaftaleramme skal blive en succes, skal der markante ledelsesændringer til. Det gælder både på gymnasieområdet og på det noget mindre professionshøjskoleområde, som DEA har kigget nærmere på i en interviewundersøgelse. Problemstillingerne er begge steder de samme.

DEA har spurgt 20 ledere på de otte danske professionshøjskoler om, hvordan et nyt og mere fleksibelt arbejdstidssystem kan føre mere undervisning, mere innovations- og udviklingsarbejde, mindre overtidsbetaling og i det hele taget et større råderum for professionshøjskolernes ledelser med sig. Svaret er, at det kan det kun, hvis ledere og medarbejdere klædes ordentligt på til det.

Behov for mere faglig og strategisk ledelse
Fleksibiliteten, som den ny overenskomst skal fremme, vil skabe behov for mere både faglig og strategisk ledelse, hvor lederne skal i tættere dialog med underviserne omkring planlægning af undervisning, udvikling, innovation etc.  

På mange institutioner har ledelsesrummet været meget småt, mens tillidsmændene har sat dagsordenen for, hvordan arbejdet skal organiseres. Spørgsmålet er, hvor mange af de nuværende ledere der er klædt på eller har kompetencer til at udfylde den ledelsesudfordring, som resultatet af OK13 har skabt?

Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, tænketanken DEA

Nogle steder vil det kræve omorganiseringer i ledelsesstrukturen, mens det andre steder vil kræve, at der afsættes flere ressourcer til ledelse. På mange institutioner har ledelsesrummet været meget småt, mens tillidsmændene har sat dagsordenen for, hvordan arbejdet skal organiseres. Spørgsmålet er, hvor mange af de nuværende ledere, der er klædt på, eller har kompetencer til at udfylde den ledelsesudfordring, som resultatet af OK13 har skabt?

Hvad er incitamenterne til udvikling?
Den ny arbejdstidsaftale kan også føre med sig, at lederne får mulighed for at prioritere undervisernes opgavevaretagelse mere fleksibelt. I dag skal mange nye opgaver lægges i overtiden og dermed kompenseres med overtidsbetaling, som i sig selv er blevet en belønning for at tage ansvar. Lederne peger på, at arbejdskulturen skal ændres fra at være et forsvar for normer og akkorder til at se på løsning af ekstraordinære opgaver som en fælles opgave, hvor medarbejderne belønnes på længere sigt og på andre måder end via den månedlige overtidsudbetaling.    

Det kan f.eks. være via "ny løn" eller fagligt via stillingsstrukturen. For underviserne på professionshøjskolerne har OK13 allerede leveret noget af varen. Således er der aftalt en ny stillingsstruktur med et ekstra karrieretrin i form af en docentstilling.

Medarbejderne skal også tage ansvar
Bedre karriereveje skal også sikre, at flere undervisere tager ansvar for udviklingen på professionshøjskolerne. De adspurgte ledere påpeger, at mange undervisere ikke har været vant til at orientere sig mod ledelsen eller til at efterspørge ledelse. Det afgående arbejdstidssystem har afspejlet en stærk faglig autonomi, der er ledelsesfremmed. Men den nye overenskomst vil stille større krav til selvledelse for underviserne, som i højere grad får mulighed men også forventes at byde ind med nye opgaver eller forslag til prioriteringer af aktiviteter.

Alt i alt kan OK13-forliget blive en ny start for udviklingen af de danske professionshøjskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Men samlet set peger svarerne fra de 20 interviewede professionshøjskoleledere på, at den nye start må følges op af ændringer i både ledelses- og medarbejderkultur, hvis forliget for alvor skal bidrage til mere og bedre undervisning, udvikling og innovation i uddannelsessektoren.