Erhvervsrettede uddannelser holder sig til Danmark

INTERNATIONALISERING: De erhvervsrettede videregående uddannelser har svært ved at tage skridtet og blive internationale. Det viser en ny rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som har fem anbefalinger til at fremme det internationale arbejde.
De erhvervsrettede uddannelser kipper mest med Dannebrog indenfor Danmarks grænser. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet en række anbefalinger til at forbedre indsatsen.
De erhvervsrettede uddannelser kipper mest med Dannebrog indenfor Danmarks grænser. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har lavet en række anbefalinger til at forbedre indsatsen.Foto: Colourbox
Mads Bang
Både den nuværende og tidligere regering har gjort det klart, at de danske erhvervsuddannelser skal være mere internationale. Trods en lovændring i 2009 er der stadig ikke en eneste dansk erhvervsuddannelse, som udbyder en hel uddannelse i udlandet.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, som også rummer fem anbefalinger til øget internationalisering af området.

Christel Sølvhjelm har været projektleder på undersøgelsen, som har haft til formål at styre de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier uden om de faldgruber, der er i det internationale arbejde. Undersøgelsen har både hentet erfaringer fra udlandet og trukket på de danske skolers foreløbige sonderinger. For selv om professionshøjskolerne og erhvervsakademierne foreløbig ikke har taget skridtet fuldt ud, så har de fleste institutioner været i gang med at undersøge mulighederne.

"Der arbejdes på området på flere institutioner," siger Christel Sølvhjelm.

Dokumentation


De fem anbefalinger fra EVA

1. Definer et klart formål
At udbyde transnationale uddannelser i udlandet er i høj grad en strategisk beslutning. Transnationale uddannelser kan have stor betydning for institutionens omdømme og ressourcer, og derfor bør der være et klart strategisk mål med aktiviteterne både på kort og på lang sigt. Den internationale litteratur viser, at der har været en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne ikke har haft et tilstrækkeligt klart formål med og tilstrækkelig ledelsesmæssig opmærksomhed på de transnationale aktiviteter i udlandet. Det har øget risikoen for ringe kvalitet af uddannelserne.

2. Ager professionelt på markedet
Når uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser i udlandet, træder de ind på nye markeder. Det betyder ofte, at uddannelsesinstitutionerne skal konkurrere med andre uddannelsesinstitutioner end dem, de plejer at konkurrere med, og samtidig skal de håndtere nye og anderledes krav fra arbejdsmarkedet og myndighederne i de pågældende lande. Den internationale litteratur peger på, at udfordringer typisk opstår, hvis uddannelsesinstitutionerne ikke har tilstrækkelig indsigt i det marked, de træder ind på. Det er derfor afgørende, at uddannelsesinstitutionerne gennemfører grundige markedsanalyser, inden de etablerer transnationale uddannelser. Samtidig bør uddannelsesinstitutionerne sikre troværdig markedsføring af uddannelserne for at undgå problemer med misinformation. Når det gælder udbud af udenlandske uddannelser på danske uddannelsesinstitutioner, er det også vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne gennemfører en grundig markedsanalyse, så de ved, hvilke og hvor mange studerende der ønsker at tage en udenlandsk uddannelse. På den måde kan de sikre sig, at der er et marked for de udenlandske uddannelser i Danmark.

3. Vælg den optimale etableringsmodel
Valget af etableringsmodel er en af de vigtigste beslutninger i forhold til at sikre kvaliteten og få succes med udbud af uddannelser i udlandet. Valget er imidlertid ikke let, og uddannelsesinstitutionerne bør nøje overveje, hvilken model der er den rette for dem. De internationale erfaringer peger på, at det kan være meget omkostningstungt at etablere en campus i udlandet. At igangsætte transnationale uddannelser i samarbejde med lokale udbydere er typisk billigere, da det ikke kræver etableringsomkostninger i samme størrelsesorden, men til gengæld kræver dette et meget godt samarbejde. Det er derfor helt afgørende, at den danske uddannelsesinstitution og den udenlandske samarbejdspartner har samme mål med de transnationale uddannelser. Internationale erfaringer viser, at kommercielle mål ofte vinder over faglige, og at det kan have betydning for kvaliteten af uddannelserne.

4. Vær opmærksom på balancen mellem sammenlignelige uddannelser og lokal tilpasning
Uddannelser udbudt i udlandet og i afsenderlandet bør være af sammenlignelig kvalitet ifølge UNESCO og OECD's retningslinjer for udbud af transnationale uddannelser (2005). Samtidig kan både den bevisudstedende institution og modtagerlandet have et ønske om at tilpasse uddannelserne, så de kan tage højde for kulturelle og lokale forhold i modtagerlandet. Den internationale litteratur peger på, at balancen mellem sammenlignelighed og tilpasning til lokale forhold er svær. Dette kan betyde, at der fx ikke udelukkende kan anvendes de samme optagelseskrav som i hjemlandet, og at institutionen skal overveje, om de studerende skal have hjælp, for at de kan nå de generelle læringsmål, fx gennem støtte til akademisk engelsk. De danske uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udbyde udenlandske uddannelser i Danmark, skal ligeledes være opmærksomme på kravene om sammenlignelige uddannelser, da de kan betyde, at de udenlandske bevisudstedende uddannelsesinstitutioner kan være afvisende over for at tilpasse uddannelserne til danske forhold.

5. Vær parat til øget kvalitetssikring
Ved transnationale uddannelser er der ofte stor geografisk afstand og kulturelle forskelle mellem den bevisudstedende institution og den institution, hvor uddannelsen udbydes. Derfor peger den internationale litteratur på, at transnationale uddannelser stiller store krav til uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer, og at det ofte ikke vil være nok blot at overføre det nationale kvalitetssikringssystem. Derudover skal uddannelsesinstitutionerne være opmærksomme på, at der kan være dobbelte krav om ekstern kvalitetssikring af uddannelsen fra myndighederne i både afsender- og modtagerlandet.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00