Erhvervsskole-eleverne får ny formand

NAVNE: Efter to år som formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) træder Morten Ryom tilbage fra posten. Ny formand for erhvervsskoleeleverne bliver Mie Hovmark.

Mie Hovmark Christensen er ny formand for Erhvervsskolernes Elevorganisaion. 
Mie Hovmark Christensen er ny formand for Erhvervsskolernes Elevorganisaion. Foto: Pressefoto/EEO
Anne Justesen

Det almene gymnasium er ikke den eneste vej ud på arbejdsmarkedet. Og en rød hue er ikke bedre end et par arbejdsbukser. 

Mie Hovmark
Ny formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation
Fakta
Mie Hovmark
Uddannelse: 
2012: Påbegyndt HTX på HTX Sukkertoppen i Valby, går nu i 3. G
2011: Folkeskolens 10. klasse på Kongeådalens Efterskole
2010: Folkeskolens 9.klasse på Hurup skole

Sep. 2014 - nu: Formand, EEO
2013-14 Næstformand, EEO  
2012-13: Formand for Region København, EEO 
2012-13: Bestyrelsesmedlem, EEO
2011-12: Sekretariatsfrivillig, Danske Skoleelever

Eleverne på landets EUD- HTX- og EUX-uddannelser har fået nyt formand. 

Erhvervsskoleelevernes formand gennem de seneste to år, Morten Ryom, træder tilbage. Han vil i stedet  fokusere på den kommende valgkamp til folketingsvalget, hvor han stiller op for Socialdemokraterne.

"Der må aldrig opstå tvivl i offentligheden eller blandt vores aktive, om jeg taler som repræsentant for eleverne på landets erhvervsskoler eller et politisk parti. Jeg takker af efter to gode år, hvor vi har sat en klar dagsorden for erhvervsuddannelser, vi kan være stolte af, og som uddanner håndværkere i verdensklasse."

"Jeg er sikker på, at EEO vil fortsætte arbejdet for at sikre gode erhvervsuddannelser til alle, som kan og vil. Selv glæder jeg mig til de mange nye udfordringer som folketingskandidat og ønsker EEO’erne fortsat held og lykke," siger den afgående formand Morten Ryom i en pressemeddelelse. 

Slut med uddannelessnobberi
Ny kvinde i front for erhvervsskolernes elever bliver 19-årige Mie Hovmark, der siden november 2013 har været næstformand for EEO.

Hun vil blandt andet fortsætte arbejdet for flere praktikpladser:

"Det er helt afgørende, at vi får en løsning for de 13000 elever, der står uden en ordentlig læreplads. Det skal være slut med uddannelessnobberiet. Det almene gymnasium er ikke den eneste vej ud på arbejdsmarkedet. Og en rød hue er ikke bedre end et par arbejdsbukser," siger Mie Hovmark i en pressemeddelelse. 

Mie Hovmark har været en del af EEO siden 2012 - det seneste år som næstformand. Hun startede på  HTX Sukkertoppen i Valby i 2012 og går nu i 3. G. Her er hun en del af skolebestyrelsen på Københavns Tekniske Skole og en del af Sukkertoppens elevråd. Hun har også tidligere arbejdet friviligt for Danske Skoleelever (DSE). 

EEO afholder kongres i slutningen af oktober, hvor der skal vælges ny ny næstformand, hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

0:000:00