Erhvervsskolerne har brug for langsigtede løsninger

Af Christian Hjelms Jørgensen
Lektor ved institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet

Det er paradoksalt, at der hele tiden er fokus på 'problemet med erhvervsskolerne', fordi skolerne på mange måder gør det godt i dag 

Erhvervsskolerne giver en værdifuld 'second chance' til mange skoletrætte unge - som de også bruger. Bemærk lige: En tredjedel af alle de unge, som faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, blev i PISA-testen bedømt til at ligge på det laveste niveau - eller under. Men erhvervsskolerne gav dem en mulighed for at vise, at de har andre kompetencer end de boglige.

Og de kommer i job. Deres beskæftigelsesfrekvens er på linje med de højtuddannedes, og de har en livsløn på højde med professionsbachelorer. Selvom arbejdsløsheden blandt danske unge i dag er katastrofal, så er den i forhold til lande med rent skolebaserede ungdomsuddannelser god.

Smid ikke barnet ud med badevandet
Men der er også mange problemer og svagheder.

Når styrkerne fremhæves her, er det for at advare mod, at nye reformer smider barnet ud med badevandet - og skaber flere problemer, end de løser. For styrker og svagheder hænger sammen. Vekselprincippet med praktik i en virksomhed er en styrke, fordi det giver unge adgang til arbejdsmarkedet, men manglen på praktikpladser er en åbenlys svaghed.

Løsninger på disse problemer for erhvervsskolerne skal være langsigtede og helhedsorienterede, hvis de skal virke. Uddannelsespolitikken har i høj grad fokuseret på kortsigtede løsninger af enkeltproblemer - og uden systematisk at lære af de tiltag, som sættes i værk.

Christian Helms Jørgensen
Lektor på Roskilde Universitet

Desuden er det, som fremstår som erhvervsskolernes problemer, reelt hele samfundets problemer. Men problemerne lander i erhvervsskolerne. Erhvervsuddannelsernes høje frafald og lave status er blandt andet et resultat af, at de gymnasiale uddannelser kan 'skumme fløden'.

Tre gange så mange elever i gymnasierne har forældre med en videregående uddannelse sammenlignet med eleverne i erhvervsuddannelserne. Samtidig tvinges stadig flere uafklarede og sårbare unge ind i erhvervsskolerne, selvom de ikke er parate til uddannelse. Det giver en selvforstærkende negativ effekt på erhvervsskolernes status og image.

Desuden er der de strukturelle problemer: blindgyde-problemet (ringe adgang til videregående uddannelser) og det for tidlige erhvervsvalg.

Løsninger skal være langsigtede og helhedsorienterede
Løsninger på disse problemer for erhvervsskolerne skal være langsigtede og helhedsorienterede, hvis de skal virke. Uddannelsespolitikken har i høj grad fokuseret på kortsigtede løsninger af enkeltproblemer - og uden systematisk at lære af de tiltag, som sættes i værk.

En helhedsorientering indebærer, at reformer sker med blik på de samlede ungdomsuddannelser - og med blik for de utilsigtede effekter, som de eksempelvis viste sig ved Reform 2000. Det langsigtede løser de strukturelle problemer, ikke kun de akutte.

Bedre løsninger kræver også et bedre vidensgrundlag, blandt andet løbende følgeforskning for at lære af de mange tiltag, som sættes i værk. Desuden kræves flere ressourcer, fordi eleverne i erhvervsskolerne har færre uddannelsesressourcer med sig hjemmefra og er mere ressourcekrævende.

Endelig kræves bedre og bredere kompetencer hos 'kernearbejderne' i erhvervsskolerne, lærerne. Ikke med en akademisering, men med en bedre udnyttelse af erhvervsskolernes særlige styrker: En konkret meningsfuld uddannelse med klar anvendelighed, store oplevelseskvaliteter og mange alsidige kompetencer ud over de boglige.

Og så skal det sociale og kulturelle liv styrkes: Ikke kompetencefabrikker, men skoler med plads til et ungdomsliv.