EUX-uddannelsen lever ikke op til egne mål

Af Annette Nordstrøm Hansen og Carsten Eckhart
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg

Lærere på den nye eux-uddannelse, der giver eleverne både et svendebrev og et gymnasialt uddannelsesbevis, er bekymrede for fagligheden i uddannelsen. Det fremgår af en undersøgelse, som Ingeniørforeningen (IDA) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt lærere, der underviser på gymnasialt niveau i eux.

GL og IDA holder fast i, at uddannelsen er en rigtig god ide, men vi understreger med undersøgelsen, at der er behov for at justere den. Især er det vigtigt, at der er et langt tættere samspil mellem det, eleverne lærer i erhvervsuddannelserne, og det, de skal arbejde videre med på gymnasialt niveau i eux. I dag hænger de to områder ikke sammen, og det går ud over det faglige niveau og de kompetencer, eleverne tager med sig. 

Svær sammenkobling
Et andet område, vi er nødt til at kigge grundigt efter i sømmene, er de afkortninger i timerne til undervisning på gymnasialt niveau, der er en del af konstruktionen i eux. Det gælder konkret i de enkelte bekendtgørelsesfastlagte eux-modeller, og det gælder på tværs af modellerne. Vi ser fx, at det samme fag på gymnasialt niveau varierer timemæssigt på tværs af eux-modellerne.

I undersøgelsen peger 36 procent af eux-lærerne på, at eux-eleverne ikke har kompetencer med fra fagene på erhvervsuddannelserne, der kan bygges videre på i de gymnasiale fag. Det er et alvorligt problem.

Af Annette Nordstrøm Hansen og Carsten Eckhart
Hhv. formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg

I undersøgelsen peger 36 procent af eux-lærerne på, at eux-eleverne ikke har kompetencer med fra fagene på erhvervsuddannelserne, der kan bygges videre på i de gymnasiale fag. Det er et alvorligt problem, fordi eux-konstruktionen hviler på forudsætningen om, at man kan afkorte timer til undervisning i de gymnasiale fag, fordi eleverne har de nødvendige kompetencer med sig fra eud-undervisningen.

Derudover dokumenterer vores undersøgelse, at samlæsning af fag også er en stor udfordring, der truer kvaliteten i eux og går ud over eleverne. Lærerne giver udtryk for, at det er noget nær umuligt at tilrettelægge en undervisning i fx matematik, der skal målrettes den enkelte eux-uddannelse, når man som lærer står over for en klasse, der består af elever fra vvs-, elektriker-, lastvognsmekaniker- og datateknikerlinjen.

Hvis de politiske ambitioner for eux-uddannelsen skal realiseres, er det vigtigt, at vi får justeret uddannelsen hurtigt. Vi ser gerne, at Undervisningsministeriet iværksætter en grundig evaluering af uddannelsen på det tekniske område nu, og ikke først som planlagt i 2016.

Justering er nødvendig
Dertil kommer, at skolerne skal arbejde langt mere målrettet på at skabe gode og stærke organisatoriske rammer om eux. Lærerne fra de to områder i uddannelsen skal have tid og plads til at arbejde tæt sammen om, hvordan undervisningen i fagene på erhvervsuddannelserne kan tones mod de gymnasiale niveauer. 

IDA’s og GL’s undersøgelse dokumenterer, at der skal justeres på eux nu. Kvalitetssikringen er nødvendig. Den er garant for, at eux-eleverne udstyres med studiekompetencer, der reelt sætter dem i stand til at følge undervisning på videregående uddannelser. Alt andet er uvederhæftigt og stikker eleverne blår i øjnene i markedsføringen af eux.