EVA-direktør: Hvorfor er køen til voksenundervisning ikke alenlang?

Af Mikkel Haarder
Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

600.000 voksne har så svage læsefærdigheder, at de kan have svært ved at orientere sig på forældreintra eller læse opskriften til drømmekagen til sommerfesten i 0.B.

Det har store konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. En national alliance på tværs af virksomheder, organisationer, stat og kommuner er nødvendig for at løse den store udfordring.

Svage læsefærdigheder kan betyde, at den enkelte går glip af den livskvalitet, der ligger i selv at kunne håndtere helt basale daglige gøremål. Men også at fremtidsmuligheder glider én af hænde, fordi man ikke er i stand til at uddanne sig eller påtage sig arbejdsopgaver, som kræver, at man kan læse.

Ingen rift om kursuspladserne
På et samfundsmæssigt plan kan det store antal borgere med læsevanskeligheder hæmme Danmarks vækstpotentiale. Når så stor en del af arbejdsstyrken ikke er i stand til at varetage opgaver, der kræver, at man kan læse, eller at man kan uddanne sig og opnå nye kompetencer, er der en risiko for, at arbejdsstyrken ikke kompetencemæssigt kan følge med tiden.

Med disse dystre perspektiver skulle man tro, at der ville være rift om pladserne på de læsekurser, som findes i hele landet. Men det er ikke tilfældet. Med kun 10.000 deltagere på det laveste læsetrin på FVU (forberedende voksenundervisning) ser der ud til at være lang vej igen, før alle i målgruppen får løftet deres læsefærdigheder.

Når hverken virksomhederne eller de læsesvage voksne selv presser på, bør alarmklokkerne for alvor ringe, hvis vi som samfund vil være sikre på at være klædt på kompetencemæssigt til fremtiden.

Mikkel Haarder
Direktør i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hvorfor er køen ikke alenlang?
Men hvorfor er køen foran den lokale udbyder af FVU ikke så alenlang, som tallene siger, at den burde være?

Det er der to nedslående grunde til: Voksne, der har svært ved at læse, skrive og regne, har ofte dårlige skoleerfaringer og bevæger sig sjældent frivilligt tilbage på skolebænken. Samtidig viste en undersøgelse fra EVA for nylig, at heller ikke virksomhederne oplever det som et presserende behov at styrke deres medarbejdernes læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Når hverken virksomhederne eller de læsesvage voksne selv presser på, bør alarmklokkerne for alvor ringe, hvis vi som samfund vil være sikre på at være klædt på kompetencemæssigt til fremtiden.

Kursusudbyderne skal gøre sig til
Men hvor skal vi tage fat? Det er først og fremmest afgørende, at vi får synliggjort gevinsterne ved styrkede grundlæggende færdigheder.

Både borgere og virksomheder skal forstå, at selv om det måske nok er muligt at klare dagen og vejen her og nu, så vil den hastige teknologiske udvikling kræve, at alle, der vil være en del af fremtidens arbejdsmarked, er i stand til at læse, skrive, regne og bruge it. Her har arbejdsmarkedets parter et stort ansvar at tage på sig.

Samtidig er der brug for at nytænke de kurser, der tilbydes. Vi har et udmærket uddannelsestilbud på hylden, men der er brug for et mere varieret og fleksibelt udbud, der kobler sig tæt til virksomhedernes behov.

Der kan for eksempel ligge et stort potentiale i at udbyde dansk-, matematik- og it-kurser, som er integreret i fag- og branchepakker. Vi ved nemlig, at koblingen med det faglige indhold er afgørende, hvis kurserne skal kunne ’sælges’ til de små virksomheder.

Der ligger med andre ord også et stort ansvar hos kursusudbyderne i forhold til at gøre kurserne relevante og attraktive for borgere og virksomheder.

Se bare på Danske Fragtmænd og Ringkjøbing-Skjern Kommune
Endelig kan regeringen og arbejdsmarkedets parter gøre en stor forskel i forhold til at bestemme de overordnede rammer for indsatsen.

Tiden er inde til, at vi skaber en fælles front i form af en national alliance mellem offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter og staten. En alliance, som lægger en samlet strategi for, hvordan alle voksne med behov for det fremover får styrket deres grundlæggende færdigheder til gavn for både dem selv og for Danmarks vækst og konkurrencedygtighed.

På Undervisningsudvalgets høring om grundlæggende færdigheder på Christiansborg i sidste uge kunne man høre eksempler på, hvordan det kan gøres fra blandt andet Ringkjøbing-Skjern Kommune og Danske Fragtmænd.