EVA: Folkeskolens 10. klasser har andre opgaver end efterskolernes

Af Mikkel Haarder
Direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I sit indlæg på Altinget 6. april gør formand Troels Borring fra Efterskoleforeningen opmærksom på, at efterskolerne har mange elever med svag socioøkonomisk baggrund, og at efterskoleelevernes sociale baggrund ikke adskiller sig synderligt fra folkeskoleelevers. Her er det dog vigtigt at holde sig for øje, at den aktuelle debat handler om 10. klasse og ikke om efterskoleelever på andre klassetrin.

Kommunale 10. klasser løfter et socialt ansvar
Mens efterskolerne løfter et relativt stort socialt ansvar, hvad angår 8. og 9. klasse-elever, så ser billedet noget anderledes ud, når det handler om elever i 10. klasse. For eksempel har EVA tidligere vist, at det gælder for hele 44 procent af eleverne i 10. klasse på efterskoler, at mor har en videregående uddannelse. Tallet for eleverne i kommunale 10. klasse-tilbud er væsentligt lavere, nemlig kun 19 procent. Efterskoleforeningens egen undersøgelse peger i øvrigt på præcist samme tendens.

På samme vis gælder det, at 17 procent af eleverne i de kommunale 10. klasser har en ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund, mens det kun gælder 1 procent af eleverne i efterskolernes 10. klasser. Endelig har 31 procent af eleverne i de kommunale 10. klasser et karaktergennemsnit fra 9. klasse på under 4, mens det kun er tilfældet for 11 procent af eleverne i efterskolernes 10. klasser.

Eleverne i 10. klasse på efterskoler er naturligvis en varieret elevgruppe, men når man sammenligner med elever fra det kommunale 10. klasse-tilbud, kommer der altså langt flere elever fra uddannelsesfremmede hjem i det kommunale 10. klasse-tilbud.

Vi skal ikke sammenligne æbler og pærer
Troels Borring understreger, at landets 38 specialefterskoler spiller en helt særlig rolle i forhold til at løfte de elever, som er mest udfordrede i forhold til at finde vej til en ungdomsuddannelse. Det tager jeg hatten af for. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at denne gruppe af efterskoler ikke indgår i Efterskoleforeningens analyse, og at analysens resultater derfor ikke siger noget om effekten af specialefterskolernes 10. klasse.

Eleverne i 10. klasse på efterskoler er naturligvis en varieret elevgruppe, men når man sammenligner med elever fra det kommunale 10. klasse-tilbud, kommer der altså langt flere elever fra uddannelsesfremmede hjem i det kommunale 10. klasse-tilbud.

Mikkel Haarder
Direktør for EVA

Sidst, men ikke mindst, vil jeg understrege, at jeg er enig med Efterskoleforeningens formand i, at mange efterskoleelevers høje motivation for at videreuddanne sig selvfølgelig ikke skal ses som et problem for samfundet. Tværtimod. Motivation er helt afgørende for at komme i gang med – og gennemføre – en ungdomsuddannelse.

Min pointe er en anden, nemlig at de kommunale 10. klasser står over for andre udfordringer end efterskolernes 10. klasser, da der er forskel på elevgruppernes motivation og valgparathed.

Blandt andet viser en EVA-spørgeskemaundersøgelse fra 2011, at elever i efterskolernes 10. klasse-tilbud generelt oplever at være mere afklarede med deres valg efter 9. klasse, og at de oplever det som mere vigtigt at tage en ungdomsuddannelse end elever i kommunale 10. klasse-tilbud. Når vi drøfter effekt af 10. klasse, er det vigtigt, at vi ikke kommer til at sammenligne usammenlignelige størrelser.