Farvel til industrisamfundets folkeskole

Af Anne Vang
Børne- og ungdomsborgmester (S) i København

Lige muligheder. Det er grunden til, at jeg meldte mig ind i et parti. Fordi der er nogle børn, der fødes med alle muligheder for at få et godt liv. Og andre børn, der ikke gør. Målet er ganske klart: Alle børn, uanset forudsætninger og hjemmebaggrund, skal have den rigtige støtte og de rigtige udfordringer. Derfor er folkeskolen vores samfunds vigtigste institution. Faktum er, at uden en uddannelse er du marginalitets-truet, mindre lykkelig, mindre sund, tjener færre penge og har kortere levetid. Der er så meget, der er forbundet med uddannelse, at det er nødvendigt, at så mange som overhovedet muligt gennemfører en.

Industrisamfundets skole
Skal det lykkes, skal vi re-tænke folkeskolen. Dens største udfordring er, at den stadig alt for ofte er industrisamfundets folkeskole. Dengang blev 20 procent af eleverne ufaglærte arbejdere. Sådan vil vi ikke have det mere, for der er ikke ufaglært arbejde - men vi har ikke rigtig ændret skolen. For de børn, som ikke kommer fra hjem med bøger, eller som lærer på en anden måde end den boglige, er der ikke nær så meget at hente i skolen. Folkeskolen er for den rasende dygtige middelklassepige, men i mindre grad for drengene, for de kreativt begavede og for de praktisk begavede. Det er en udfordring af de helt store.

Dygtige lærere er alfa omega
Kodeordet er undervisningsdifferentiering. Et begreb, som stadig er en svær nød at knække for mange lærere. Deres forståelse af ordet er vidt forskellig, og mange har svært ved at omsætte det til praksis. Vi må ikke lade lærerne sejle deres egen sø. Både begrebsafklaring og et stærkt fagdidaktisk fundament at stå på, når der skal undervisningsdifferentieres, er nødvendigt.

I København besluttede vi at sætte undervisningsdifferentiering øverst på dagsordenen og samle samtlige af byens lærere til efteruddannelse i det, vi kalder Sommeruniversitet, hvor evnen til at skabe en undervisning, der rammer alle, er omdrejningspunktet. Sommeruniversitetet vil fremover være noget, vi gør hvert år i København. For dygtige lærere er alfa og omega, hvis folkeskolen skal løfte alle.

For de børn, som ikke kommer fra hjem med bøger, eller som lærer på en anden måde end den boglige, er der ikke nær så meget at hente i skolen. Folkeskolen er for den rasende dygtige middelklassepige, men i mindre grad for drengene, for de kreativt begavede og for de praktisk begavede. Det er en udfordring af de helt store.

Anne Vang (S)
Børne- og ungdomsborgmester, København

Alle skal med på vognen
Vi skal også blive langt bedre til at skabe rammerne for, at det praktiske og kreative får plads i en helt almindelig skoledag. For nogle børn kommer succesen ved at modtage traditionel tavleundervisning. For andre børn giver matematikken først rigtig mening, når de får lov til at hoppe et regnestykke eller afmåle deciliter og gram til den kage, de skal bage i skolens køkken. Jeg ser regeringens tanker om en heldagsskole som en oplagt mulighed for at skabe mere plads og tid til det praktiske. Ligesom vi i København laver forsøg med valgfag for folkeskolens ældste klasser ude på erhvervsskolerne, hvor de får værkstedsbaseret undervisning, der forsøger at ramme de unge, der skal tage en erhvervsuddannelse. Alt for længe har gymnasiet været det eneste saliggørende. Det går ikke, hvis vi skal nå 95 procent af målsætningen: Alle skal med på vognen.

Mød hele Altinget | Uddannelses debatpanel her