Af direktørerne og rektorerne på landets FGU-institutioner

FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium var den 3.-4. september samlet for blandt andet at drøfte den økonomiske situation og bygningsområdet i lyset af regeringens forslag til finanslov.

Der er stor bekymring i kollegiet over at se regeringens forslag til finanslov, samtidig med at børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget citeres for: ”Vi har ad flere omgange sendt flere penge ud i FGU-sektoren. Derfor synes jeg, man skal være lidt skarp på, hvad der menes med, at der mangler penge”.

Vores oplevelse er ikke, at finanslovsforslaget og ministerens udtalelser matcher den gode forståelse, der ellers har været om, hvor omfattende en reform FGU er født af, og herunder det tempo som uddannelsen skal implementeres i med høje politiske målsætninger som bagtæppe. 

Bygninger er en stor omkostning
Der er ingen tvivl om, at økonomien er en af de store knaster, som skal håndteres. Der skal findes økonomi til at udvikle læringsmiljøer og indrette bygninger, som passer til visionerne bag FGU. 

Netop bygningsomkostningerne er en meget stor udfordring. FGU har overtaget bygninger, hvor der aldrig har været en politisk og ministeriel gennemgang.

Der er ingen tvivl om, at økonomien er en af de store knaster, som skal håndteres. Der skal findes økonomi til at udvikle læringsmiljøer og indrette bygninger, som passer til visionerne bag FGU.   

Direktører og rektorer på landets FGU-institutioner

Bygningsomkostningerne for nogle FGU-institutioner ligger mellem 14 og 18 procent med et gennemsnit på 12 procent, hvor omkostningerne for eksempelvis VUC-sektoren gennemsnitligt er 8 procent.

FGU kan kun finansiere disse ekstra omkostninger ved at anvende midler, der ellers skulle anvendes til kerneopgaven – vores elever.

Elever fortjener gode rammer
Vi underviser i alle former for lokaletyper – kælderlokaler, tidligere kontorlokaler, butikslokaler, og vi bruger køkkenet i et gammelt forsamlingshus. Det kræver enorm stor fleksibilitet af medarbejderne at få tingene til at mødes. Der går tid fra kerneopgaven.

Vi skal vise de unge, at vi som samfund, vil investere i dem. Mange af dem har haft en tilværelse, hvor de ikke har følt sig anerkendt. Meget brugte møbler og gamle biler, hvor rusten løber ned at siderne, er ikke godt nok til vores elever.

Vi bliver oprigtigt kede af det, når børne- og undervisningsministeren ikke anerkender vores udfordring. Og allermest ked af det på elevernes vegne. De har om nogen fortjent rammer, der matcher deres behov.

Den samlede økonomi må vurderes særskilt
Børne- og undervisningsministeren henviser til de knap 60 millioner kroner i udslusningstilskud, som blev udbetalt i sommer, men der er her tale om midler, som allerede var afsat til FGU. Derudover er der afsat midler knyttet til håndtering af coronakrisen.

Der er ikke tale om midler knyttet til den store knast om FGUs bygninger.

Som led i at kigge på den samlede økonomi for FGU, er det helt nødvendigt, at denne udfordring vurderes særskilt og ikke blandes sammen med eksempelvis udslusningstilskud og særlig coronahjælp.

Solid uddannelse kræver gode rammer
Vi er rigtig glade for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har lyttet til vores forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge udfordringer og behov på bygningsområdet.

Vi oplever også lydhørhed fra den politiske aftalekreds i forhold til at se på situationen, så vi kan få de bygninger, der kan understøtte den særlige undervisning og didaktik, der skal være på FGU.