Fødevare-formand: Regeringen bør bevare produktionsskolernes struktur

DEBAT: Regeringens udspil til en ny forberedende uddannelse giver god mening, hvis man bevarer produktionsskolernes struktur og praktiske tilgang. Det mener Leif Wilson Laustsen, formand for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre.

Af Leif Wilson Laustsen
Slagtermester, formand for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre samt medlem af byrådet i Assens (V)

Som arbejdsgiver og fagperson er jeg optaget af, at vi i Danmark har gode erhvervsuddannelser. Derfor optager det mig også, at regeringen ønsker at reformere de forberedende tilbud.

Det kan give rigtig god mening, men kun hvis vi gør det rigtigt: Vi skal bevare produktionsskolernes praktiske udgangspunkt for undervisningen. Og vi skal fastholde det gode liberale princip om selvejende institutioner!

Det praktiske udgangspunkt
Heldigvis har vi i Danmark masser af muligheder for at få en god erhvervsuddannelse. Men alligevel er der en gruppe af unge, der ikke kan se sig selv i nogen af dem. Det kunne jeg heller ikke selv, da jeg gik ud af folkeskolen. Jeg ville alting og ingenting.

Men jeg var så heldig at møde nogle, der mente, at det med at blive slagter lige var noget for mig.

I dag er det blandt andet produktionsskolerne, der tager sig af de unge, der ikke umiddelbart kan se sig selv som slagter eller smed eller noget helt syvende. Her kan de få smag for et fag, få lyst til et arbejde, finde ud af, at de kan noget og lære at samarbejde og udvise ansvar. Hver gang en ung finder ud af, hvad han vil og kommer godt i gang med det, er det en succes for ham selv og for os alle sammen.

Dén praktiske tilgang skal vi have med over i en kommende Forberedende Grunduddannelse!

Set fra erhvervslivets synspunkt
I Danske Slagtermestre og i FødevareDanmark er vi rigtig glade for samarbejdet med produktionsskolerne. Deres unge er praktisk anlagte. De har brug for at afprøve tingene i virkeligheden for at finde ud af, om det overhovedet er noget for dem.

I mit eget erhverv, slagterfaget, og på fødevareområdet i det hele taget, er vi praktiske folk, der har brug for praktisk anlagte unge, der har lyst til at tage fat. Unge, der får øje på fagets muligheder, når de får lov at arbejde med det. Det har vist sig at være et godt match.

Produktionsskolerne dækker hele landet, og mange steder har de rigtig gode netværk i forhold til kommunale instanser og lokale uddannelsesinstitutioner og ikke mindst til det lokale erhvervsliv. Her kan de unge afprøve et fag i en praktikperiode, og virksomheden kan afprøve en ung, der måske kan blive en kommende medarbejder.

Gode rammevilkår og arbejdsforhold
Som arbejdsgiver ved jeg, hvor meget gode arbejdsforhold betyder for et veludført arbejde. Så når regeringen vil skabe en ny Forberedende Grunduddannelse, skal vi sørge for, at den får så gode forhold som muligt.

Vi skal sørge for, at de praktisk anlagte unge kan få lov at få fingrene i farsen, når de skal lære. Og vi skal sørge for at bevare nærheden til lokalsamfundet såvel som til den enkelte unge. Store moderinstitutioner med lang vej mellem ledelse og medarbejdere, elever og lokalsamfund vil være en alvorlig svækkelse.

Og endelig skal vi sørge for, at de statslige selvejende institutioner med et centralt fastsat taxameter, som vi kender dem fra erhvervsskolerne, bevares. Det er et godt liberalt princip, og det sikrer uafhængighed af lokale budgetter og et ensartet tilbud til alle unge i hele landet. På den måde vil vi bevare og styrke en enestående mulighed for de praktiske unge, som dansk erhverv har så stor brug for.

Forrige artikel DEA: Vi skal finde sammen om vores uddannelsesstyrker DEA: Vi skal finde sammen om vores uddannelsesstyrker Næste artikel Byrådsmedlem: Alle unge skal have lige muligheder Byrådsmedlem: Alle unge skal have lige muligheder
  • Anmeld

    Sisse Carelse · Forstander

    Sidemandsoplæring, samarbjede, læring på tværs og tilknytning til praksisfællesskabet

    For mange unge som søger Produktionsskolerne er tilknytning til et mindre værksted af stor betydning. Det er gennem værkstedets mange produktioner at de unge bliver dannet og har muligheden for at transformere sig til noget mere. Det er her at de unge tilegner sig værkstedsfaglige kundskaber, udformer og konstruerer produkter, som så skal afsættes ude i virkeligheden. Efterfølgende modtager de feedback for deres indsats. Gennem denne proces er sidemandsoplæringen også af stor betydning. Mere erfarne elever lærer fra sig til de sidst ankomne elever ,ligesom det foregår ude på mange virksomheder. I dette forhold bliver erfaringer delt, det er i dialog og i samarbejde, hvor alle deler det bedste de ved for at skabe det bedst mulige produkt. Derfor er det nødvendig at fastholde denne pædagogiske praksis, fordi den med sin åbne tilgang til værkstedet, åbner nye muligheder for deltagelse og læring for en gruppe af unge, som ofte er træt af den meget individualiserede tilgang til læring. Denne pædagogiske praksis fordrer åbenhed inklusion og læring på tværs af værkstedets mange opgaver.