Folketingsåret i tilbageblik: Da UVM fik en liberal styrmand

REVY: Folketingsåret bød på et skifte i Undervisningsministeriet. Ind kom overraskende "håndgranaten" Merete Riisager (LA), som efterfølgende har markeret sig med flere kontrollerede sprængninger. Vi ser tilbage på uddannelsesåret, der gik.

Merete Riisager ved ministeroverdragelsen i Undervisningsministeriet, november 2016. "Den nye VLAK-regering har smidt en håndgranat ind i Undervisningsministeriet," skrev Folkeskolen.dk om valget af Riisager. Til venstre ses ministeriets departementschef Jesper Fisker.
Merete Riisager ved ministeroverdragelsen i Undervisningsministeriet, november 2016. "Den nye VLAK-regering har smidt en håndgranat ind i Undervisningsministeriet," skrev Folkeskolen.dk om valget af Riisager. Til venstre ses ministeriets departementschef Jesper Fisker.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Tyson W. Lyall

Hun havde ikke selv set det komme. Men 28. november 2016 skete det alligevel.

Folketingsmedlem Merete Riisager (LA) satte denne mandag retning mod Amalienborg. Hidkaldt efter Liberal Alliances indlemmelse i en VLAK-regering.

Undervisningsordfører Riisager skulle nu være undervisningsminister.

I en politisk sæson med mange interessante begivenheder står udnævnelsen af Merete Riisager i tilbageblik som den store milepæl i det uddannelsespolitiske folketingsår 2016-17.

Ikke kun fordi et ministerskifte per definition er interessant, men i høj grad også fordi Riisager var den, hun var – og har vist sig at være den, hun er.

Det var nemlig en sjældent set kritisk og kantet politiker, som blev gjort til minister i november. Merete Riisager var nogenlunde så langt fra en "systemets kvinde", man kunne komme.

”Den nye VLAK-regering har smidt en håndgranat ind i Undervisningsministeriet,” skrev Folkeskolen.dk om valget af Riisager.


Merete Riisager på vej til regeringsseminar på sin første dag som minister. 28. november 2016.

Det varede da heller ikke længe, før pressen og oppositionen serverede en buffet af kameler, som den nye minister måtte i gang med at sluge.

Den største og mest interessante af dem alle var formentlig folkeskolereformen fra 2014, som Merete Riisager var en stærk kritiker af.

Nu sad hun pludselig med ansvaret for den.

Tidligere udsagn om, at der ikke var ”noget godt at sige om reformen” blev efter få dage som minister vekslet til det mere diplomatiske ”jeg bakker op om folkeskolereformens intentioner".

Hendes reform-modstand skulle ses som en styrke, sagde hun til Altinget: uddannelse ved ministerudnævnelsen. 

Så var der også de lidt mindre kameler. Som en mobbeinstans, hun blot to uger inden ministerudnævnelsen havde kaldt ”rent bureaukrati og god vilje, som kan gøre stor skade på skolesystemet,” skulle hun nu stå på mål for.

”Jeg har sagt mange ting – så der er masser at tage af,” sagde hun i forbindelse med den omgang kamelslugning i januar 2017.

Har sat aftryk
Men hvordan ser tingene så ud efter syv måneder med undervisningsminister Merete Riisager ved roret? Har ”håndgranaten” efterladt sig et stort krater i uddannelseslandskabet?

Naturligvis ikke, fristes man til at sige. Men Merete Riisager har ikke desto mindre sprængt flere små huller i de etablerede bastioner.

Hun har nemlig ikke blot ladt varmluftskanonerne med fine hensigtserklæringer om mere frihed og bedre faglighed. Hun har også sat konkrete skibe i søen, som gør, at iagttagere kan se noget af den tidligere liberale undervisningsordfører i den nuværende undervisningsminister.


Merete Riisager med socialminister Mai Mercado (K) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) ved lanceringen af regeringens dagtilbudsudspil.

Den særlige forsøgsordning, hvor 50 udvalgte skoler blandt andet får lov at forkorte skoledagen, er eksempelvis en torn i øjet på store dele af uddannelses-parnasset. Et "inside-job" fra en reformkritiker, lyder anklagen.

KL beskyldte hende for at ”åbne en ladeport til at rulle folkeskolereformen tilbage”, mens Socialdemokratiet kaldte det ”en klar provokation i forhold til, at hun måske ikke bakker så meget op om den reform”.

En række centrale aktørers forsøg på at ”slå ring om folkeskolereformen" for at beskytte den mod den Merete Riisager slog imidlertid totalt fejl.

Trods bombastiske udmeldinger op til og under KL's topmøde i marts, trak aktørerne – heriblandt Skole og Forældre, Danske Skoleelever og KL – stikket til alliancen i april.

Unægtelig en sejr for Merete Riisager, som har haft en begejstret lærerforening med sig i flere af kampene.

Et liberalt nybrud
Merete Riisager har ganske naturligt fået slebet nogle af sine kanter, efter hun er rykket fra Christianborg til Undervisningsministeriet.

Hun er blevet langt mere ”scriptet” og mindre slagskraftig. Alt andet havde da også været overraskende.

Men hun er ikke nødvendigvis blevet til en handlingslammet forvalter af den grund.

Der kan faktisk spores linjer i landets uddannelsespolitik anno 2017, som bærer Merete Riisagers karakteristika. De kendetegnes primært ved begreber som frihed, faglighed og gulerødder.

Friheden ses blandt andet med de 50 forsøgsskoler og hensigtserklæringen om noget lignende til erhvervsskolerne i fremtiden. Men også i det bredere perspektiv handler det om frihed – for individet – som hun sagde i et interview med Altinget: uddannelse i januar.

”Tiden er inde til at betragte uddannelse som et privilegium. Vi skal have mindre tvang og pres – og mere egen-ansvar.” 

Gulerødderne ses i den utraditionelle gevinst-pulje, som hun præsenterede sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Spejlsalen i april.


Merete Riisager og statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer regeringens skolepulje 25. april 2017 i Statsministeriet.  

120 skoler får stillet en økonomisk gulerod i sigte, hvis de ellers kan reducere andelen af fagligt svage elever i 9. klasse. Et liberalt nybrud i måden at tænke uddannelse på, som eksperter har formuleret det overfor Altinget: uddannelse.

Og netop her ses hendes fokus på fagligheden også. ”Kernefagligheden” skal forbedres, og der skal fokus på det, Riisager kalder for en ”kundskabselite”.

”Børn og unge skal have dybe kundskaber og dyb faglighed,” som hun skrev her på siden i maj.

FGU fylder
Det er naturligvis langt fra alt på uddannelsesområdet i den forgangne sæson, som har handlet om den nye minister.

Nok har Merete Riisager spillet en rolle i forhold til spørgsmålet om et nyt forberedende tilbud, men det helt centrale uddannelsesemne de seneste mange måneder har i lange træk handlet om andre og andet end ministeren.

Længe ventede aktører og politikere spændt på udspillet fra det ekspertudvalg, regeringen nedsatte under ledelse af rektor Stefan Hermann fra Metropol.

Da udspillet kom i februar, var det med forslaget om en ny forberedende grunduddannelse for unge under 30 år, som samler eksisterende tilbud som erhvervsgrunduddannelsen, kombineret ungdomsuddannelse og almen voksenuddannelse.

Udspillet blev taget relativt pænt imod i ”miljøet”, men efter en tur i regeringens hænder (læs: Finansministeriet) så udspillet ikke så lidt anerledes ud. Regeringen ville give kommunerne det entydige ansvar for en ny forberedende uddannelse, hvilket stort set ingen andre end regeringen og KL lader til at synes om.

Partierne har forhandlet de seneste måneder, og Dansk Folkeparti er stille og roligt kravlet længere og længere væk fra regeringen i spørgsmålet. Under Folkemødet konkluderede formand Kristian Thulesen Dahl så:

Dansk Folkeparti ønsker ikke en kommunal model, men derimod en løsning med statslig selveje.

Partierne har taget en sommerpause og forhandler videre tidligst til august.

En speget affære
Endelig blev folketingsåret 2016-17 endnu engang året, hvor den altid sprængfarlige sag om lærerlockouten i 2013 fik lov at tage en tur mere i overskrifterne.

I vel afstand af den danske politiske andedam satte den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sig ned med Politiken og talte – blandt andet – om den så omtalte konflikt.

"Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj," sagde hun ifølge den oprindelige artikel til Politiken, hvilket fik lærerformanden Anders Bondo Christensen godt op ad stolen.

Efterfølgende fik Helle Thorning-Schmidt dog mulighed for at efterbehandle citatet, og Politiken rettede til den passive formulering: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten (…).”

Snakken drejede derefter over i en medie-debat, men mon ikke der gemmer sig flere gode historier i konflikten fra 2013?

Vi satser på, at sagen figurerer på den tilsvarende liste igen til næste år. God sommer!

Sådan stemte partierne på undervisningsområdet om lovforslag, 2016-17  
Nr. Titel Partier imod
L202 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.).  
L184 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet). Enhedslisten, Alternativet, Radikale, SF
L123 Forslag til lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen. (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan ved problemer med det psykiske undervisningsmiljø, oprettelse af klageinstans, tilsyn, genindførelse af kommunalbestyrelsens behandling af skolelederens beslutninger m.v.). Alternativet
L109 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på folkeskolereformen m.v.).  
Dokumentation

Udvalgte citater fra folketingsåret på Altinget: uddannelse:

”Hvor er det skørt. Det er jo en epidemi."

Daværende undervisningsordfører Merete Riisager 1. november 2016 om kommunalpolitikeres og embedsmænds studieture til Ontario, Canada.


”Nu er det jo en ren tilståelsessag.”

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, 13. december 2016 efter tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Politiken blev citeret for at sige, at hendes regering ”besluttede” lockouten af lærerne i 2013. Citatet blev senere ændret.


”Jeg ser det som en klar provokation.”

Undervisningsordfører Annette Lind (S) 7. februar 2017 efter at minister Merete Riisager bebudede forsøg med kortere skoledage på 50 skoler.


”Akademikersnobberiet er uden ende i dette land.”

Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) i debatindlægget "Til kamp mod akademikersnobberiet" 21. februar 2017.


”Fjendtlig er selvfølgelig et stærkt ord, men når de decideret er ude og sige, at de ikke synes, det er en god idé at fastholde målsætningen, så synes jeg faktisk, at det er en fjendtligsindet handling.”

Formand for Danske Erhvervsskolers og -Gymnasiers bestyrelser, Lars Goldschmidt, kritiserer de almene gymnasier for at gå imod målsætningen om, at flere unge skal starte på en erhvervsuddannelse, 3. marts 2017.


”I fravælgelsen af folkeskolen viser fristelsens undertrykkende magt sit grimme ansigt, idet disse forældre kun har deres eget barn for øje.”

Foreningen Brug Folkeskolen i debatindlægget "Den uetiske privatskole" fra 20. april 2017.


”Jeg bliver sgu lidt træt, når de danske medier hver sommer skal fortælle historier om, at de nye studenter har fået deres huer.”

Rasmus Christiansen
fra 3F ungdom, i debatindlægget "Tømrersvend: Medierne skriver om studenterhuen – men ignorerer svendene" fra 21. april 2017.


”Jeg er jo glad for, at vi også på dette område ser nogenlunde ens på tingene mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.”

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl 20. juni 2017 om partiets ønske om statslig selveje under en ny forberedende grunduddannelse. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00