Debat

Forskningschef: Der er brug for både folkeskoler og privatskoler

DEBAT: Med øget tilskud og tilslutning øges kravene til privatskolerne, samtidig med at ressourcestærke familier forlader folkeskolen. Der er hverken privat- eller folkeskoler begejstrede for, mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College.

Der er bred enighed om, at klasser med en solid social 
spredning skaber en god ramme for elevers udvikling, skriver Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College.
Der er bred enighed om, at klasser med en solid social spredning skaber en god ramme for elevers udvikling, skriver Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College.

"Kløften mellem privatskoler og folkeskoler vokser."
"Privatskoler er mere effektive end folkeskoler."
"Privatskoler slår folkeskoler på ledelse og engagement."

Overskrifterne stammer fra det mediebillede, der over de senere år har beskrevet og debatteret forholdet mellem folkeskoler og de frie grundskoler. Overskrifterne dækker over mange nuancer, og det debatteres lystigt, om mediebilledet nu er retvisende.

Men bundlinjen står tilbage. Vandringen fra folkeskoler til de frie grundskoler er stigende.

Egentlig er ingen generelt set begejstret for denne udvikling. Heller ikke de frie grundskoler. De ved godt, at deres egen succes potentielt kan gøre livet mere besværligt for dem.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College

De frie grundskoler dækker over en mangfoldighed af forskelligheder fra privatskoler, friskoler, Rudolf Steiner-skoler, muslimske friskoler med flere. Følgelig kan man ikke entydigt fastslå, at vandringen kun sker blandt et bestemt segment af befolkningen, og at vi er på vej mod en uigenkaldelig opdeling af A- og B-skoler.

Akademikere vælger privatskoler
Det er dog også sådan, at børn af akademikerforældre i større udstrækning tilvælger privatskoler, og at den gennemsnitlige indkomst blandt privatskoleforældrene er højere. Disse samt øvrige indikatorer underbygger bekymringen for, at folkeskolen fravælges af de ressourcestærke i et for højt tempo.    

Tidligere kunne man ånde lettet op og konstatere, at den primære forklaring ikke bestod i en mistillid til folkeskolen. Mindre skoler blev nedlagt eller sammenlagt. Det ville de som altid dybt engagerede forældre ikke finde sig i, og derfor oprettede de en fri grundskole i stedet for den nedlagte folkeskole.

Sådan forholder det sig ikke længere. Stigningen kan ikke kun forklares ved forældres urokkelige tillid til mindre landsbyskoler.

Hvorfor endnu flere forældre end tidligere vælger folkeskolen fra, kan der ikke siges noget præcist omkring. Men der er tendenser. Overskrifterne har sat sig spor.

Nogle ønsker en skole med færre elever per klasse og mere lærertid til deres børn. Andre ønsker kortere skoledage, og der findes formodentlig også fortsat dem, der ser privatskolerne som den sikreste garant for deres børns videre succesfulde færd i uddannelsesverdenen og på arbejdsmarkedet. 

Flere krav til frie grundskoler
Egentlig er ingen generelt set begejstret for denne udvikling. Heller ikke de frie grundskoler. De ved godt, at deres egen succes potentielt kan gøre livet mere besværligt for dem. 

Godt nok har den siddende regering tilført flere ressourcer til de frie grundskoler, men det dækker over, at de over en længere årrække ikke just er blevet tilgodeset fra centralt hold.

De frie grundskoler ved også, at opblomstring kan ledsages af flere krav. For eksempel at de skal inkludere alle typer af elevere.

Det kan være nærliggende og rigtigt at bede disse skoler om at deltage i inklusionsopgaven på lige fod med de omkringliggende folkeskoler. En opmærksomhed bør dog rettes mod, at de ikke tildeles samme ressourcer til at løfte den opgave.

Plads til alle
Det er godt, at vi har frie grundskoler. Det er en del af det danske skolesystems DNA. Det skal vi værne om.

Alligevel har vi også grund til bekymring. Folkeskolen er grundpillen i vores alles skole. Vi er nødt til at forbedre de vilkår og de rammer, som den har.

I 1993 besluttedes det, at enhedsskolen skulle være rammen om den danske folkeskole. Forskellige elever skal være sammen i klassen, fordi man lærer noget fagligt og socialt af at være sammen med nogle, der kan noget andet end en selv.

Man kan forskningsmæssigt ikke præcist sige, hvordan fordelingen mellem ressourcestærke og ressourcesvage ideelt skal være.

Der pågår også diskussioner om rigtigheden i den såkaldte klassekammeratseffekt, hvor fagligt dygtige per definition trækker de svageste elever med op.

Der er dog bred enighed om, at skoler og klasser med en solid social spredning er en god ramme om alle elevers faglige og sociale udvikling.  

Denne debat har gjort os lidt klogere på, hvordan vi fastholder, at folkeskoler og frie grundskoler begge har plads og ret.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00