Forstander om FGU: Fastsæt rammen centralt, men byg op lokalt

DEBAT: FGU skal være et landsdækkende kvalitetstilbud med lokal forankring, skriver Gert Møller, forstander og næstformand for Produktionsskoleforeningen, til politikerne på Christiansborg.

Af Gert Møller
Forstander for Korsør ProduktionsHøjskole

Politikerne arbejder på højtryk. I løbet af efteråret skal forhandlingerne om den kommende FGU gerne falde på plads.

Med de politiske udmeldinger peger alle i retning af et forlig, som, hvad angår styring og finansiering, svarer til ekspertgruppens anbefalinger:

Statsligt selveje – statslig finansiering med kommunal medfinansiering. Det er godt.

Jeg har også noteret mig, at Marlene Harpsøe (DF) i Altinget udtaler, at produktionsskolerne stadig skal være der og være den bærende søjle i det nye. Det er vi på produktionsskolerne selvfølgelig rigtig glade for at høre.

Læs: Overblik: Det mener DF om FGU

Når aftalen lander, bliver næste arbejdsindsats den konkrete implementering – en indsats, som alle de implicerede aktører må tage del i, og som meget vil afhænge af. Det er i den konkrete udformning af FGU-uddannelsen, at hele ideen skal stå sin prøve.

Her er det vigtigt, at FGU bliver et landsdækkende tilbud med lokal forankring og nærhed til den enkelte unge, at den enkelte FGU-institution kan levere det, politikerne beslutter - blandt andet tre linjer og et praksispædagogisk grundlag. Samt at der er kvalitet i tilbuddet over det ganske land. 

Læs også: Uddannelsesforbundet: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud

Derimod er det ikke vigtigt med rigide grænser for antallet af såkaldte moderinstitutioner – tværtimod. Det er at spille hasard med implementeringen af FGU, hvis man på forhånd lægger sig fast på 25 centrale institutioner, sådan som regeringen har foreslået, og som Uddannelsesforbundet har udtrykt opbakning af.

Hvorfor lige 25? Hvorfor overhovedet et så centralistisk udgangspunkt?

Tag udgangspunkt i de unge og start nedefra
Mit råd er, at man i stedet tager udgangspunkt i de unge og tænker i bottom-up processer. Den enkelte kommune som drivende part skal sammen med produktionsskolen og med inddragelse af VUC og eventuelle andre aktører finde ud af, hvordan man lokalt kan opfylde kravene til FGU, herunder forholde sig til spørgsmålene:

Er institutionen tæt på de unge? Kan vi skabe både nærhed og overskuelighed for dem? Kan vi give dem den tryghed og samtidig de udfordringer, som den nye uddannelse kræver? Og kan vi samtidig skabe et attraktivt ungdomsmiljø?

Når der snakkes om implementering og opbygning, så har der være meget ’uld i mund’.  

Men de mange skolefolk og politikere, jeg har talt med, er enige om, at hvis en produktionsskole kan dokumentere, at den fremadrettet kan leve op til de fastsatte krav, hvis den måske oven i købet allerede driver både EGU og KUU, har bygningerne og værkstederne og er klar til at opbygge den nye almenlinje, hvorfor så ikke bygge på den?

Og ja, nogle steder vil processen udmønte sig i en institution på tværs af kommuner og med et antal afdelinger tilknyttet. Hvis man har et grundlag på for eksempel 130 elever og i øvrigt kan redegøre for, hvordan man lever op til krav, kvalitet og så videre, hvad er så problemet?

Om vi så får 40 institutioner med 50 afdelinger eller 83 selvstændige institutioner, eller noget helt tredje, det må tiden vise. Det vigtige er: Byg det op nedefra og med udgangspunkt i de eksisterende produktionsskoler sammen med andre relevante aktører, således at nærhed og lokal forankring sikres.

Der er brug for nærhed
Centralisme skaber afstand, både lokalt og institutionelt. Det er ikke afstand, de unge har brug for. Det er nærhed! Ved på forhånd at lægge sig fast på 25 moderinstitutioner risikerer vi, at etablering og implementering kommer skævt fra start.

Afsættet for FGU bliver et tvangsægteskab, som mange vil have svært ved at se sig selv i. Det er et skidt udgangspunkt, som kan trække spor lang tid efter. Så kan man tale nok så meget om effektiviseringsgevinster og fleksibilitet for medarbejderne.

Min påstand vil være, at det alt sammen også kan vindes inden for den bottom-up proces, jeg foreslår. Men et dårligt fundament er svært at ændre, når først det er lagt, det påvirker både kvalitet og skolemiljø – og det kommer de unge til at betale prisen for.

Forrige artikel Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark Alternativet til Henrik Dahl: Finland er lysår foran Danmark Næste artikel CBS-professor: Tryllebundet af skærmen skal vi forgå CBS-professor: Tryllebundet af skærmen skal vi forgå
  • Anmeld

    Steen Devantier · forstander

    Byg på de lokale kræfter

    Hvis det er hensynet til de unge, der skal stå i forgrunden i reformen, er der ingen tvivl om, at et helt tæt samarbejde mellem kommune, produktionsskole, VUC og andre aktører (her i Aarhus står daghøjskolerne for halvdelen af aktiviteten i KUU) skal være den pædagogiske grundsten, hvis vi skal kunne løfte en større gruppe af de 20% af en årgang, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse.
    Men som i den Kombinerede Ungdomsuddannelse er det også en god ide, hvis der i samarbejdet er en tovholderskole i konsortiet, der samler administrationen. Det har været en hel klar styrke her i Aarhus, hvor Aarhus produktionsskole på bedste vis har løftet den opgave til stor glæde for de tre produktionsskoler, de tre daghøjskoler og den erhvervsskole, der har fungeret som pædagogiske hjemstedsskoler. De erfaringer bør politikerne skele kraftigt til, hvis man vil skabe en ny og bedre ungdomsuddannelse.