Friskoleforeningen: Friskoleforældre er ikke folkeskolens fjende

Af Peter Bendix Pedersen

Formand for Dansk Friskoleforening

"Når ressourcestærke forældre udnytter deres magtposition til at fravælge folkeskolen for deres egen vindings skyld, så handler de med Løgstrups filosofi uetisk," skriver Stine Lægård Jensen 19. april i Altinget.

Stine Lægård Jensen er bestyrelsesmedlem i foreningen Brug Folkeskolen.

Det skorter ikke på beskyldninger og anklager i debatindlægget, som er rettet mod de forældre, der formaster sig til at vælge et andet skoletilbud end folkeskolen.

Indlægget har en temmelig dogmatisk karakter og udlægger Løgstrups tanker på en facon, som jeg vil undlade at kommentere på.

Det er stærkt stigmatiserende at benævne alle forældre, der vælger noget andet end folkeskolen for "ressourcestærke". Forældre på friskolerne tjener ikke mere end forældre i folkeskolen, selvom 1,6 procent flere af forældrene har en lang videregående uddannelse sammenlignet med folkeskolen.

Det er stærkt stigmatiserende at benævne alle forældre, der vælger noget andet end folkeskolen for "ressourcestærke".

Peter Bendix Pedersen
Formand, Dansk Friskoleforening

Denne forskel er i øvrigt faldende, fordi befolkningen generelt betragtet bliver mere og mere uddannet. Men man kan jo i øvrigt være ressourcestærk, selvom pengene er små.

Ikke mistillid til medmennesker

Det er usagligt og særdeles fordomsfuldt at konkludere, at forældre på friskoler vælger skole for deres egen vindings skyld, og at de derfor handler uetisk og "går imod den fundamentale medmenneskelighed, som vores vestlige samfund bygger på". Sikke et manifest.

Udover at udfordre en grundlovssikret ret til at etablere frie grundskoler, så er det også at gå for langt, meget for langt, i forhold til det pædagogiske arbejde, der gøres på friskoler. For ikke at tale om den diversitet, som tegner forældregruppen på friskoler, som jo netop ikke adskiller sig nævneværdigt fra folkeskolens.

Der er ikke tale om mistillid til medmennesker, når forældre vælger en friskole – tværtimod. Der er tale om et tilvalg af en skole, der sætter ord på nogle værdier.

Mange friskoler har jo netop udtalte ambitioner om at skabe tillid og forståelse på tværs af samfundslag, kulturforskelle, religionsforskelle, kønsforskelle og så videre. Og friskoler er netop karakteriseret ved et stærkt fokus på demokratisk dannelse, medborgerskab, fællesskab, tillid og forpligtende samvær.

Lad os udfordre en tendens

Når forældre vælger friskoler, er der ikke tale om udnyttelse af økonomisk magt, eller at man ønsker at skærme sine børn mod samfundets mangfoldighed. Der er i langt højere grad tale om et tilvalg af pædagogiske værdier og et ønske om, at ens børn skal deltage aktivt og konstruktivt i det samfund, de er en del af.

Forældre vil altid have deres børns bedste for øje, og det behov er ikke forbeholdt bestemte forældregrupper, og er i øvrigt uafhængigt af økonomiske ressourcer.

Og nu vi er ved Løgstrup, så blot et enkelt citat: "Som det var indholdet af fænomenet skole for over to tusind år siden, er det skolens opgave den dag i dag. Hvad vi må stå fast på, er, at formålet med skolen er oplysning, så vi ikke af vort samfunds karakter af arbejdssamfund lader os forlede til at reducere skolens formål til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver."

Skulle dette kun kunne foregå i en folkeskole?

Vi vil gerne samarbejde – også med Brug Folkeskolen – om, hvordan vi kan være med til at tale både folkeskolen og friskolerne op. Vi er ikke hinandens fjender.

Vincent Hendricks, professor i filosofi, er optaget af, hvordan det påvirker vores demokrati, når der opstår "sandheder" i de forskellige "bobler", vi hver især kobler op på.

Han nævner begrebet pluralistisk ignorance, som er et fænomen, der næres af hurtige konklusioner, uvidenhed og bevidstløs videreformidling.

Den tendens vil jeg gerne være med til at udfordre, for jeg tror ikke på, at det gavner nogen.