Frie skolers lærere: Vi har brug for en stærk folkeskole

Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt? Det afhænger i den grad af øjnene, der ser.

Sådan er det også med forholdet mellem folkeskolen og de frie skoler.

For har de frie skoler et godt skoletilbud, som mange børn og forældre føler sig tiltrukket af, eller er folkeskolen blevet så ringe, at eleverne flygter fra den?

Ønsker vi en bedre balance mellem skoleformerne, så er en af nøglerne at give folkeskolen mulighed for igen at løse dens fornemmeste opgave – at varetage dannelsen og uddannelsen af hovedparten af alle danske børn.

Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening

Et er sikkert: Balancen mellem de frie skoler og folkeskolen er truet i øjeblikket.

Underfinansieret reform er skurk
At balancen er skæv skyldes ikke mindst, at politikerne på Christiansborg og i kommunerne gennemfører en folkeskolereform, som fra dag et har været kraftigt underfinansieret.

Imens kan de frie skoler selv vælge, i hvilket omfang de vil implementere det hele, dele af reformen eller ingenting – en helt naturlig konsekvens af, at de frie skoler er – nå ja, netop frie.

Ud over folkeskolereformen så er der yderligere to udfordringer, som påvirker balancen mellem de to.

Skolelukninger åbner friskoler
Den ene er, at alt for mange kommuner i effektiviseringens hellige navn nedlægger alle deres mindre skoler.

Således overlades skoledriften i mange landsbyer til det frie initiativ. Man tvinger bekymrede forældre til at skabe deres egen skole – ikke fordi de er utilfredse med folkeskolen, men fordi de ikke ønsker, at huspriserne falder, at deres små børn transporteres 10-15 km med bus i skole, eller at landsbyens sidste samlende institution – skolen – forsvinder.  

En del kommuner er også begyndt at betragte det som en økonomisk fidus. De hjælper forældrene med at oprette den nye frie skole i den gamle kommunale skoles lokaler – så slipper de for at skulle finansiere det lokale skoletilbud med skattekroner.

Skoleshopping og rygtedannelse
I byerne er problemstillingen en anden. Her er der ganske enkelt så mange forskellige skoletilbud, at forældre og børn i langt højere grad skoleshopper, hvorfor skolernes ry og rygte spiller en markant rolle i skolevalget.

Og i øjeblikket er de frie skolers rygte bedre end folkeskolens – blandt andet fordi mange konsekvent taler folkeskolen ned. Desværre. For en del af folkeskolens imageproblemer er helt ufortjent.  

Også lærerne forlader folkeskolen i stort tal, og en del af dem søger over i de frie skoler. På trods af at lønnen ofte ligger markant lavere, og at de skal arbejde det samme.

Måske trækker friheden, måske er det skolens værdier, eller også er det ganske enkelt de snærende bånd i folkeskolen, som lærerne ikke kan arbejde med. Der er for mange, som vil detailstyre og blande sig i deres arbejde.

Frie skoler skal være et alternativ
De frie skoler er og skal være holdningsskoler. Kun som et værdimæssigt alternativ til folkeskolen har de legitimitet. Men det kræver, at vi har en god og velfungerende folkeskole at være et alternativ til.

Så ønsker vi en bedre balance mellem skoleformerne, så er en af nøglerne at give folkeskolen mulighed for igen med kvalitet at løse dens fornemmeste opgave – at varetage dannelsen og uddannelsen af hovedparten af alle danske børn. Det kræver politisk opbakning.

Og folkeskolens udfordringer skal løses i og med folkeskolen. Forbud, regler og lovgivning vendt mod de frie skoler løser til gengæld ikke folkeskolens problem.