Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Det er ikke længere nok at tage en uddannelse og regne med, at den holder til et helt arbejdsliv. Arbejdsmarkedet ændrer sig, opgaverne skifter karakter, og nye teknologier kommer til. Der er brug for efter- og videreuddannelse, hvis vi ønsker kvalitet i velfærden og nye produkter og ydelser i både den offentlige og private sektor.

Derfor ærgrer det mig, at aktiviteten på efter- og videreuddannelserne er faldet markant. Mere præcist med 20 procent på akademiuddannelserne og 13 procent på diplomuddannelserne fra 2013 til 2015.

Det viser en ny, endnu ikke offentliggjort opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Patienter har i dag ofte ikke blot én enkelt sygdom, men en kombination af flere. Det stiller store krav til sygeplejerskerne, som alt andet lige bliver mere sikre i håndteringen af patienter med komplekse sygdomme, når de har været på efteruddannelse.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Udviklingen går stik imod det, som der har været bred enighed om længe: Efter- og videreuddannelse er godt for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet.

Fagligt tab rammer os alle
En undersøgelse fra FTF viser, at to tredjedele af FTF’erne har brug for efter- og videreuddannelse for at blive kvalificeret til at arbejde med ny viden.

De seneste år er dette behov desværre ikke blevet støttet. SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) er løbende blevet forringet, og fra 1. juli 2016 kan SVU kun søges af personer, der har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelse.

SVU-satsen udgør i dag op til 80 procent af højeste dagpengesats om ugen, men nedsættes 1. juli 2016 til 60 procent. Konsekvenserne er mærkbare og meget uheldige.

Rammer patienter, børn og unge
Efter- og videreuddannelse til et evigt skiftende arbejdsmarked lyder måske højtflyvende. Men for mange af FTF-organisationernes medlemmer handler det om meget reelle udfordringer.

Det gælder både for sygeplejersken, der skal lære at arbejde med nye behandlingsmetoder, for pædagogen, der skal lære at integrere IT i dagligdagen fx i form af tablets, og for læreren, der skal til at arbejde med inklusion.

Hvis de skal følge med og løse opgaver på en bedre måde, er efteruddannelse nødvendigt. Især på sundhedsområdet har diplomuddannelserne haft et stort aktivitetsfald på 29 procent fra 2013 til 2015! Det er et problem.

Patienter har i dag ofte ikke blot én enkelt sygdom, men en kombination af flere. Det stiller store krav til sygeplejerskerne, som alt andet lige bliver mere sikre i håndteringen af patienter med komplekse sygdomme, når de har været på efteruddannelse.

Stram økonomi forhindrer uddannelse
Problemet er ikke manglende vilje til efteruddannelse. FTF’s undersøgelser, senest fra 2012, viser, at økonomien på den enkelte arbejdsplads i mange tilfælde er en væsentlig barriere for at komme på efter- og videreuddannelse.

De vedvarende besparelser i det offentlige går ud over mange arbejdsgivere, der nu har svært ved at lade de ansatte tage på uddannelse.

Mange private arbejdspladser har også en stram økonomi. Men vi skaber nye problemer med alle de besparelser på at udvikle ledernes og medarbejdernes kompetencer. 

Efteruddannelse kan netop være afgørende for kvaliteten af velfærden, samtidig med at den er med til at lukke huller på arbejdsmarkedet og sikre, at den enkelte er fagligt opdateret og kan fastholde sin værdi på arbejdsmarkedet.

Det er i sidste ende til gavn for samfundsøkonomien.

Bedre vilkår for efter- og videreuddannelse
Vi står i den situation, at de ansatte gerne vil videreuddannes, og at der er et stort behov for, at de bliver det.

Som samfund må vi sørge for at udnytte motivationen – ikke bremse den. Hvis efter- og videreuddannelse skal være en reel mulighed for alle grupper af ansatte, er vi nødt til at give de bedst mulige betingelser for ansatte og arbejdsgivere, der vil prioritere efter- og videreuddannelse.

Det er med den ambition, FTF tager emnet med ind i de næste faser af trepartsforhandlingerne.