God evalueringskultur avler bedre skoleprojekter

Af Martin Junge, forskningschef, Tænketanken DEA
Anne-Marie Engel, forskningschef, Lundbeckfonden
Mikkel Bohm, direktør, Danish Science Factory
Jan Sølberg, lektor og viceinstitutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU

Det er meget svært at forestille sig en ny type medicin blive sendt på gaden, uden at den er blevet testet.  Ingen indlægsseddel med mulige bivirkninger, ingen viden om, hvordan pillerne skal sluges, og ingen godkendelsesproces fra Lægemiddelstyrelsen. I det hele taget ingen klar idé om, hvad medicinen kan og skal, og ingen hensyntagen til erfaringer, man har gjort sig førhen. Det virker som et underligt scenarie.

Ikke desto mindre er det tilfældet med mange af de ellers gode millionprojekter, der hvert år søsættes for at gøre en forskel i folkeskolen. Det er konklusionen i flere rapporter (for eksempel Idrættens Analyseinstitut, 2012 og NEUC, 2014), og det kan synes, som om man famler i blinde, når man søsætter nye projekter. Problemet er, at mange projekter lider under uklarhed i forhold til mål og mission samt dårlig kommunikation og mangelfulde evalueringer.

Pionerprojekt for bedre evalueringskultur
For 15 år siden besluttede Lundbeckfonden at finansiere et projekt, der kan vise sig at blive et pionerprojekt for en ny og bedre evalueringskultur. Science Team K-projektet blev udført af Danish Science Factory, og det skulle øge antallet af unge i Kalundborg og omegn, der vælger naturfag.

Formålet var også at undersøge, om man kvalificeret kunne måle effekten af et fokuseret projekt på den lange bane. Herudover ønskede man, at erfaringerne fra projektet skulle skabe inspiration for nye projekter og reformer, så faldgruber og fejl fremover kunne undgås.

Tænketanken DEA har nu, knap ti år efter projektets afslutning, gennemført en evaluering i samarbejde med Lundbeckfonden, Københavns Universitet og Danish Science Factory. Den viser grundlæggende, at andelen af elever fra projektskoler, der søgte en naturfaglig uddannelse, har udviklet sig på præcis samme måde som i resten af landet. Projektet lykkedes altså ikke med at få flere unge til at vælge naturfag. Men evalueringen viser også, at når projektevaluering tænkes ind i det oprindelige projektdesign, så kan en ordentlig statistisk analyse af projektets effekt faktisk lade sig gøre.

Projekter kan føde nye projekter
Science Team K opfyldte altså til fulde sit mål om erfaringsopsamling og gjorde sideløbende en stor indsats for at formidle disse erfaringer. Som resultat heraf kan andre i dag få glæde af erfaringerne og undgå de faldgruber som pionerprojektet stødte på. Det har blandt andet ført til udviklingen af 25 såkaldte Science-kommuner, samt til en indsats med fokus på science-strategier i flere kommuner.

Evalueringen bør udvikles samtidig med selve ideen bag projektet. Det er vores professionelle pligt at sikre, at den viden, som skabes i projekter, lever videre, så vi alle kan blive dygtigere og skabe værdi for undervisningssektoren og for samfundet. 

Endvidere har den norske regering for nylig, med afsæt i de danske Science-kommuner, afsat 20 millioner kroner til en lignende indsats. Science Team K-projektet viser dermed også, at projekter kan føde projekter, hvis de evalueres og kommunikeres videre.

På trods af projektets nuleffekt, på antallet af unge, der søger naturvidenskab, har det altså vist sig særdeles værdifuldt. Opsamlingen, evalueringen og videreformidlingen af resultaterne kan – og bør – skabe en ny standard for fremtidige projekter.

Realistiske mål og gennemtænkt evaluering
Hvis fremtidige projekter følger Science Team K’s eksempel, kan mange arbejdstimer og ikke mindst mange millioner spares. Vi mener, at det er på tide at gøre op med den evalueringskultur, der for tiden hersker i denne type projekter i Danmark. Med dette forstås ikke, at pilotprojekter og mindre udviklingsprojekter skal glemmes. De er afgørende dele af en velfungerende projektverden, hvor den nye og uetablerede idé også skal leve.

Men vi mener, at projekter af en vis størrelse skal have klart definerede, realistiske mål, og at en gennemtænkt evaluering, kvantitativ såvel som kvalitativ, bør være en naturlig del af projektet.

Evalueringen bør udvikles samtidig med selve ideen bag projektet. Det er vores professionelle pligt at sikre, at den viden, som skabes i projekter, lever videre, så vi alle kan blive dygtigere og skabe værdi for undervisningssektoren og for samfundet.