Gymnasierne drukner i deres egen succes

TEMA IV: Aldrig har så mange søgt ind på gymnasierne, men det giver også nogle helt nye udfordringer, påpeger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. I denne uge endevendes gymnasierne i Altinget.dks artikelserie, som tager temperaturen på landets uddannelsesinstitutioner.
Foto: colourbox.com

Der er blevet større forskel på dem, der søger, elevgrundlaget er meget mere differentieret end tidligere. Det betyder, at der er kommet flere af de gymnasiefremmede, altså elever, hvis forældre ikke har gået i gymnasiet, og det skal der tages højde for i undervisningen.

Gorm Leschly
Formand for GL
Fakta

Altinget.dk tager pulsen på uddannelsessektoren
Vi går uddannelsessektoren igennem i sømmene for at finde ud af, hvordan det står til med vores uddannelser ude i det danske land. Gennem interviews med vidende og idérige personer finder vi ud af, hvor styrkerne og bristerne er, og hvordan uddannelserne kan blive endnu bedre. Læs med i denne uge, hvor det er gymnasierne, der bliver sat under lup.

Landet gymnasier har aldrig været mere populære. Ifølge tal fra Danske Regioner er antallet af ansøgere til landets almene gymnasieuddannelser steget med 14 procent siden 2009. Det er en stor stigning, som ikke udelukkende kan forklares ud fra de større ungdomsårgange. Men den markante søgning stiller gymnasierne over for nogle helt nye udfordringer, mener Gorm Leschly, formand for GL.

"Der er blevet større forskel på dem, der søger, elevgrundlaget er meget mere differentieret end tidligere. Det betyder, at der er kommet flere af de gymnasiefremmede, altså elever, hvis forældre ikke har gået i gymnasiet, og det skal der tages højde for i undervisningen," siger han.

De gymnasiefremmede er ikke nødvendigvis en problematisk gruppe, men de er i den situation, at de ikke har den samme støtte derhjemmefra, forklarer Gorm Leschly. De er ikke vant til det sprog, der bliver anvendt, de kan ikke få den samme hjælp til lektiearbejde, og de har behov for, at læreren er ekstra opmærksom på dem.

Fokus på forskellighed
Det er nødvendigt, at gymnasierne fokuserer på den differentierede elevgruppe, for ellers er der stor chance for at flere af eleverne vil droppe ud, påpeger Gorm Leschly.

"Der skal være nogle tilbud på skolen til de elever, der har problemer med at læse eller skrive, så de ikke bare bliver sendt hjem for at lave lektier, og selv skal finde ud af det, for det vil ikke forbedre deres situation. De vil tværtimod miste motivationen og få lyst til at droppe ud," siger han.

Samtidig skal gymnasielærernes kompetencer øges igennem efteruddannelse, så de bliver mere kvalificerede til at tackle den mere komplekse undervisningssituation med en differentieret elevgruppe, understreger Gorm Leschly.

God ungdomsuddannelse
Den store søgning skyldes ifølge Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, at gymnasiet er en rigtig god ungdomsuddannelse.

"Gymnasiet giver adgang til næsten hvad som helst, uddannelsen kvalificerer de unge til de videregående uddannelser, og de klarer sig rigtigt godt efterfølgende. Samtidig er der en række fag og aktiviteter i gymnasiet, der appellerer til de unge," siger han.

Men Jens Boe Nielsen og Gorm Leschly er enige i, at der er plads til forbedringer. De mener begge, det er vigtigt, at det flerfaglige samarbejde bliver styrket.

"Alle fagene skal samarbejde mere, så hvis man for eksempel har valgt en studieretning med matematik, fysik og kemi, så skal de fag selvfølgelig samarbejde, men fag som dansk og historie skal også samarbejde med studieretningsfagene. På den måde vænner man eleverne til at anskue problemstillinger ud fra forskellige vinkler," siger Jens Boe Nielsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gorm Leschly

Medlem, Danske Underviserorganisationers Samråds forretningsudvalg, fhv. formand, Gymnasieskolernes Lærerforening
cand.mag. (Aarhus Uni. 1975)

Jens Boe Nielsen

Fhv. rektor, Nørre Gymnasium, fhv. formand, Danske Gymnasier
master i gymnasiepædagogik med speciale i ledelse (SDU 2003), cand.mag. i dansk og idræt (Københavns Uni. 1980)

0:000:00