Gymnasier: Lad os beholde vores penge

Landets gymnasierektorer opfordrer nu regeringen til at droppe det omstridte omprioriteringsbidrag, der sammen med andre besparelser medfører sparekrav på 500 millioner kroner på de almene gymnasier næste år.

Opfordringen skal ses i lyset af, at gymnasierne står over for at forberede implementeringen af den nye gymnasiereform – samtidig med at de skal gennemføre millionbesparelser.

”Det er ikke uvilje over for reformen. Det er bare en meget svær cocktail,” konstaterer formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, over for Altinget.

Hun frygter, at de strammere økonomiske krav vil ramme især sårbare elever, der har brug for lidt ekstra støtte fra lærerne for ikke at falde fra.

Derfor sender hun nu et utvetydigt budskab til Christiansborg inden efterårets finanslovforhandlinger.

"Ikke bare klynk"
”Vi håber, at omprioriteringsbidraget droppes. Det er vi nødt til at gøre, inden flere unge falder fra. Og jeg må understrege, at det ikke bare er klynk fra vores side. Det er det, vi mener,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Der bliver mindre tid til den enkelte elev.

Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier og rektor for Københavns åbne Gymnasium

Hun frygter, at det nye økonomiske pres på gymnasierne kommer til at gå ud over de elever, der har brug for lidt ekstra opmærksomhed, så ”de ikke sidder og skutter sig i timerne.”

”Uanset hvordan vi vender og drejer det, betyder besparelserne, at den tid, som den enkelte lærer har til den enkelte elev, bliver udfordret. Der bliver mindre tid til den enkelte elev. Men samtidig lever vi i en tid, hvor meget af de unges voksenkontakt ligger på de voksne, som de møder i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Derfor er det vigtigt, at de voksne har mulighed for at have den kontakt med de unge, så de kan følge med i, om de trives,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Lærerkontakt er afgørende
”Vi har sårbare unge, som kan være udfordret psykisk i en kort periode eller have andre familierelaterede udfordringer – og der ved vi bare, at tiden med den enkelte lærer, der kan støtte den unge til at komme igennem en krise, er fuldstændig afgørende for, at de unge kommer igennem og får fuldført gymnasiet med et godt resultat,” tilføjer hun.

Anne-Birgitte Rasmussen understreger, at gymnasierne samtidig vil gøre alt, hvad de kan, for at få reformen til at lykkes.

”Der er gode politiske målsætninger og intentioner i reformen. Men det er bare kompliceret, hvis der ikke er muligheder for at gøre det, der skal gøres. Nu er vi for eksempel nødt til at sige til den enkelte lærer, at han eller hun er nødt til at undervise flere og større hold end før. Over fire år er der tale om en 10 procents effektivisering, så det er klart, at der bliver mindre tid til den enkelte elev,” siger gymnasiernes formand.

Hun understreger, at de almene gymnasier ”indtil nu har haft en rigtig god uddannelse, som har levet op til målsætningerne.”

Ærgrelse over spare-manøvre
”Det vil vi fortsat gøre, men jeg tror, at det kan komme under pres i en situation, hvor gymnasierne skal ud og finde så mange penge i besparelser.”

Ligesom VUC og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ærgrer hun sig også over gymnasiereformens indbyggede sparemanøvre, der medfører, at den såkaldte tælledag, der udløser taxameterkroner fra staten udskydes fra starten af september til midten af november.

Det samme gælder tidspunktet for opgørelsen af klasseloftet på 28 elever. Udskydelsen af tælledagen budgetteres til at spare staten for 44 millioner kroner om året, mens udskydelsen af opgørelsen af klasseloftet giver 35 millioner kroner om året i regnskabet.

Ved at udskyde opgørelserne kalkulerer partierne bag reformen med, at flere elever vil være faldet fra – og dermed modtager uddannelsesinstitutionerne færre penge i statstilskud.

”Det er virkelig en ærgerlig vinkel at lægge ind i en reform. Det burde jo ikke handle om at kalkulere med frafald – men derimod om at fastholde. Det er en helt forkert tankegang. Vi skal jo netop arbejde med at fastholde de unge, og det gør man altså ikke ved at få færre penge, så det er en klar spareøvelse,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.