Debat

Gymnasium eksperimenterer med at droppe karakterer

DEBAT: Øregård Gymnasium eksperimenterer med at sløjfe standpunktskarakterer, for at eleverne kan udforske deres faglighed og turde fejle. Rektor Pia Nyring mener, at det kan hjælpe til at fjerne presset på eleverne. 

Foto: Colourbox
Sara Ridder
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Nyring
Rekror på Øregård Gymnasium

Karakterfrihed og synlig læring - et forsøg på at optimere læringen endnu mere for vores elever på Øregård Gymnasium!

En evig stræben efter at indfri målsætningen om, at den enkelte elev, der uddanner sig på Øregård Gymnasium, når toppen af sit læringspotentiale, har i dette skoleår fået gymnasiet til at gå nye veje og tænke anderledes.

Fakta
Bland dig i debatten ved at skrive til [email protected].

I stedet for de traditionelle standpunktskarakterer vil eleverne i forsøgsklassen 1t modtage en undervisning, der er bundet op omkring principperne for synlig læring efter John Hatties Visible Learning, samt deltage i ugentlige progressions- og refleksionssamtaler med lærerne i de fag (dansk, engelsk, historie, matematik, samfundsfag og 2. fremmedsprog), hvor eleverne ikke får karakterer.

Fakta
Didaktisk tilgang
Pia Nyring forklarer, at forsøget er tilrettelagt med hjælp fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings læringskonsulenter og med inspiration indhentet fra de erfaringer, der allerede er gjort på bl.a. Odder Gymnasium, Viborg Gymnasium og Det Frie Gymnasium. På den måde er skoleåret tilrettelagt, så fokus for eleven er rettet mod at tilegne sig faglige kompetencer frem for kun at lære sig at få gode karakterer.

Øregård Gymnasium gør brug af professor John Hatties didaktiske tilgang til undervisning og læring (feedup, feedback og feedforward), der betyder, at:

  • der foretages vejledende screening, inden et undervisningsforløb tilrettelægges – således at læreren fra start af kan medtænke undervisningsdifferentiering; 
  • der for hvert undervisningsforløb opstilles tydelige læringsmål, der er skrevet i et sprog, som kan læses og forstås af både lærere og elever;
  • det for hvert undervisningsforløb beskrives, hvordan den enkelte elev kan opfylde de opstillede læringsmål;
  • det forud for undervisningen beskrives/tydeliggøres i Lectio (skolens intranet), hvilke læringsmål der er centrale for den respektive time. Dette styrker læseformål(ene) for den enkelte elev;
  • hver undervisningslektion begynder med, at læreren tydeliggør læringsmål(ene) for timen;
  • hver time afrundes med en opsummering i forhold til de opstillede mål for timen, men også i forhold til de generelle læringsmål for undervisningsforløbet, således at der skabes sammenhæng mellem lektion og forløb
  • der foretages 2-3 screeninger undervejs i forløbet for at føre tilsyn med, hvordan eleven udvikler sig fagligt. Disse screeninger behandles i forbindelse med de faglige progressions- og refleksionssamtaler
  • i 1t omlægges 50% af elevtiden. Den omlagte elevtid placeres i skemaet, og faglæreren vil være til stede til at støtte og vejlede i den skriftlige proces;
  • den enkelte elev i 1t deltager en gang om ugen i en faglig samtale med en af faglærerne (kun i de fag, som er en del af projektet), hvor fokus i samtalen er på progression inden for faget samt elevens refleksion over egen læring.  De faglige screeninger, elevens mundtlige aktivitet i undervisningen samt det skriftlige arbejde ligger til grund for de faglige progressions- og refleksionssamtaler.  Samtalerne har fokus på at give tydelig feedback til eleven på dennes arbejde, men fokus ligger i lige så høj grad på at gøre eleven bevidst om, hvad han eller hun skal arbejde med, og hvordan der skal arbejdes med dette fremadrettet (feedforward), ligesom der vil være diskussion af, om eleven oplever altid at vide, hvad timen, forløbet osv. handler om, og hvorfor vi beskæftiger os med det i faget (feedup). 

Eksperiment, ikke opgør
Eleverne i 1t får dog en årskarakter i de respektive fag ved skoleårets afslutning efter ønske fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Desuden vil eleverne i 1t opleve, at 50% af den skriftlige elevtid vil blive omlagt, således at den finder sted på gymnasiet, hvor faglæreren vil være til stede for at bistå og vejlede eleverne i processen med deres skriftlige arbejde. Det er vigtigt at understrege, at vi på Øregård Gymnasium på ingen måde er modstandere af karaktersystemet.

Projektet skal derfor ikke ses som et opgør med karakterer, men snarere som et eksperiment, hvor vi undersøger, hvilken betydning det har for elevernes tilgang til det at gå i gymnasiet og til læringsprocessen, hvis vi for en periode fjerner karaktererne. Evaluering af elevernes læringsproces foregår løbende i forbindelse med de nævnte progressions- og refleksionssamtaler.

Karaktererne fylder en stigende del af elevernes bevidsthed i deres tid på gymnasiet, fordi de så at sige bliver de centrale identitetsmarkører for den enkelte elev, hvilket i en læringsoptik leder til den bekymrende tendens, at eleverne ikke tillader sig selv at begå fejl.  

Pia Nyring
Rekror på Øregård Gymnasium

Krydspres
Der er flere forklaringer på, at vi på Øregård Gymnasium har valgt at indgå i et forsøg med karakterfrihed i 1t. Det er vores erfaring, at eleverne i disse år oplever en række krydspres. De oplever et ydre strukturelt pres, der dels kommer fra det politiske niveau, hvor ønsket er, at de unge mennesker hurtigt skal have en uddannelse og træde ud på arbejdsmarkedet, dels den konstante bevidsthed om, at man som elev skal have endda meget høje slutkarakterer for at få adgang til en større del af de videregående uddannelser.

Samtidigt oplever eleverne et stærkt indre pres, som handler om, hvorvidt de er gode nok, om de kan slå til osv. Det indre pres kommer til udtryk i form af stigende forventninger og krav, som mange af eleverne stiller til sig selv, hvilket er blevet adresseret i medierne i løbet af foråret og sommeren i forbindelse med de mange diskussioner om 12-tals pigerne, som stræber efter de højeste karakterer på bekostning af deres trivsel. I den sammenhæng er det her vigtigt at sige, at vi på Øregård oplever, at vores dygtige drenge er lige så pressede.

Acceptabelt at fejle
For eleverne bliver karaktererne de væsentligste vidnesbyrd om, hvorvidt de som mennesker er dygtige og dermed gode nok eller mindre dygtige og dermed ikke gode nok. Karaktererne fylder en stigende del af elevernes bevidsthed i deres tid på gymnasiet, fordi de så at sige bliver de centrale identitetsmarkører for den enkelte elev (gælder for både drenge og piger), hvilket i en læringsoptik leder til den bekymrende tendens, at eleverne ikke tillader sig selv at begå fejl, at slå skæverter eller at stille de "dumme" spørgsmål.

I forbindelse med læring er dette alvorligt, fordi det ofte er gennem fejl, at vi mennesker tilegner os viden og kompetencer. Ved i en periode at fjerne karaktererne (til at begynde med kun i 1g) ønsker vi at opbygge en legitim fejlkultur, hvor eleverne i 1t i højere grad tør prøve sig selv af fagligt, hvor de tør forsøge at gå nye veje med det faglige stof, også selvom de begår fejl undervejs.

Bortfaldet af karaktererne kan forhåbentligt være med til, at eleverne i 1t oplever, at de er mere trygge i klasserummet, da de ikke hele tiden føler, at de bliver bedømt. Vi ved, at den gode trivsel i klasserummet bidrager markant til elevernes motivation og lyst til at arbejde, også med de problemstillinger, der er udfordrende.

I forsøget på at evaluere, hvorvidt dette pædagogiske eksperiment har en positiv effekt eller ej på læringen i 1t, har vi lavet en kontrolklasse, 1z, der har samme studieretning, samme indgangskarakterer og samme kønsfordeling, og som undervises i et traditionelt 1g-forløb.

Evalueringen af projektet vil dels gå på evalueringen af det faglige niveau i de to klasser, men evalueringen vil også have fokus på, hvordan elevernes motivation og lyst til skolearbejdet er i de to klasser ved skoleårets afslutning samt kigge på, hvordan elevernes generelle trivsel, herunder tryghed i læringssituationen, er i de to klasser.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00