Haarder: Taxametersystemet skal ikke gøres til syndebuk

Taxametersystemet på landets ungdomsuddannelserne har været under hård beskydning i den seneste tid. 

På Christiansborg er et bredt politisk flertal klar til at reformere den måde, staten finansierer gymnasierne og erhvervsskolerne på. Og vender man blikket mod de videregående uddannelser, er der også et stigende pres for at få ændret det omdebatterede finansieringssystem. 

Men spørger man den politiske stamfader til taxametersystemet, Venstre-nestoren Bertel Haarder, er der ikke brug for nogen større reform. 

Og de, der bliver ved med at kræve det, ved kort og godt ikke, hvad de taler om, forklarer han.

Nu er alt det, jeg drømte om i 1970‘erne, blevet gængs praksis på alle uddannelsesinstitutionerne.

Bertel Haarder (V)
Forhenværende undervisningsminister

“Der er en tendens til, at mange uddannelsesaktører og politikere gør taxametersystemet til årsagen til deres utilfredshed. Men taxametersystemet er ikke én bestemt model, men består derimod af mange forskellige parametre, som man løbende kan ændre på. Derfor er det folk, som ikke ved så meget om det, der gør det til syndebuk,” siger han og fortsætter: 

“Det er vigtigt, at vi løbende diskuterer og justerer på de parametre, som udløser bevillingerne. Men lad være med at give selve taxameterprincippet skylden for noget som helst, for vi skal selvfølgelig fortsat have det. Man får svært ved at finde en eneste institutionsleder, som ønsker at afskaffe princippet,” siger Bertel Haarder. 

“Især blandt dem, der kan huske, hvor uigennemskueligt det var før.” 

Drømmene fra 70'erne
Da Bertel Haarder første gang fik posten som undervisningsminister i 1982, blev uddannelserne finansieret efter regning.

“Det var nogle bureaukrater i Undervisningsministeriet, der fordelte pengene. Det var både oldnordisk og umyndiggørende, og derfor var institutionerne lyksalige, da de kunne få endelige bevillinger, som de selv kunne disponere over,” siger han.

Taxametersystemet blev først introduceret til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i 1991, og i 2007 fulgte gymnasierne med, da de blev selvejende institutioner.

For Bertel Haarder handlede det først og fremmest om at skabe et mere gennemsigtigt bevillingssystem til uddannelserne. Men det handlede også om at give institutionerne en større grad af selvstændighed og frihed.

“For mig var indførelsen af taxametersystemet et led i at få indført almindelige ledelsesformer på institutionerne. De fik selvstændige bestyrelser og ledelser og institutionerne begyndte at tjene penge på det, de leverede. Det skete ud fra nogle objektive kriterier, og de kunne så selv få lov til at disponere over midlerne,” siger han og fortsætter:

“Nu er alt det, jeg drømte om i 1970'erne, blevet gængs praksis på alle uddannelsesinstitutionerne.”

Fint med ekstra kriterier
Taxametersystemet er blevet kritiseret af flere fra hans egne parti, heriblandt Anni Matthiesen. Hun har betegnet det som “et komplekst kludetæppe, som nærmest kræver specialister for at gennemskue”.

Det giver Bertel Haarder hende dog ikke ret i. Han mener, at systemet er gennemskueligt, selv om der er kommet flere parametre til - heriblandt færdiggørelsestaxameteret - siden systemet blev indført. 

“Så længe de parametre, som udløser bevillingerne, er offentligt kendte, ser jeg intet problem i, at man tilføjer et ekstra kriterium,” siger han og understreger, at han bakker op om færdiggørelsestaxameteret. 

Dog kun til et vist punkt.

“Ideen med færdiggørelsestaxameter er, at det skal motivere skolerne til at få skubbet nogle flere elever igennem røret. Men man skal ikke overdrive det, og hvis det udløser for mange penge, kan det ende med at give et kvalitetsproblem. Og vi skal jo ikke tilskynde til, at man sænker kvalitetskravene for at få flere igennem,” siger han.

Må ikke overdrive færdiggørelsestaxameteret
Ifølge nye beregninger fra Undervisningsministeriet vil den samlede udgift til færdiggørelsestaxameteret på ungdomsuddannelserne i år komme til at ligge på 1,07 milliarder kroner.

Det svarer til knap seks procent af de samlede taxameterudgifter til erhvervsuddannelserne, erhvervsgymnasiet og det almene gymnasium. 

Spørger man Enhedslisten, har færdiggørelsestaxameteret en social slagside, da det favoriserer de skoler, som i forvejen har mange ressourcestærke elever. De gymnasier og erhvervsskoler, som har mange elever fra ikke-boglige hjem, og som derved kunne have brug for flere midler for at få dem igennem, får derimod mindre gavn af taxameteret. Derfor har venstrefløjspartiet foreslået, at man skrotter det taxameter helt og bruger pengene på et socialt taxameter i stedet.

Bertel Haarder giver Enhedslisten ret i, at færdiggørelsestaxameteret kan ramme institutioner med mange svage elever, hvis det bliver for stort. 

Men han bakker ikke op om det sociale taxameter, som regeringen gerne vil have gennemført i forbindelse med efterårets finanslovsforhandlinger. 

“Pengene kan aldrig blive fordelt helt retfærdigt og perfekt, og jeg vil gerne tage sociale hensyn til de skoler, der har ekstra problemer. Men det skal ske ved ikke at overdrive færdiggørelsestaxameteret, og jeg er umiddelbart modstander af det sociale taxameter. Især hvis man får den model, som regeringen har lagt op til,” siger han.

Sociale taxameter straffer eliten
Står det til regeringen, skal man fremover omfordele penge mellem ungdomsuddannelserne, så de gymnasier og erhvervsskoler, der har fleste elever med dårlige karakterer fra grundskolen, vil få et højere taxametertilskud.

Pengene skal dog findes inden for de nuværende rammer, og derfor bliver det især de stærke gymnasier, som kommer til at betale for det.

“Det er noget snavs, for på den måde skærer man ned i undervisningen for de rigtigt dygtige elever. Vi har brug for en elite her i landet, og vi har brug for at satse på den. Derfor vil det være helt ude i skoven, hvis vi nu skal til at nedprioritere de dygtigste elever,” siger han.

Regeringen har lagt op til, at der skal omfordeles 200 millioner kroner, hvilket ifølge Bertel Haarder “ikke lyder voldsomt”.

“Derfor tvivler jeg også på, hvor stor en effekt det reelt vil have på de unge. Jeg synes dog, at taxametersystemet først og fremmest skal bruges til at fremme kvalitet og relevans. Derfor bakker jeg også op om det faglige taxameter, hvor man belønner de skoler, der formår at løfte eleverne fagligt, og som kan få de unge videre i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet,” siger han. 

“Og hvis man vil  have flere unge fra ikke-boglige hjem til at gå gymnasievejen, så skal man i stedet bekæmpe den akademisering af gymnasiefagene, der har været i de seneste år,” understreger Bertel Haarder.

*Manchetten er justeret fredag den 12. september klokken 10.35.