Debat

Handelselever: Reform er mistillidserklæring til eleverne

REPLIK: Når Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler bakker op om den forestående gymnasiereform, er det samtidig en enorm mistillidserklæring til eleverne, skriver Jonas Thisted, tiltrædende formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Gymnasiereformen er ifølge Jonas Thisted en reform, som&nbsp;begrænser, bureaukratiserer og låser elever og skoler fast.<br>
Gymnasiereformen er ifølge Jonas Thisted en reform, som begrænser, bureaukratiserer og låser elever og skoler fast.
Foto: Colourbox
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Thisted
Tiltrædende formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

Fakta
Giv din mening til kende!
Send et indlæg til [email protected]

Kære Lars Kunov

Vi er vist ikke helt enige omkring den forestående gymnasiereform. Jeg venter i hvert fald ikke glædeligt på den. For jeg synes det er klart med det udlæg, som regeringen kommer med, at denne reform ikke kommer til at gavne – tværtimod.

Reformen begrænser og bureaukratiserer
Den længe ventede gymnasiereform er ikke en glæde hos os. Vi ser ikke frem til den. De problematikker, regeringen lægger frem, er ikke holdbare. Problemerne i, at vi ikke kan vælge studieretning, det faglige niveau er for lavt, og grundforløbet er for langt og for dårligt, er ikke reelle problematikker.

En karaktermur kommer til at kaste unge mennesker rundt blandt uddannelser, de måske ikke ønsker sig. Det er at udelukke elevernes muligheder for at blomstre, og det er med til at dømme på forhånd.

Jonas Thisted
Tiltrædende formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Denne reform vil skade den kvalitet, man har bygget op over flere år. Reformen er – udover skadelig – en mistillidserklæring til eleverne, men også til skolerne. Det er en reform, som begrænser, bureaukratiserer og låser elever og skoler fast.

Så nej, vi skal ikke bare se bort fra et karakterkrav og nå et forlig. Vi skal gerne sikre, at en reform er med til at styrke vores gymnasiale uddannelser og ikke skade dem. Vi kan ikke bare stå og se på, at politikerne bygger en karaktermur, fordi der er noget andet indhold, der er nogenlunde.

En reform skal bestå i sin helhed, og man kan ikke bare se bort fra én ting og stille sig tilfreds med resten. Og hvor meget er der egentlig at stille tilfreds med?

Elever bliver dømt på forhånd
Et karakterkrav på 4 er med til at skabe en uligevægt på vores uddannelser. Det er med til at skabe første- og andenrangs-uddannelser, og det vil udelukke flere elever. Det er ikke OK, og det burde man som leder kunne se. En karaktermur kommer til at kaste unge mennesker rundt blandt uddannelser, de måske ikke ønsker sig. Det er at udelukke elevernes muligheder for at blomstre, og det er med til at dømme på forhånd.

Når man gang på gang ser eksempler på unge mennesker, der kommer på gymnasiet og løfter sig gevaldigt, så er det de eksempler, man vil udelukke. Det er unge mennesker med motivation for læring, og unge mennesker der vil deres uddannelse.

Og netop de to faktor er uhyre vigtige for at klare sig igennem en uddannelse. Det er ligegyldigt, om det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Vi har brug for begge, og vi har brug for unge motiverede mennesker, der vælger begge.

Et karakterkrav skal ikke afgøre, hvad man skal, men det skal en god omgang vejledning, som i den grad mangler. Med vejledning efterlader man et ungt menneske med et oplyst grundlag for at vælge den uddannelse, man ønsker. Med vejledning kan det være, man opdager en anden interesse, eller man på den måde bliver sikker i sit ønske.

For jeg er sikker på, at de unge mennesker, der render rundt og skal vælge uddannelse, godt ved, hvad de vil. Og jeg er lige så sikker på, at de kan vælge.

En leder skal tro på sine elever
Når Lars Kunov så bakker op om regeringens forslag om at begrænse antal af studieretninger, så er han med til at bakke op om den diskurs, regeringen sætter – nemlig, at vi ikke selv kan vælge. Og som leder er det en kæmpe mistillidserklæring til ens elever, som har en daglig gang ude på skolerne.

Som leder skal man tro på sine elever, og som leder skal man dyrke muligheden for at lave spændende og motiverende studieretninger med en masse valgfrihed. For motivationen for at lære og fordybe sig i ting kommer, når man har mulighed for at påvirke det.

Når man har mulighed for at sammensætte lige præcis den studieretning, man har lyst til. Men med regeringens forslag er det netop det, man vil modarbejde. Og det er i den grad ærgerligt, at man som leder bakker op om det.

Elever presses gennem systemet
Og at man som leder bakker op om, at studieretningerne skal tone de videregående uddannelser, er ligeledes rigtig ærgerligt. Det er en måde, hvorpå man vil presse elever igennem systemet og pålægge et ungt menneske på 15-16 år et valg om, hvad man vil, når man bliver "voksen".

Det kan man ikke byde så ungt et menneske, hvis identitet igennem ungdomsuddannelsen skal udvikles og modnes. Og derfor skal man heller ikke pålægge alle studieretninger Matematik B. Der skal være valgfrihed i gymnasiet, og det skal være muligt at sammensætte en retning, der motiverer den enkelte elev. Og der er det ikke sikkert, at  Matematik B er en del af den.

Vi, som elever på en stor del af dine skoler, glæder sig ikke til den nye gymnasiereform. Vi er kritiske og vil sikre stærke gymnasiale uddannelser!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00