Debat

Her er det private alternativ til kommunale specialskoler

DEBAT: Et privat alternativ til kommunale specialskoler kan tilbyde et mere individuelt og målrettet skoletilbud til børn med nedsat funktionsevne, skriver skoleleder på Specialskolen Bramsnæsvig, Erik Holst.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Holst
Skoleleder på Specialskolen Bramsnæsvig

Specialskolen Bramsnæsvig blev i 2007 etableret som et privat alternativ til de kommunale specialskoler.

Min kone Mette, som er uddannet sygeplejerske, og jeg, som er lærer, var ikke tilfredse med det, vores handicappede søn David blev tilbudt, da han nærmede sig de 7 år og blev visiteret til den relevante specialskole i Roskilde i 2001.

Vi valgte derfor at undervise og træne David hjemme, og dette fortsatte vi med indtil 2007.

Vi er nok desværre den eneste skole af vores art i landet, og selvom vi skriver 2014, er det vores opfattelse, at mange handicappede børn og unge ikke får mulighed for at lære at læse og andre basale skolekundskaber, samtidig med at deres fysiologiske behov for træning og behandling heller ikke bliver opfyldt.

Erik Holst
Skoleleder på Specialskolen Bramsnæsvig

Grunden til at vi ikke følte, det kommunale tilbud var godt nok, var den holdning, som ledelsen udtrykte, da vi blev vist rundt og havde møde forud for Davids planlagte skolestart.

Blandt andet sagde skolelederen ved gennemgang af Davids kommende skema: "der står jo ikke dansk og matematik, for det kan de børn jo ikke". Efter dette møde var min kone og jeg ikke i tvivl om, at David ikke skulle gå i skole der.

En ting er, at nogle handicappede børn måske ikke er i stand til at lære det samme som alle andre børn, men at personalet på en skole på forhånd bortdømmer mennesker muligheden for at lære, er bare ikke acceptabelt i vores verden.

Fra tanke til handling  
Efter at have undervist og trænet David hjemme i nogle år talte vi med andre forældre i samme situation om, at når vi engang ikke havde energi til dette mere, ville vi lave en specialskole efter de principper, vi brugte i hjemmetræningen.

Det var nok mest for sjov, men tankerne blev pludselig alvor, da vi i foråret 2006 opdagede, at en lokal døgninstitution blev ledig, fordi man havde bygget nyt og flyttet alle beboerne derover.

Institutionen var nogenlunde fornuftigt indrettet med blandt andet elevator og et fint stort institutionskøkken.

En af vores ideer var, at det, vi havde lært om kostens betydning, skulle føres ud i livet på skolen, ved at alle elever ville få ordentlig mad hver dag. Mad, som var lavet uden gluten og mælkeholdige produkter og uden brug af sukker.

Vi lavede derfor en projektbeskrivelse og indsendte til det daværende Roskilde Amt, samtidig med at jeg afleverede en underskrevet lejekontrakt og stillede en bankgaranti på 500.000 kr., som jeg selvfølgelig selv hæftede for.

Bankgarantien blev senere til et pantebrev på 2 millioner kroner, som banken krævede, da vi i starten havde brug for yderligere likviditet. Vi har heldigvis fået aflyst pantebrevet og er nu uafhængig af en kassekredit.

Et individuelt og målrettet skoletilbud
Vores koncept med skolen var at tilbyde et langt mere individuelt og målrettet skoletilbud til børn med nedsat funktionsevne.

Mere fysisk aktivitet, ordentlig kost, individuelle neurologiske programmer med det formål at behandle hjerneskaden, eller udviklingsforstyrrelsen, og et intellektuelt stimulerende program, med henblik på at lære alle at læse og fortsætte med andre skolefag herefter.

Vi synes projektet langt hen ad vejen er lykkedes. Næsten alle elever har lært at læse, og flere er blevet udtrappet helt af medicin, andre er reduceret markant i dosis.

Dette gælder både epilepsimedicin, som kan være meget sløvende, og ADHD-medicin, som er adfærdsændrende, men som kan have en række bivirkninger - herunder søvnforstyrrelser, overspisning og selvmordstanker.

Af resultater kan også nævnes motorisk udvikling hos en række elever og en markant forbedret adfærd. Nogle børn har været meget udadreagerende, og er det næsten ikke mere, fordi de bliver stimuleret korrekt, og mødt af forstående og neurologisk funderet personale.

Utilstrækkelige muligheder
Vi er nok desværre den eneste skole af vores art i landet, og selvom vi skriver 2014, er det vores opfattelse, at mange handicappede børn og unge ikke får mulighed for at lære at læse og andre basale skolekundskaber, samtidig med at deres fysiologiske behov for træning og behandling heller ikke bliver opfyldt.

Hvis en normal person får en hjerneskade som følge af eksempelvis et trafikuheld eller hjerneblødning, kan der sættes meget store ressourcer ind.

Men et barn, der fødes med en hjerneskade grundet eksempelvis iltmangel ved fødslen, tilbydes stort set ingen behandling. Det er ikke i orden.

Den største positive forskel i vores socialpolitik ville være, hvis handicappede og familier med handicappede børn fik reelle valgmuligheder, ligesom der for eksempel er frit skolevalg for normale børn i Danmark.

Stafet til Marjatta
Vi vil gerne give stafetten videre til Marjatta, som er en institution beliggende på Sydsjælland med rødder i Steiner pædagogikken. Marjatta er både skole, bo-tilbud og beskæftigelse til mennesker med nedsat funktionsevne.

De har gennem 60 år sat fokus på udviklingshæmmedes muligheder - og har som selvejende institution også skulle udvikle et tilbud, der ikke var sikret af en kommunekasse. Stor respekt for det. 

Dokumentation

Debatindlægget blev tidligere på ugen bragt på Altinget | Social, som en del af en social-stafet med fokus på alle de gode eksempler på socialområdet. Tiltag og projekter, der virker og finder sted blandt kommuner, stat, frivillige, organisationer osv.

Det gode eksempel kan spænde mellem alt fra bedre udnyttelse af plejehjælperes tid til kommuner, der hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet efter svære sociale problemer.

Læs indlæg af tidligere modtagere af stafetten her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00