Debat

HL: Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne

DEBAT: 10. klasse skal kunne skabe en naturlig, glidende overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Det gøres bedst ved at placere alle 10. klasser på erhvervsskolerne, skriver Christoffer Jørgensen, formand for Handelsskolernes Lærerforening.

Ved at flytte 10. klasse til erhvervsuddannelserne sikrer man en bedre kobling med grundskolens teori og praksis og den erhvervsforberedende teori og praksis, mener&nbsp;Christoffer Jørgensen, formand for HL.&nbsp;<br><br>
Ved at flytte 10. klasse til erhvervsuddannelserne sikrer man en bedre kobling med grundskolens teori og praksis og den erhvervsforberedende teori og praksis, mener Christoffer Jørgensen, formand for HL. 

Foto: hl.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har brug for flere faglærte til at sikre økonomisk vækst og velfærd. Hvis flere elever skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne, er det mest oplagt at placere eleverne netop dér. 

Christoffer Jørgensen
Formand for Handelsskolernes Lærerforening

Af Christoffer Jørgensen
Formand for Handelsskolernes Lærerforening

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og der skal være større og bedre kobling mellem grundskolens teori og praksis på den ene side og den erhvervsforberedende teori og praksis på den anden.

Det kan sikres, hvis folkeskolens 10. klasser i langt højere grad placeres på erhvervsskolerne, end tilfældet er i dag.

Når den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft i august 2015, kommer der en særlig erhvervsrettet 10. klasse. Her skal halvdelen af undervisningen foregå i erhvervsskoleregi for netop at skabe en naturlig overgang til erhvervsuddannelserne for den unge.

Placer undervisning på erhvervsuddannelserne
Det bør selvsagt være hele undervisningen, der udlægges til erhvervsuddannelserne, hvis målet skal nås. Men hvorfor nøjes med de erhvervsrettede 10. klasser? Hvorfor ikke tage alle 10. klasses elever ud af folkeskolerammerne og placere dem i det ungdomsuddannelsesmiljø, de alle skal forberedes til?

Erhvervsskolerne har en så bred palet af tilbud, at både bogligt og praktisk orienterede elever kan udfordres. De bogligt interesserede kan få erhvervsrelevante udfordringer ved at blive introduceret til eksempelvis handel - og kontoruddannelsernes specialiserede fag inden for blandt andet dansk, fremmedsprog og økonomi. Andre elever kan få en unik, praksisnær undervisning i værksteder inden for håndværk, butiksdekoration med videre.

Åbner døre til videre uddannelse
Samtidig kan alle elever - og deres forældre - få øjnene op for, at erhvervsuddannelserne også åbner døre til videre uddannelse. Ikke mindst i form af den nye studiekompetencegivende EUX-retning.

Flere kommuner har allerede placeret al 10. klassesundervisning på erhvervsskolerne og er i gang med at høste fordelene. Lad os trække på de gode erfaringer og få bredt modellen ud til hele landet – jo før, jo bedre.

Danmark har brug for flere faglærte til at sikre økonomisk vækst og velfærd. Hvis flere elever skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne, er det mest oplagt at placere eleverne netop dér. Det er en løsning, der er helt ligetil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00