Debat

Højskoler til KL: Husk højskolerne som mulighed for de unge

DEBAT: Kommunerne er ifølge KL de bedste til at få flere unge i ungdomsuddannelse. Men en ren kommunal forankring af opgaven vil skabe uens vilkår, og KL overser højskolerne som en god mulighed for de unge, skriver Niels Glahn fra Folkehøjskolernes Forening.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Glahn
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Kommunernes Landsforening (KL) har netop offentliggjort et godt timet udspil under overskriften ”Alle unge skal med”. Udspillet skal ses i sammenhæng med, at regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse kommer med en længe ventet rapport i slutningen af denne måned.

Nok overraskende for de færreste peger KL på, at kommunerne er de bedste til at løse opgaven med, at flere unge til at gennemføre en uddannelse, og at de med et forslag om ”Den forberedende ungdomsuddannelse” vil påtage sig det fulde myndighedsansvar. Selvfølgelig forudsat, at man også får pengene med fra staten.

KL skal have ros for at komme med et samlet forslag med en fælles indgang og en ny samlet uddannelsesramme, der vil kunne sikre en mere enstrenget løsning og en model, hvor de unge og de forskellige vejledere og sagsbehandlere i højere grad får et ensartet tilbud at forholde sig til.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Forkert datagrundlag
KL benytter en rapport fra SFI fra 2015 som afsæt for deres vurdering af effekten af en række mindre tilbud, herunder folkehøjskoler, i forhold til videre uddannelse. KL skriver, at det fremgår, at disse tilbud ingen effekt har. Det er imidlertid i direkte modstrid med SFI’s egne oplysninger.

I maj-måned 2015 skriver SFI, at ”vi (har) ikke i vores rapport haft mulighed for at lave særskilte analyser af folkehøjskolerne. Den statistiske metode, vi anvender, kræver en vis mængde datavolumen, og derfor har det ikke været muligt at estimere særskilte effekter for de ’små’ forberedende tilbud, dvs. de typer, der ikke antalsmæssigt har så mange unge igennem.” Datagrundlaget for de videre konklusioner er altså ikke i orden. Der er derimod lavet analyser af højskoleforløb, der viser en markant positiv effekt af et højskoleophold som et forberedende tilbud. Se mere her.

Så der skal her lyde en opfordring til KL om at indlemme os i overvejelserne og til regeringens ekspertudvalg om ikke at glemme en ligeværdig sikring af adgangen til et højskoleophold, som næsten 1.000 unge i målgruppen hvert år har gavn af.

Niels Glahn
Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Husk folkehøjskolerne
Nu er folkehøjskolerne jo ikke et kommunalt forankret tilbud, så egentlig kunne vi jo være ligeglade. Men sagen er, at KL kommer med et forslag, der skal dække alle unge, som har behov for et uddannelsesforberedende tilbud. Men i deres oversigt mangler de små 1.000 unge uden ungdomsuddannelse – mange af dem med mentortilbud – der hvert år er på højskoleforløb. Ungdoms- og folkehøjskoler må indtænkes, når der laves nye modeller, særligt når nu det har vist sig, at det har en gavnlig effekt.

Fra højskolernes side vil vi gerne fastholde vores selvstændige kostskoletilbud, der ligger parallelt med de forberedende dagtilbud. Der ligger en stor styrke i det mangfoldige tilbud, højskolerne samlet set udgør. Men allerede i dag er finansieringen en udfordring for mange kommunale vejledere og sagsbehandlere, som gerne vil benytte et højskoletilbud til en gruppe af de unge. Betalingsloven er en stor barriere, idet den betyder, at kommunerne skal afholde hele udgiften til et højskoleophold i modsætning til en række andre tilbud. Og dertil kommer, at der er en relativ stor egenbetaling. Det nytter ikke at ignorere højskoleforløb, når der skal findes en ny enstrenget finansieringsmodel. Desuden har de økonomiske incitamenter alt for stor betydning, når kommunerne skal vejlede og rådgive de unge i forhold til at forberede sig til formel uddannelse.

Bør forankres i staten
Så der skal her lyde en opfordring til KL om at indlemme os i overvejelserne og til regeringens ekspertudvalg om ikke at glemme en ligeværdig sikring af adgangen til et højskoleophold, som næsten 1.000 unge i målgruppen hvert år har gavn af. Det er afgørende for denne gruppe unge, at der fortsat er en reel adgang til en bred pamflet af tilbud, der kan imødekomme den enkelte unges behov – uanset om tilbuddet er forankret i den ene eller anden lovgivning – eller i det ene eller andet ressortområde.

Der skal afslutningsvis også lyde en opfordring til ekspertudvalget om at foreslå en ny model/uddannelse med en markant statslig forankring og finansiering. En stærk kommunal forankring vil kunne medføre uensartede tilbud og muligheder fra kommune til kommune for de unge. Opgaven med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse er stor. Og staten må nu påtage sig det helt store ansvar for den.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Glahn

Generalsekretær, Folkehøjskolernes Forening
lærer (Blaagaard Seminarium 1978)

0:000:00