Hvad blev der lige af fagligheden?

Af Anne-Birgitte Rasmussen
Formand for Danske Gymnasier

Aldrig før i Danmarkshistorien har der været så meget fokus på uddannelse. Dronningen, statsministeren, ja alle mener, at uddannelse er et af de vigtigste politiske områder lige nu. Og efter en folkeskolereform og en erhvervsuddannelsesreform er turen så kommet til gymnasiet. Der skal strammes op, siges der. Som om gymnasiet er blevet lidt for løst i betrækket. Ligesom cyklen, der jævnligt skal til cykelhandleren, skal gymnasiet nu justeres og strammes op.

Men hvad ønsker vi af opstramningen, hvilke drømme og visioner skal indfries på de unges vegne og på samfundets vegne? På den ene side løser gymnasiet sin rolle til ug, eller 12 efter den nye karakterskala, på den anden side er der et stort ønske fra hele det politiske spektrum om at gøre et eller andet ved gymnasiet.

Hvorfor egentlig det, når det efter alle målinger og evalueringer går de unge studenter godt? De videreuddanner sig som aldrig før, og de tjener flere penge til samfundet end andre grupper.
Hvad er udfordringen? Hvad er problemet?

En fornuftig reform
I sin nytårstale 2003 udtalte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at baggrunden for at igangsætte gymnasiereformen fra 2005 var, at vi skulle højne det faglige niveau. De unge skulle blive endnu dygtigere end tidligere generationer. Det gjorde man ved at indføre studieretningsgymnasiet. Man pakkede fagene på en tættere måde, så fagene kunne støtte hinanden og dermed skabe bedre rammer for, at eleverne kunne fordybe sig - ikke kun i fag, men også i problemstillinger, sager og emner. Alle skulle have dansk og historie i tre år, men dansk og historie kunne nu behandle forskellige emner og tekster, alt efter hvilken studieretning, de var med i.

Et meget fornuftigt tiltag, der skabte bedre muligheder for emnebaserede forløb og bedre forberedelse af de unge til en verden, der ikke er opdelt i fag, og hvor nye problemstillinger skal løses gennem fagligt og menneskeligt samarbejde. Mange var bekymrede over det nye i reformen, men alle evalueringer viste efterfølgende, at de unge var blevet dygtigere, og at de nye udfordringer som Studieretningsprojektet og Almen Studieforberedelse forbereder de unge godt på den videreuddannelse, langt de fleste tager efter gymnasiet.

Er det paratviden og udenadslære, vi skal have mere af i gymnasiet? Vil det gøre de 14 unge mennesker mere studieparate i en tid, hvor vi blot har set begyndelsen af, hvad internettet vil betyde for uddannelse fremover.

Anne-Birgitte Rasmussen
Danske Gymnasier

Hvad er faglighed?
I dag udtaler partierne fra både rød og blå blok igen, at man vil have mere faglighed i ungdomsuddannelserne, og hvem vil ikke det. Men hvad er faglighed? Er det som kærlighed? Kærlighed er umuligt at beskrive, men ret tydeligt at mærke, når den er tilstede. Eller er faglighed mere i retning af smag? Umuligt at definere og endnu sværere at blive enige om. Kærlighed lyder besnærende, men faglighed er vist mere som smag end som kærlighed, for faglighed er ikke noget, man sådan lige kan blive enige om.

Hvad er faglighed i gymnasiet? I et forsøg på at indkredse faglighed taler vi nu om fagfaglighed, kernefaglighed, overfaglighed og tværfaglighed. Alle ord, der ikke gør os klogere på, hvad faglighed er. Mit bud er, at faglighed alle steder, også i gymnasiet, uløseligt hænger sammen med den egentlige opgave, uddannelsen eller gymnasiet har. Faglighed i tømreruddannelsen kan kun forstås i forhold til uddannelsens centrale formål, nemlig at skabe dygtige tømrere, der er uddannet til at håndtere og mestre materialer og de nyeste teknologier indenfor dette specielle felt.

Og ligeså med gymnasiet. Men gymnasiets opgave er meget mere bred end tømreruddannelsens.
Den egentlige opgave i gymnasiet er i dag, som det har været siden gymnasiets fødsel, todelt: Almendannelse og studieforberedelse. Det har det været, og det vil det altid være, uanset om der går 3 procent af de unge i gymnasiet som for 100 år siden - eller 55 procent af de unge som i dag.

Et dobbelt formål
Den første formålsparagraf for gymnasiet er helt tilbage fra 1850 og lyder: ”§1. Den lærde Skoles Bestemmelse er at meddele de den betroede Disciple en Undervisning, der kan føre til en sand og grundig almindelig Dannelse og med det Samme, saavel ved Kundskab som ved Sjæleevnernes Udvikling, paa bedste Maade forberede til det akademiske Studium af de Videnskaber og Fag, til hvilke den Enkelte føler Kald.”

En fantastisk fremsynet formålsparagraf, som næsten kan bruges den dag i dag, og hvor det dobbelte formål, almendannelsen og studieforberedelsen, slås fast. Vi kan ikke tale om faglighed i gymnasiet uden at huske på, at formålet med gymnasiet altid har været og altid vil være todelt.

Og at fagligheden skal rumme det. Både når vi taler om faglighed i matematik, dansk og historie, skal det rumme forberedelsen til den videre uddannelse, men ikke kun det, også dannelsen af de unge, så de kan udvikle sig selv og det samfund, vi alle er en del af.

Mere paratviden?
Jeg havde den glæde at sætte huer på en klasse HF-studenter lige inden jul. 14 unge mennesker, glade og forventningsfulde, klar til at finde deres vej videre i livet. Mange af dem vidste, hvad de ville, og mange havde et helt klart billede af, hvilken uddannelse de ville i gang med. På et tidspunkt. Uddannelsesønskerne gik fra statskundskab til jura, ingeniør, pædagog og politi. Og så var der dem, der havde helt faste planer om at søge andre veje. Som pigen, der havde kontrakt med et internationalt firma om en femårig uddannelse, med de første to år i Japan, de sidste tre år i Danmark.

Har de 14 unge mennesker fået nok faglighed? Og hvad skulle de have haft mere af?

Er det paratviden og udenadslære,vi skal have mere af i gymnasiet? Vil det gøre de 14 unge mennesker mere studieparate i en tid, hvor vi blot har set begyndelsen af, hvad internettet vil betyde for uddannelse fremover. De bud på mere faglighed, vi ser lige nu fra forskellige politiske partier, ligger tæt op af mere paratviden og mere udenadslære.

Der er kommet forslag om mere fokus på at sætte komma, stavning og grammatik og matematikprøver uden hjælpemidler. Er det virkelig den faglighed, vi som samfund vil have mere af i gymnasiet, eller skal vi tro på og stille krav om, at 10 år i folkeskolen giver det grundlæggende fundament, som vi skal bygge videre på i gymnasiet? Så vi i gymnasietiden kan stille krav til de unge om fordybelse og om at kunne strukturere, systematisere, kombinere og formidle den mængde af viden, der er til rådighed i dag.

Nye tider
Engang lærte man i matematik metoder til at uddrage kvadratrødder i hånden, og man lærte standardmetoder til at løse andengradsligninger og tre ligninger med tre ubekendte. Alt sammen noget, der i dag gøres med programmer. Det er jo ikke nyt, at der udvikles hjælpemidler. Tabeller til trekantsberegninger har vi kendt i over 1000 år, mange kan huske regnestokken, lommeregneren og nu den seneste udvikling med computere og netadgang. Det udfordrer vores traditionelle opfattelse af kunnen og viden, men det er samtidig med til at udvikle og forny fagene og dermed fagligheden.

Tænk på, hvordan sprogfagene vil forandres, når oversættelsesprogrammerne bliver endnu bedre end i dag. Når de kan oversætte tale og tekst simultant og korrekt. Den teknologiske udvikling betyder, at også universitetsfag ændrer fokus og omtænker deres kernebegreber. Det må vi også gøre i gymnasiet.

For selvfølgelig vil vi have mere faglighed i gymnasiet, ligesom vi vil have dygtigere håndværkere, der kan anvende og udvikle den nyeste teknologi, til gavn for produkt, resurser og bæredygtighed. Udfordringen ligger i at diskutere, hvad det er, vi vil have mere af i gymnasiet. Og gøre diskussionen så bred og konkret, at flere kan deltage i diskussionen.

Det er nødvendigt, at mange flere end i dag giver deres bud på fagligheden i gymnasiet. For gymnasiet uddanner i dag unge til en bred vifte af videregående uddannelser, bl.a. de 14 unge, der vil læse videre indenfor statskundskab, jura, ingeniør, pædagog og politi. Og den unge pige, der har modet og styrken til at vælge sin egen uddannelsesvej via to år i Japan. Og de unge, der starter egen virksomhed, skal også have den faglighed med, der ruster dem til livslang læring i en global verden. Opfattelsen af faglighed hænger sammen med den brede opgave, gymnasiet er sat i verden for at løse.

Besøg fra udlandet
Hvis vi lægger for megen vægt på simpel faglighed og udenadslære, taber vi det, vi har en meget lang tradition for at gøre de unge dygtige til i Danmark. Gennem mange år har vi udviklet en mindre autoritær og mere inddragende skoleform i gymnasiet, hvor vi udfordrer de unge til at være kritiske og reflekterende. Og det er noget, vi er kendt for i udlandet, og som mange uddannelsesfolk gerne rejser hertil for at se på.

I næste uge skal mit eget gymnasium for andet gang i dette skoleår have besøg fra Sydkorea. En delegation bestående af ledere og politikere fra Sydkorea kommer for at se, hvordan vi arbejder med motivation af unge i gymnasiet i Danmark. Vi har før haft kontakt og besøg af ledere og lærere fra så forskellige steder som Pakistan, Mexico og Ægypten. Og alle er overraskede over, hvor veltalende og reflekterede, vores elever er. Det er med rette noget, vi kan være stolt af at have udviklet gennem årtier i det danske skolesystem.

Det vil næppe gå de unge eller Danmark væsentligt bedre, hvis vi dropper det, og i stedet bruger endnu mere undervisningstid i gymnasiet på at lære de unge tegnsætning og udenadslære. Vi skal fortsat stille store krav til de unge om at kunne tilegne sig viden, men det er ikke nok. De skal også kunne kombinere viden fra forskelige fagområder, og de skal kunne udvikle nye ideer i samarbejde med andre.

De unge skal virke i en verden, hvor de selv skal være med til at forme og danne deres job, og hvor de skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker. De skal have erfaring med at gå aktivt, kritisk og reflekteret til komplekse problemstillinger, og det skal de trænes i gennem deres tid i gymnasiet. Vi skal fortsat uddanne dem til selvstændige mennesker, med mod og tro på, at de hver især kan bidrage til at udvikle Danmark, både økonomisk og demokratisk. Det kan virke svært at kategorisere dette som faglighed, men det er så vigtige kompetencer, at vi må sørge for, at prøverne også afspejler dette. Gennem de sidste mange år er der ikke sket den store udvikling af prøverne til studentereksamen. Dansk stil, skriftlig matematik og de mundtlige eksamener kunne godt suppleres af nye prøveformer, der havde fokus på nogle af de andre ting, vi gerne vil have de unge lærer.

I Folketingets åbningstale 2014 kom statsministeren ind på den kommende gymnasiereform, og igen var der fokus på fagligheden: ”For det andet vil vi styrke det faglige niveau … Vi vil forandre gymnasierne, så de kan leve op til det, der altid har været deres opgave: At gøre de unge klar til en videregående uddannelse – fra tandtekniker til folkeskolelærer eller ingeniør.

Rustet til fremtiden
Jeg håber, at gymnasiets todelte opgave som almendannende og studieforberedende huskes, når politikerne begynder at tale om faglighed. Det kan godt være, at faglighed er som smag, svært at blive enige om, men almendannelse og livsduelighed er som kærlighed, man ved, når den er der.

En gymnasieuddannelse må ikke blive en snæver vej. En gymnasieuddannelse skal være en mulighed, der åbner. En mulighed for at give det fundament, voksenlivet kan bygge på. Både den del af voksenlivet, der er arbejdslivet, og som er til gavn og glæde for både individet og samfundet, men også alt det andet. Alt det, vi har en tendens til at glemme i den snævre forståelse af skole og faglighed. En teoretisk/boglig ungdomsuddannelse som gymnasiet er ikke et hurtigt vidensfix, der blot gør de unge klar til næste skridt. Det er et forløb, der udfordrer vane, opfattelse, perspektiv og tænkning, og som åbner for nye erkendelser, samtidig med at de unge får det faglige fundament, så de kan kaste sig over den egentlige uddannelse i et livslangt perspektiv. Det som i formålsparagraffen i 1850 hed:” forberede til det akademiske Studium af de Videnskaber og Fag, til hvilke den Enkelte føler Kald.”

De unge, vi uddanner i gymnasiet, skal være rustet til at videreuddanne sig, hvad enten kaldet er læse til læge, præst eller sygeplejerske. Eller når kaldet er at gå sin helt egen vej. Opgaven for os alle er at styrke den faglighed, der gør alt dette på en gang.