Af John Klesner
Formand, Danmarks IT-vejlederforening

Incentives aktuelle rapport om Folkeskolereformen og digitalisering rummer mange interessante aspekter, og sammenfattende er der tegn på, at lærerne er rigtig godt på vej med gode erfaringer og stor tiltro til et læringsmæssigt potentiale. Det skal ikke undervurderes, men synliggøres, som indikation på, at vi er rigtig godt på vej. Men desværre er flaskehalsen fortsat manglende adgang til velfungerende IT.

Enkelte kommuner lever ikke op til funktionelt netværk. Det skal nok komme, men rådet til kommunerne skal skærpes. Investeringer i IT er the never ending story, men skolernes IT-indkøb behandles i det kommunale stadig som enkeltstående anlæg. Drop nu denne tankegang, og acceptér, at vedligehold og udvidelse af det tekniske er et driftsanliggende, som burde håndteres med et fast driftsbudget. Det er den eneste farbare vej til at sikre stabil understøttelse af digitale læringsformer.

Digitale læremidler varierer afhængigt af undervisningen
Både kommuner og stat har investeret voldsomt i digitale læremidler, og undersøgelsen peger lidt i forskellige retninger. En meget stor gruppe af lærere ser et potentiale i dem, men der er også pejlinger mod tvivlsom værdi. Når eleven skal arbejde med digitale læremidler og læringsplatforme, så er adgang til en device en nødvendighed. Både set fra et elevsynspunkt og fra et læringsanliggende, hvor undervisningsdifferentiering prioriteres højt, så skal eleverne have mindst én device ved hånden. Det kan ikke længere gå stærkt nok med at formidle dette budskab og her burde rapporten have mere kant. En device pr. elev er ikke det samme som typisk udtrykkes ved 1:1-tænkningen. Denne løsning er ofte blevet udmøntet ved, at kommunerne har købt samme device til alle elever i 6-16 år gruppen, men vil en tømrer kunne løse alle sine opgaver med en lægtehammer?

Et væsentligt mål med inddragelse af IT er understøttelse af undervisningsdifferentiering, og det løses næppe ved den monistiske løsning, som ofte bliver til computing i takt. Der skal anbefales mere heterogene løsninger til mobilt, fysisk kreativt og traditionelt arbejde. Jeg vil anbefale løsninger ud fra et 3:3-perspektiv, så det tydeliggøres, at mængden af tilgængelige devices skal matche forskellige læringstilgange.  

Umiddelbar tilfredshed med Skoleintra
Rapporten har mange steder fokus på lærings- og samarbejdsplatforme, og det er undersøgelsens tydeligste markering af tilfredshed og betydningen af digitale ressourcer. Rapporten beskriver det ikke i detaljer, men jeg er sikker på, at lærerne tænker i Skoleintra-baner.  Vi står i det kommende år over for en proces, hvor netop Intra skal udfases, og et nyt realiseres. Selv om jeg personligt aldrig har været imponeret over det samlede Intra, så skal lærernes tilfredshed tages alvorligt.

Der skal anbefales mere heterogene løsninger til mobilt, fysisk kreativt og traditionelt arbejde. Jeg vil anbefale løsninger ud fra et 3:3-perspektiv, så det tydeliggøres at mængden af tilgængelige devices skal matche forskellige læringstilgange.  

John Klesner
Formand, Danmarks IT-vejlederforening

Rapporten indikerer flere steder så stor tilfredshed, at Intra fremtræder som den væsentligste digitale ressource. Giver det så mening at udfase denne og erstatte med måske noget helt ukendt og komplekst i en tid, hvor lærerne er presset tidsmæssigt med reform og ændret tjenestetid? Har vi virkelig så stort et hastværk, og er tidsrammen for implementering af Brugerportalsinitiativet 2016 så tillidsvækkende, at vi kan tro på, at en ny løsning vil give mindst samme tilfredshed?

Big Data skal på dagsordenen
Rapporten munder ud i 7 anbefalinger, og jeg vil afslutningsvis pege på sidste råd. Råd nr. 7 peger på styrkelse af den datastøttede læring frem mod 2020. Men er vi parate til at kunne overskue og have tiltro til, hvordan udvalgte data kan danne grundlag for elevens læring?

Tanker og viden om Big Data, Learning Analytics, og hvad det nu kaldes, skal på dagsordenen nu, mens der stadig er en smule overskuelighed. Rapporten peger mod inddragelse i demonstrationsskoleprojekterne. Men desværre er tiden næsten løbet ud i denne sammenhæng, så der skal tænkes i andre baner. Det en skam, at rapporten ikke er helt opdateret og rettet mod aktuelle løsningsmuligheder. Aktuelle data skal selvfølgelig danne grundlag for råd til planlægning og læring, men har skolerne accepteret, at databehandling, gennem måske ikke helt gennemskuelige algoritmer, skal udgøre et digitalt baseret beslutningsgrundlag fremover? Denne proces kræver tid – både i forældre-, lærer- og ledelseslag.