Kæmpe stigning i støtten til Danske Skoleelever

TILSKUD: Fra 300.000 til ni mio. kroner på fem år. Undervisningsministeriets støtte til Danske Skoleelever er steget voldsomt de seneste år. Ministeren vil ikke forholde sig til tallene, men DF konstaterer tørt, at ”det får de nok ikke igen”.

Tilskuddet til Danske Skoleelever steg stødt under tidligere undervisningsminister Christine Antorini (billedet) og er fortsat efter regeringsskiftene i 2015 og 2016. 
Tilskuddet til Danske Skoleelever steg stødt under tidligere undervisningsminister Christine Antorini (billedet) og er fortsat efter regeringsskiftene i 2015 og 2016. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Tyson W. Lyall

303.490 kroner stod der på den samlede kontooverførsel fra Undervisningsministeriet til Danske Skoleelever i 2011.

Året efter steg beløbet til ca. 1,5 mio. kroner, mens det i 2013 ramte knap fire mio. kroner.

Sådan er det gået stødt opad siden, indtil ministeriets tilskud ramte et foreløbigt højdepunkt sidste år med i alt 9.060.000 kroner.

Udviklingen svarer ca. til en 30-dobling på fem år.

Vi er meget kritiske overfor, at de får så mange penge

Alex Ahrendtsen (DF)
Undervisningsordfører

Det fremgår af en oversigt, Altinget har fået efter at have søgt aktindsigt hos Undervisningsministeriet.

Her fremgår det samtidig, at ministeriets samlede tilskud i 2017 stort set forventes at holde niveauet fra 2016.

For detaljeret opgørelse se her. 

Ministeren er tavs
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ønskede denne uge ikke at forholde sig til Danske Skoleelevers tilskud. Ministeriets presseafdeling oplyser således til Altinget, at ministeren ”takker nej til at medvirke” i forbindelse med denne artikel.

Da Jyllands-Posten under undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2015 berettede om stigende tilskud til eleverne, undrede Merete Riisager sig som ordfører dog blandt andet over et million-tilskud til en informationskampagne om folkeskolereformen.

”Det ligner en markedsføring af skolereformen over for børn. Den ser ud til at være produceret af voksne, og den er mest af alt en række paroler om skolereformens fortræffeligheder. Selvfølgelig skal vi have elevorganisationer, men det er problematisk, hvis de ender med at blive den siddende regerings stemme på skolerne,” sagde hun ved den lejlighed.

DF tager ordet
Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, er modsat ministeren ikke bleg for at sætte ord på de aktuelle tilskud til Danske Skoleelever. Adspurgt om 2016- og 2017-niveauet på omkring ni mio. kroner lyder konklusionen:

”Det får de nok ikke igen.”

Selvom der er radiotavshed fra Merete Riisager om emnet pt., vurderer Alex Ahrendtsen, at ministeren vil gå kritik til elevorganisationen.

Han ser det aktuelle niveau som et levn fra den tidligere regering.

”Det skyldes den tidligere regering. Det er Christine Antorini, som forhøjede støtten til dem. Det skal vi have kigget på. Vi er meget kritiske over for, at de får så mange penge.”

Eleverne: Vi er vigtige
I 2015 begrundede Christine Antorini blandt andet det stigende tilskud med, at skoleeleverne har været dygtige til at sende ansøgninger om ”spændende projekter.”

De senere år har ministeriet blandt andet givet et tilskud på 2,6 mio. kroner (i 2016) og 3,3 mio. kroner (i 2017) til Danske Skoleelevers arbejde med ’Fagenes Festival’. Et andet konkret projektet er ’Inklusion i øjenhøjde’, som Danske Skoleelever har fået i alt fem mio. kroner i tilskud til – fordelt over tre år.

Det er eksempler på organisationens vigtige arbejde, mener Danske Skoleelevers formand, Jakob Bonde Nielsen.

”Vores sag er simpelthen så vigtig for et velfungerende demokratisk land. Vi får demokrati ud til ungdommen. Det er i bund og grund det, vi bruger vores tilskud til,” siger han og forklarer:

”Vi arbejder med – og uddanner – elever hver dag. Vi tager ud til elevråd, taler med dem i klasselokalet, sørger for, at de bliver mere demokratiske og mere deltagende. Hvis de er utilfredse med noget, så giver vi dem redskaberne til at forbedre det,”

Han undrer sig over, at Dansk Folkeparti mener, at organisationen får for mange penge i dag. 

”Vi er vokset stødt siden 2004. Vi har fået flere medlemmer og kommer ud til flere elever. Derfor er det også rimeligt, at vores tilskud er steget. Det ville være problematisk, hvis vi voksede, uden at vores tilskud steg,” siger Jakob Bonde Nielsen.

Ifølge tal fra Dansk Ungdoms Fællesråd (som også støtter Danske Skoleelever økonomisk) er Danske Skoleelever gået fra 775 medlemsskoler i 2011 til 926 i 2016.

Hvad de andre får
Undervisningsministeriet opgør i sit materiale til Altinget også, hvad elevorganisationerne på ungdomsuddannelsesniveau modtog i tilskud fra ministeriet i 2016 og 2017.

Her yder ministeriet faste ”driftslignende tilskud” til Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elev-Organisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Ministeriet gav i 2016 og 2017 ingen af organisationerne puljetilskud (eller tilsagn herom).

Det samlede tilskud til de nævnte organisationer ser derfor således ud for 2016 og 2017.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
2016: 535.000 kroner (udbetalt).
2017: 527.000 kroner (forventet).

Erhvervsskolernes Elev-Organisation:
2016: 1.999.200 kroner (udbetalt).
2017: 197.000 kroner (forventet).

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever:
2016: 200.000 kroner (udbetalt).
2017: 197.000 kroner (forventet).

Dokumentation

Fakta:

Undervisningsministeriet har fra 2007 til 2017 ydet følgende typer tilskud til Danske Skoleelever:

* Et fast driftslignende tilskud.

* Et årligt projekttilskud til ”Elevtelefonen” siden 2013. Tjenesten er en rådgivningslinje, hvor elever kan ringe anonymt og få ”støtte, rådgivning og vejledning”.

* En række projekttilskud ”vedrørende tidsmæssigt afgrænsede opgaver og projekter, der gennemføres af Danske Skoleelever”.

Danske Skoleelever modtager sideløbende driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd. De seneste år har Danske Skoleelever ifølge DUF’s opgørelser modtaget følgende:

2008: 907.653 kroner.
2009: 1.006.630 kroner.
2010: 950.000 kroner.

2011: 1.050.000 kroner.
2012: 1.221.306 kroner.
2013: 1.154.298 kroner.

2014: 1.270.483 kroner.
2015: 1.267.295 kroner.
2016: 1.311.267 kroner.

Kilder: Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00