Kommission: Lav ungdomsklasser på erhvervsskolerne

ERHVERVSUDDANNELSER: De helt unge på Københavns erhvervsskoler skal gå i særlige ”ungdomsklasser”, hvis man skal undgå, de falder fra. Det anbefaler Københavns Kommunes Ungdomskommission nu sammen med Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S).

Nogle unge kommer ind på erhvervsuddannelserne og er 16 år gamle, mens andre er 21-22 år. Aldersspredningen er altså enorm, og det vanskeliggør det sociale miljø, hvilket især går ud over de helt unge

Anne Vang (S)
Børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune
Hvis man skal have løst problemet med frafald på erhvervsuddannelserne, vil det være en god idé at oprette såkaldte "ungdomsklasser" på erhvervsskolerne. Det mener Københavns Kommunes Ungdomskommission, der nu opfordrer politikerne til at samle de helt unge elever på erhvervsuddannelserne i klasser for sig.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at hver tredje elev på erhvervsuddannelserne falder fra, og ifølge kommissionen er det især de helt unge, der aldrig når i mål.

En af de største årsager er ifølge Ungdomskommissionen, at 15 til 16-årige elever, der kommer direkte fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse, har svært ved at finde sig til rette på hold, hvor gennemsnitsalderen typisk er 21 år.

"Nogle unge kommer ind på erhvervsuddannelserne og er 16 år gamle, mens andre er 21-22 år. Aldersspredningen er altså enorm, og det vanskeliggør det sociale miljø, hvilket især går ud over de helt unge," siger børne- og ungdomsborgmester i København, Anne Vang (S), der har siddet med for bordenden til kommissionens møder.

Dokumentation

Københavns Kommunes Ungdomskommission kommer med en række anbefalinger i deres endelige rapport "Alle unge skal med", der blev præsenteret af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) torsdag på Københavns Rådhus.
Læs rapporten her

Ifølge de seneste tal fra Danmarks statistik falder hver tredje på erhvervsuddannelserne fra.
Se rapporten her


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00