Kommuner skal ind i kampen mod frafald

SRSF-regeringen vil indføre både praktikpladsgaranti og en ny fleksibel ungdomsuddannelse. Det er godt og ambitiøst, men samtidig er det også vigtigt at anerkende, at frafaldsproblemet ikke nødvendigvis kun skal angribes fra Christiansborg.

Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, DEA

Af Bjarne Lundager Jensen,
vicedirektør i tænketanken DEA

Det er en rigtig Aarhus-historie, en god én endda. I Aarhus Kommune lancerede man efter sommerferien en ny handlingsplan, der skal tage kampen op for at komme frafaldet på kommunens ungdomsuddannelser til livs.

23 konkrete initiativer, der går på tværs af forvaltninger, ungdomsuddannelser, UU-centre, faglige organisationer, erhvervsliv, de unge selv og deres forældre. Forslagene rækker lige fra øget samarbejde med lokale virksomheder og fleksibel udskoling, over opsporing og screening af sårbare unge til en tidlig forældreindsats og udvikling af en ny ungdomsuddannelse, der kaldes virksomhedsskole.

Kommunerne kan gøre en forskel
Aarhus-historien viser, at kommunerne med kommunalreformen har fået en størrelse, som gør, at de også på ungdomsuddannelsesområdet kan gøre en forskel.

Det er værd at huske, når den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini indleder den bebudede øgede satsning på at nå målet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. SRSF-regeringen vil indføre både praktikpladsgaranti og en ny fleksibel ungdomsuddannelse. Det er godt og ambitiøst, men samtidig er det også vigtigt at anerkende, at frafaldsproblemet ikke nødvendigvis kun skal angribes fra Christiansborg.

Uddannelse er en rejse
En ny DEA-undersøgelse af unges årsager til frafald på erhvervsskolerne viser, at mange unge i en alder af 15-16 år naturligt nok er uafklarede om deres fremtid og bruger frafald og omvalg i uddannelsessystemet som en slags rejse mod den endelige uddannelsesdestination.

Undersøgelsen viser også, at mange unge er demotiverede i forhold til at fortsætte i et traditionelt erhvervsuddannelsesforløb. Og så er der unge, der er ramt af både midlertidige og permanente personlige kriser, hvilket er med til at besværliggøre deres valg af uddannelse.

Bedre kendskab til unge
Undersøgelsen dokumenterer, at udfordringen med frafald på erhvervsuddannelserne ikke kun handler om mangel på praktikplads eller om ringe faglighed. Det er et komplekst problem, der blandt andet kræver bedre koordination og samarbejde mellem aktørerne på området. Et samarbejde, der skal skabe bedre kendskab til og afklaringsforløb for de unge og bedre opfølgning på dem, der falder fra undervejs.

I DEA mener vi, at frafaldsproblemet er en samfundsudfordring og som sådan et fælles ansvar, som påhviler alle aktører - ungdomsuddannelser, grundskoler, uu-vejledning, erhvervsliv, forældre og de unge selv. Men kommunen har tråde til alle de ovennævnte aktører og er et naturligt fikspunkt. Derfor bør kommunerne - lige som i Aarhus - sætte sig i spidsen for kampen mod frafald på ungdomsuddannelserne