Konservativ profil: Afskaf SU’en

LANDSRÅD: Der er ikke råd til at give SU til samtlige studerende, mener den unge konservative profil Mette Abildgaard. Hun foreslår derfor, at SU’en afskaffes og i stedet omlægges til et lånesystem.

Mette Abildgaard talte lørdag til Konservatives landsråd. Her præsenterede hun idéen om at lave en lånebaseret SU-ordning, som Konservativ Ungdom havde fremme sidste år.
Mette Abildgaard talte lørdag til Konservatives landsråd. Her præsenterede hun idéen om at lave en lånebaseret SU-ordning, som Konservativ Ungdom havde fremme sidste år.Foto: Mette Abildgaards Facebook
Klaus Ulrik Mortensen

Danske studerende skal ikke længere modtage penge fra staten for at passe deres studier.

Det foreslår det 26-årige konservative medlem af Region Hovedstaden Mette Abildgaard i forbindelse med partiets landsråd i København.

Mette Abildgaard, der med opstilling i Nordsjællands Storkreds forventes at komme i Folketinget efter næste valg, regnes af mange som et af partiets store håb for fremtiden. Men den status forhindrer hende ikke i at gå ud med den opsigtsvækkende udmelding.

“Man skal ikke lave en blødsøden reform, hvor man gør noget halvt. Når vi nu alligevel skal pille ved SU’en, skal vi gøre det ordentligt. Og man kan se i andre lande, at det fungerer udmærket med en lånebaseret SU,” siger hun til Altinget.

Man skal ikke lave en blødsøden reform, hvor man gør noget halvt. Når vi nu alligevel skal pille ved SU’en, skal vi gøre det ordentligt.

Mette Abildgaard (K)
Folketingskandidat

Mere seriøse studerende
Efter de seneste stramninger af SU’en, som trådte i kraft 1. juli 2014, blev taksterne sænket til maksimalt 2.516 kroner for hjemmeboende studerende under 20 år, mens udeboende samt studerende over 20 år kan modtage op til 5.839 kroner om måneden.

Men det er altså alt for meget, hvis det står til Mette Abildgaard. Hun henviser til undersøgelser, som viser, at folk tager studierne mere alvorligt og også kommer igennem på kortere tid, hvis de selv er med til at afholde udgifter forbundet med studierne.

“Jeg kan godt lide tanken om, at man finansierer sine egne ydelser. Men det er klart, at afskaffelsen af SU skal hænge sammen med en generel sænkning af skatten på indkomst. Jeg forestiller mig eksempelvis en model, hvor man siger, at de første 10 år som færdiguddannet betaler man en lavere skattesats,” foreslår hun.

Foreslået af KU
Alternativet til den eksisterende uddannelsesstøtte skal i stedet være en lånefinansieret model, som lørdag blev fremlagt af Konservativ Ungdom på landsrådet i Tivoli Congress Center i København. Modellen er inspireret af lande som Norge, Sverige og Holland, som alle opererer med gunstige låneforhold til studerende.

“Vi skal hjælpe dem, som har brug for hjælp, men resten skal kunne tage ansvar for sig selv,” forklarer formanden for Konservativ Ungdom, Mikkel Ballegaard, til Altinget.

Eksemplet på, at det godt kan lade sig gøre at klare studiet på normeret tid, og samtidig tjene til føde og bolig gennem et studiejob, finder han i sig selv. Da han i sommers afsluttede sin bachelor i historie og arabiske områdestudier på Københavns Universitet, så han flere af sine medstuderende forlænge studierne alene af den årsag, at de stadig havde SU til gode.

“Det, der gør, at folk er langsomme med at komme igennem, er, at du kan få SU i længere tid, end din uddannelse er normeret til,” siger han.

Da samme forslag fra Konservativ Ungdom sidste år var til afstemning i landsrådssalen, blev det stemt ned med en opbakning på cirka 40 procent. Men når de konservative medlemmer søndag formiddag atter skal række hænderne i vejret, tror Mikkel Ballegaard på, at forslaget kan gå igennem.

Kig til USA
En af dem, som sidste år stemte for og også vil gøre det søndag, er Mette Abildgaard.  

Frygter du ikke, at det kan skræmme vælgerne væk, at I nu truer med at tage SU’en fra dem?

“Politikere bliver nødt til at træffe et valg. Er målet at være Dansk Folkeparti, som lover ufinansierede velfærdsydelser for 155 milliarder kroner, eller vil man være et parti, der tager generationskontrakten alvorligt,” spørger hun og svarer selv:

“Jeg synes, at det er hamrende uansvarligt at efterlade et velfærdssamfund til vores børn, som vi ikke har råd til. Og jeg tror, at der er flere og flere danskere, der vil få øjnene op for det.”

Risikerer man dermed ikke at skabe et mere klasseopdelt samfund?

“Jeg argumenterer ikke for, at man nu skal betale 100.000 kroner per semester for at læse på universitetet. Men man kan i øvrigt se, at uddannelsesfrekvensen i USA er højere end i Danmark, selv om det altså koster penge at læse der, så der er ikke noget belæg for, at den måde, vi i dag gør det på i Danmark, er den eneste rigtige.”

Ledelsen er betænkelig
Da Altinget lørdag bad om politisk ordfører Lene Espersens holdning til forslaget, lod den tidligere formand det imidlertid hurtigt stå klart, at en afskaffelse af SU’en ikke er noget, man i partitoppen går ind for.

“Det er udmærket, at man stiller det til debat, men vi kan ikke stå bag forslaget. Der er behov for, at vi mere indgående diskuterer, hvor stor en del der skal være lånebaseret, og hvor en stor del, der skal være stipendiebaseret,” siger hun og fortsætter:

“Vi skal undgå at komme i en situation, hvor det kun er børn af velstillede forældre, der har råd til at tage en uddannelse, fordi de andre er bange for at forgælde sig for meget.”

Desuden, forklarer Lene Espersen, er hun nervøs for, at en model, hvor man er tvunget til at arbejde ved siden af studierne, vil betyde, at studerende ender med at bruge længere tid på at komme igennem uddannelsessystemet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00