LA: Projektmageriet kvæler folkeskolen
FOLKESKOLE: Liberal Alliance vil gøre op med det projektmageri, som ifølge partiet tvinger folkeskolen i knæ. Derfor kræver partiet nu bl.a. svar om kommunernes brug af modersmålsundervisning.
Tyson W. Lyall
RedaktørFolkeskolen tynges af overstyring. Hvis der er noget, politikere er dårlige til, så er det at rydde op efter sig. Politikere er fantastiske til at sætte projekter i søen, men det bringer folkeskolen i knæ. Folkeskolen skal have mere luft og ikke kvæles i projektmageri og krav
Merete Riisager
Undervisningsordfører, LA
I regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" fra oktober 2011 annoncerede den nyvalgte S-SF-R-regering, at den ville ”prioritere modersmålsundervisning” (s. 18).
Dermed brød den med politikken under den daværende VK-regering, som i 2002 afskaffede tilskuddet til kommunernes modersmålsundervisning.
I starten af 2013 lancerede undervisningsminister Christine Antorini en ny forsøgsordning med modersmålsbaseret undervisning på 4. klassetrin.
Efter planen skulle forsøgets resultater præsenteres i foråret 2015. Samtidig var det planen, at vejledningsmaterialer og beskrivelse af opkvalificeringsforløb skulle offentliggøres.
Undervisningsministeriet oplyser imidlertid, at forskerne, som er tilknyttet projektet, stadig er i gang med at indsamle data. Indsamlingen af data har af tekniske årsager taget længere tid end forventet, og ministeriet kan derfor på nuværende tidspunkt ikke give et klart svar på, hvornår man kan offentliggøre resultater fra forsøget.
Debatten rasede mellem blå og rød blok, da regeringen i starten af 2013 afsatte 30 mio. kroner til forsøg med modersmålsundervisning i folkeskolen.
Mens ministeriets evaluering af forsøgsordningen lader vente på sig, så beder Liberal Alliance nu undervisningsministeren redegøre for kommunernes brug af modersmålsundervisning.
Det er nemlig vigtigt at følge op på den lange række af forsøg, som politikerne unødigt udsætter folkeskolen for, mener partiets undervisningsordfører Merete Riisager.