Landssammenslutningen af Handelsskoleelever får ny formand

NAVNE: Sarah Siddique er konstitueret som formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Den hidtidige formand, Nikita Kofoed-Dam, meddelte fredag, at hun stopper af personlige årsager.

Mikkel Bødker Olesen

Det er rigtig ærgerligt, at denne situation er opstået, men vi respekterer beslutningen, som er blevet taget. Det er vigtigt, at man har styr på det personlige, og vi ønsker derfor alt held og lykke fremover.

Sarah Siddique
Konstitueret formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

På et bestyrelsesmøde lørdag konstituerede Landssammenslutningen af Handelsskoleelever et nyt forretningsudvalg, da den hidtidige formand, Nikita Kofoed-Dam, meddelte, at hun stoppede af personlige årsager.

Den nye formand bliver Sarah Siddique, der hidtil har været politisk næstformand. Hendes post overtages af Carl Morgenstjerne. Det nye konstituerede forretningsudvalg sidder frem til 22. september, hvor der afholdes ekstraordinær generalforsamling.

”Det er rigtig ærgerligt, at denne situation er opstået, men vi respekterer beslutningen, som er blevet taget. Det er vigtigt, at man har styr på det personlige, og vi ønsker derfor alt held og lykke fremover,” siger Sarah Siddique.

0:000:00