Lene E.: Flere gymnasiefag skal tages på et højere niveau

GYMNASIET: Fremtidens gymnasieelever skal både have flere fag på et højere niveau og flere obligatoriske fag. Det siger de Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, der mener, at det faglige niveau i gymnasiet er for lavt.

Politikerne gør gymnasieeleverne en bjørnetjeneste, hvis ikke de højner det faglige niveau, mener de Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen.
Politikerne gør gymnasieeleverne en bjørnetjeneste, hvis ikke de højner det faglige niveau, mener de Konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen.
Per Bang Thomsen

Matematik fylder stadigvæk ikke det, det skal i gymnasiet, og derfor skal matematik B gøres obligatorisk i alle fagpakker inklusiv de sproglige.

Lene Espersen (K)
Uddannelsesordfører
Fakta
Hvad er studieretninger og studieretningsfag?
En studieretning består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. Hvert studieretningsforløb skal indeholde tre studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.

Det er dog op til de enkelte gymnasier selv at beslutte, hvilke studieretninger de vil udbyde, og alle elever skal som minimum have fire fag på A-niveau og tre fag på B-niveau for at få deres studenterhue.
Så jo færre A- og B-fag eleverne har i deres studieretninger, des mere skal de supplere op via de valgfag, gymnasierne udbyder, for at leve op til de faglige krav.

Hvis matematik B bliver en fast bestanddel i alle studieretninger på det almene gymnasium, er det ikke ensbetydende med, at man tilsvarende bliver nødt til at sænke eksempelvis historiefaget fra det obligatoriske A-niveau til et B-niveau.

De nuværende fagniveauer skal derimod fastholdes, mener de konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen, som længe har talt varmt for at gøre matematikfaget obligatorisk for fremtidens studenter.

I dag er det kun matematik C, som er obligatorisk i gymnasiet. Og godt 15 procent af de unge forlader gymnasiet uden at have haft faget på minimum B-niveau, som ellers giver adgang til langt de fleste videregående uddannelser.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00