Lovforslag om lavere skoleydelse sendes i høring

SKOLEYDELSE: Et lovforslag om nedsættelse af skoleydelsen til produktionsskoleelever sendes nu i høring. Den lavere ydelse vil betyde, at elever i "mindre grad vil vælge en produktionsskole på grund af ydelsens niveau", lyder det i bemærkningerne til lovforslaget.

Erik Bjørn Møller

Det vurderes, at ydelsesniveauet dermed i mindre grad vil kunne danne grundlag for uddannelsesvalget.

Bemærkninger til lovforslaget fra Undervisningsministeriet

I et nyt lovforslag, som Undervisningsministeriet nu sender i høring, lægger regeringen op til at nedsætte eller helt fjerne skoleydelsen for de tusinder af elever, der går på en af landets 83 produktionsskoler.

Det sker som en direkte opfølgning på finanslovforslaget, hvor det første gang kom frem, at regeringen helt vil afskaffe skoleydelsen for elever under 18 år og harmonisere den til SU-niveau for elever over 18 år.

I bemærkningerne til lovforslaget, der i 2018 vil spare statskassen for 168 millioner kroner, fremgår det, at lovforslaget skal harmonisere skoleydelsen til produktionsskoleelever "til det niveau, elever modtager på andre uddannelsestilbud for unge, hvor der ydes SU".

0:000:00